Botanik på Trelde Næs ved Fredericia

D. 23. maj ledte biolog Peter Wind en tur til Trelde Næs.

Det markante Trelde Næs adskiller Vejle Fjord fra Lillebælt. Østsiden af næsset er skovklædt fra Fredericia i syd til spidsen af næsset. Skoven vokser på forskellig jordbund, der mange steder udgøres af plastisk ler blandt andet i klinterne langs østkysten. Disse klinter udviser de for det plastiske ler karakteristiske udskridningsmønster med vældprægede skredterrasser og –raviner og en mere eller mindre kaotisk sammenfiltring af nedskredne træer og buske. På grund af de dynamiske forhold er floraen artsrig. Her vil der være mulighed for at finde en række sjældere arter som aks-rapunsel, lund-fredløs, skovkarse, tandrod, tyndakset star, druemunke, blå anemone, sanikel, småbladet milturt, storblomstret kodriver, hvid hestehov samt orkidéerne skov-gøgelilje, langsporet gøgelilje, rederod, ægbladet fliglæbe, skov-gøgeurt og stor gøgeurt. Der kan læses mere om Trelde Næs her: http://skovforeningen.dk/media/Print_Fredericias.pdf

 

Randbøl Hede – 4. maj

Vi mødes ved det netop i april 2013 indviede, funklende nye Naturrum Kirstinelyst, hvor en lile fin udstilling introducerer Randbøl Hede, dens dyr og planter, historie og historier og oplevelsesmuligheder. Vi tager på en 6-8 km let vandretur ud på Randbøl Hede med naturvejleder Peer Høgsberg mod vest til flyvesandsklitterne Staldbakkerne og ud til vår-kobjælde-lokaliteten (se blomsten ovenfor) og alm. og cypresulvefods voksesteder samt til og forbi alm. månerudes voksesteder. Vi får undervejs talt om hedeplanterne, hedeplanternes vilkår, om urtesnapse og om hedepleje og hedens kulturhistotie i området,
hvor en lille forknyt flok såkaldte kartoffeltyskere blev sat til at opdyrke Randbøl Hede i 1760. Det lykkedes heldigvis ikke helt og heden blev fredet i 1933. Det er en af vores største jyske indlandsheder.
Medbring bærbar frokost og kaffe og godt vandretøj. Tilmelding ikke nødvendig.
Turleder: Naturvejleder Peer Høgsberg, E-mail: ph@vingsted.dk, mobil: 23640265.
Arrangør: Jysk Naturhistorisk forening og Natur og Kultur Vejle.

”Rævehvalpen”

”Rævehvalpen”- en bog om en rævehvalp og dens oplevelser.

Naturfotografen Morten Hilmer og biologen Sussie Pagh fortalte om deres arbejde med ræve. Et samarbejde som foreløbig er blevet til en bog om en rævehvalps opvækst og oplevelser. Foredraget vil indholde gode historier om de udfordinger, man møder, når man vil tæt på vilde ræve og ikke mindst flotte fotos fra feltarbejdet.

Danmarks Naturkanon ved Eigil Holm

D. 9/4 2013 fortalte Eigil Holm nyeste skud i bogserien “Danmarks Naturkanon”.

“I de sidste tre år har jeg fløjet over næsten hele Danmark for at fotografere naturområder til Danmarks Naturkanon, som jeg har beskrevet i tre bøger. Jeg har fotograferet fra små fly, helikopter og ballon og vil fortælle om den teknik, jeg anvender. Det er en meget stærk oplevelse af se den danske natur på den måde, og den vil jeg gerne dele med andre ved hjælp af de billeder jeg viser.” – Eigil

Foredrag med Jens Morten Hansen

Naturhistoriens logiske grundlag – fra Steno, Darwin og Wegener til nutiden belyst med eksempler fra Læsø og Verden

D. 22/1 2013 holdt statsgeolog og adj. professor Jens Morten Hansen foredrag på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210.

Her er Jens Morten Hansens ord om foredraget:

“Gennem mine mange års con amore arbejde med Læsøs strandlinjer og historie har Stenos værk været min tro følgesvend, når både enkle og vanskelige problemer dukkede op og antydede, at min fødeø måske kunne bidrage til belysningen af nogle af de lidt større problemer indenfor mit fag: Ikke mindst kunne Stenos enkle metoder hjælpe til med at forstå de ’neotektoniske’og isostatiske bevægelser i undergrunden, som får oprindeligt vandrette strandlinjer til at hælde i forskellige retninger (Hansen 1994, 1995). Og senest har udredningen af disse bevægelser ført til, at vi har kunnet rekonstruere historiens første sammenhængende kurve for havspejlets bevægelser gennem de sidste 1000 år (Hansen et al. 2012, Hansen 2011, 2012).”

Rovdyrene i det danske kulturlandskab

Ræv og grævling lever en mere eller mindre lyssky tilværelse gemt under jorden i deres gravkomplekser. Vi ser ikke meget til dem, med mindre vi opsøger dem efter mørkets frembrud. Ræve er de fleste bekendt med og har set, men grævlingen er trods dens almindelige forekomst stadig et dyr, som mange aldrig har set andet end på fotos, eller liggende død i vejkanten.

Sussie Pagh fortalte om ræv- og grævlings adfærd og levevis, og hvordan
man forholdsvis let kan få dyrene at se. Der blev vist fotos og videoklip fra overvågningskameraer, og der blev beskrevet, hvordan man bestemmer de små fragmenter fra rovdyrs maver og ekskrementer under et mikroskop, så man kan se hvad dyrene har spist. Sussie fortalte om det igangværende forskningsprojekt, omkring ræv og grævling ved Afdeling for Anvendt Vildforskning, Kalø. Desuden lagde Sussie op til en diskussion om de forvaltningsmæssige vilkår, som gælder for vores danske rovdyr.

Foto af Morten Hilmer, www.hilmer-koch.dk

Fra blokmark til birkeskov

D. 20/11 2012 fortalte Jon Feilberg om – og viste billeder af – interessante planter og plantesamfund fra sine botaniske rejser til alle egne af Grønland i årene 1971 til 2012.

Foredragsholderen holder meget af kontrasterne i den Grønlandske Natur, hvor den frodigste vegetation kan opleves på baggrund af vidtstrakte isbræer.  Han har især studeret arternes udbredelser og undret sig over en række ejendommelige forekomster i Grønland. Nogle kan sandsynliggøres, mens andre forbliver mysterier.

I starten drejede rejserne sig om udfordrende tomands-ekspeditioner til ”uudforskede” områder i Vestgrønland.  Alle plantearter på en ny lokalitet blev indsamlet, tørret i ”barneseng”, pakket og sendt til Botanisk Museum i København. Den seneste egentlige udforskningsekspedition – denne gang en stor geologisk-biologisk ekspedition til Nordgrønland – fandt sted i 1999.  I perioden 1984 til 2012 handlede turene for det meste om miljøkontrol i Sydgrønland: Var der for mange får i ”udmarken”. Blev vegetationen overgræsset?  Svaret fandt foredragsholderen ved studiet af faste felter i vegetationen. I årene 1981 til 1983 var foredragsholderen leder af Arktisk Station i Godhavn med projektet ”Vegetationen ved de varme kilder på Disko”.