Gudenåen meandrerer fra dens udspring i Det store Vandskel mod sydøst i en relativ snæver ådal indtil Uldum Kær, hvor åen svinger i en nordlig retning gennem et kompleks af tunneldale og søområder. Den første regulering åen møder nedstrøms på dens vej mod Kattegat ved Randers Fjord er blokeringen ved Hammer Vandmølle, hvor en kunstig møllesø er opstemmet.
Udgangspunktet for dagens ekskursion var den lille, tilbagetrukne P-plads nord for Hammer Mølle Sø. Herfra spadserede vi ad de asfalterede veje mod syd og vest om møllesøen over til udgangspunktet for den røde rute, der ledte os mod syd langs vestsiden af Gudenåen. Den første strækning var uden græsning, så vegetationen var domineret et tæt dække af Bølget Bunke (Avenella flexuosa) og opvækst af forskellige vedplanter bl.a. Gyvel (Cytisus scoparius) og den invasive Glansbladet Hæg (Prunus serotina). Et stykke fremme ad stien kom vi til et trådhegn med en klaplåge, der markerede overgangen til det intensivt afgræssede område. På den anden side af lågen udfoldede landskabet sig med store vældområder på lavbunden omkring Gudenåen og op ad dalsiderne, der er de største og mest velbevarede kildeområder i Vejle Kommune. Som følge af den intensive afgræsning holdes vegetationsdækket lavt, hvilket afslører det stærkt kuperede bakkeland på ådalens vestside med få, spredte grupper af træer på de afgræssede kærområder og overdrevsbakker i modsætning til den skovklædte østside.
De fugtige lavbundsområder tiltrak sig først vor opmærksomhed, fordi der forekom et spændende og alsidigt plante- og dyreliv. Her blev Sump-Græshoppe (Mecostethus grossus), der er rødlistet sårbar (VU), iagttaget, håndholdt og gennemfotograferet.
Samtidig flaksede Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) rundt i vegetationen og satte sig fotogent på blomsterstanden af Sump-Kællingetand (Lotus pedunculatus). På lysåbne steder i det rindende kildebække dækkede tætte bestande af Stor Vandarve (Montia fontana) stenene, mens frugtstande af Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. majalis) kunne iagttages på de mere stabile mosdækkede vældflader. I randen af kildebækkene optrådte Nikkende Brøndsel (Bidens cernua), hvis kurve havde udviklet iøjnefaldende gule randkroner. På tilsvarende måde tiltrak de store, spektakulære, gule kroner af Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingula) sig vor opmærksomhed.
Det røde spor, vi fulgte, gav sine steder udfordringer. På de mest fugtige og sårbare steder var der etableret gangbroer forsynet med trådnet for at sikre mod udskridning i fugtigt vejr. Heldigvis var vejret denne dag med os, da det var fint solskin og kun en beskeden vestenvind, som vi ikke bemærkede i læ i ådalen. For at følge den røde rute over til østsiden af ådalen måtte vi krydse en meget sumpet del af ådalen, hvilket gav udfordringer for deltagere uden gummistøvler.
Passagen af den unge Gudenå skete over en spang. I selve åen kunne vi betragte flere karakteristiske vandplanter som Høj Sødgræs (Glyceria maxima), Grenet Pindsvineknop (Sparganium erectum) og Hestehale (Hippuris vulgaris).
Vel ovre på østsiden af ådalen kom vi efter en stejl opstigning af dalsiden til et mindre overdrevsområde, hvor Dukatfugl (Lycaena virgaureae) sværmede. Vor begejstring ville næsten ingen ende tage, og sommerfuglen blev motiv for turens deltagernes mangfoldighed af fotoudstyr og fototeknik.
Vandreturen tilbage til udgangspunktet gennem den skovklædte østside af Gudenådalen gav ellers ikke de store naturmæssige udfordringer. På trods herfor var alle syv deltager meget tilfredse med turen naturhistoriske udbytte og kan varmt anbefale dette relativt lidt kendte og besøgte sted for andre naturinteresserede.