KONFERENCE OM NATUREN I BYEN

17. april på Naturhistorisk Museum i Århus.

Landskabsplanlæggere, dyrlæger, zoologer, botanikere og kunstnere gav deres bud på hvordan fremtidens byer kunne komme til at se ud. Et temahæfte i Flora og Fauna serien udkommer i løbet af sommeren med foredragsreferater fra konferencen. Dette hæfte vil til den tid kunne købes hos Naturhistorisk Forening for Jylland www.floraogfauna.dk

VINSMAGNING

13. april på Naturhistorisk Museum

En rigtig hyggelig aften hvor Jonna Pedersen fra “Årstidens Vine” i Vestergade fortalte om hvordan grundsmagene: surt, sødt, salt, bittert og umami, påvirker vinens smag. www.aarstidensvine.dk

BIOTEKNOLOGI MELLEM TERAPI OG DOPING

D. 23. marts på Naturhistorisk Museum

Louis Klostergaard, fra Institut for Videnskabsstudier, Århus Universitet stillede spørgsmål ved, hvordan vi skelner mellem et rimeligt brug af bioteknologien til lindring, forbedring af sportspræstationer og til kosmetisk anvendelse. Det blev en spændende aften med megen diskussion fra forsamlingen.

NATURFOTOGRAFERING

D. 9. februar på Naturhistorisk Museum

Morten Hilmer fortalte om jobbet som naturfotograf og om nogle af de fantastiske oplevelser, han har haft i den danske- og grønlandske natur. Vi så en masse flotte billeder og fik gode råd til, hvordan man selv kan få meget bedre fotos i naturen. Se Morten Hilmers flotte fotos på www.hilmer-koch.dk