Beretning fra ekskursion til Livø lørdag den 11. september 2021

Livø, der administreres af Naturstyrelsen, er med et areal på omkring 333 ha en af Limfjordens mere markante, beboede øer. Den ligger i den midterste del af Limfjorden 20 min. færgesejlads vest for Rønbjerg Havn. Livø præsenteres i Naturstyrelsens folder som ’En lille ø med stor natur’, idet den rummer ’Egeskov og blomsterhav’. Områder på den vestlige og sydlige del af øen er fortsat i økologisk omdrift med bl.a. andet gamle kornsorter, kløvergræsblandinger, efterafgrøder og byg til øens whiskyproduktion. De højere partier af øens nordlige ende er dækket af skov, hvoraf dele er tilplantet med eksotiske nåletræer, mens andre huser rester af øens oprindelige ege-hasselskov. Mange egetræer vurderes at være op til 300 år gamle. På arealerne øst for Livø By og sydvest for havnen forekommer store områder med marint forland, hvor der nu forekommer strandoverdrev gerne med en tydelig rimme-dobbe struktur. Strandene på nordøst-, nord- og nordvestkysten er domineret af parralle, stedvis intakte, udstrakte rullesten strandvoldssystemer.

Brede, uforstyrrede rullestenstrandvolde på nordøstsiden af Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

I øens sydlige ende strækker den op til 5 km lange Livø Tap sig mod sydøst ud i Limfjorden. Her er der blandt andet opholds- og ynglested for sæler samt flere fuglearter. Livø Tap indgår derfor sammen med tilstødende vandflader i vildtreservat nr. 12 ”Livø Bredning”, hvorfor der er adgangsforbud til tappen hele året.

Med undtagelse af Livø By og et mindre område øst herfor er hele øen omfattet af en arealfredning på omkring 300 ha som følge af Overfredningsnævnets kendelse af den 27. september 1977. Fredningen har til formål at beskytte øens betydelige landskabelige og naturvidenskabelige værdier samtidigt med en sikring af almenheden mulighed for at benytte den. Det landskabsæstetiske udtryk, herunder en arealmæssig opdeling i skov, lysåben natur og landbrugsarealer, skal ifølge kendelsen fastholdes.

Som en følge af den i 2021 fortsat fremherskende Corona pandemi var det fortsat muligt at sejle med mange af Danmarks ø-færger ’gratis’. For Livø færgen betød det, at rejsende forlods skulle bestille plads og indbetale færgeafgiften for en overførsel tur-retur for, at det indbetalte beløb siden blev refunderet efter, at færgefarten frem og tilbage til Livø var foretaget. Denne ordning fungerede tilfredsstillende.

Seks ekskursionsdeltagere mødtes i småregn ved afgangen fra Rønbjerg Havn kl. 9.30 og blev med færgen Bertha-K bragt i smult vande bragt sikkert til Livø. En syvende deltager, der havde overnattet på øen, stødte til her, ligesom vi mødtes med vor lokale guide og tidligere beboer på Livø, pensioneret færgemand Franck Jensen – nej, ikke ham Johnny Madsen synger om – men en kollega.

Franck viste os på fortræffelig vis rundt i Livø By, hvor alle øens betydende bygninger er samlet bortset fra enkelte på havnen. Han fortalte levende selvoplevet om øens historie – ikke mindst om dens fortid som ø-anstalt fra 1911 for ’forbryderiske, åndsvage mænd’, hvilket ophørte i 1961.

Franck fortæller om bygningerne og historien på Livø. Foto: Per Egge Rasmussen, 11-09-2021.

Med lokalkendt guide fik vi set byens elværk og udpeget whisky lageret, hvor de gyldne dråber lige skal lagre et par år mere. Så endnu en god grund til at besøge Livø igen.
Franck tog os med på en to-timers vandretur i skovområdet på øens nordlige del. Her kom vi forbi vådområdet, Ellemosen (Ellesøen), hvor Krebseklo (Stratiotes aloides) var blevet udsat og var fladedækkende. Længere fremme mod vest gik vi gennem nogle af øens oprindeligt skovklædte dele, hvor vi iagttog egetræer med bregne-epifyter og længere fremme forblæste skovbryn, da vi kom ud af skovområdet på øens nordvestside. Bøg (Fagus sylvatica) blev konstateret men kun som opvækst.

Bredbladet Mangeløv som epifyt i en grenvinkel i et aldrende egetræ i skoven på Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021

På nordvestsiden passerede vi øens højeste, skovklædte punkt på 43 moh og den naturplejede Louisedal, der strækker sig fra skoven ned til kysten. Tilbage ved den firlængede gård Tidemandminde i Livø By tog vi en hjertelig afsked med Franck. På gårdspladsen var der opstillet borde og bænke, så vi indtog den medbragte proviant samt drikkevarer her i ly under de gamle lindetræer på gårdspladsen.

Efter indtagelsen af frokosten besluttede vi, at vi ville vandre tilbage til nordsiden af øen for at gå langs kysten til Louisedal på øens nordvest side, som Franck havde vist os oppe på stien nær øens højeste punkt, og som herfra fremstod uden væsentlig opvækst af vedplanter. Men ak! Fra strandsiden var det ikke umiddelbart muligt at finde opgangen til Louisedal på grund af de tætte krat domineret af uigennemtrængelige, stikkende buske af Havtorn (Hippophae rhamnoides) og Slåen (Prunus spinosa).

Forblæst vestvendt skovbryn af egeskov på Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

I stedet kunne vi glæde os over de udstrakte strandvolde, hvor vegetationsdækket blev holdt lavt af en større flok af angus kvæg. Her kunne vi konstatere, at bl.a. frøer drog nytte af kvægets efterladenskaber, kokasserne. Nogle frøer havde set en fordel i at sætte sig på halvtørre kokasser og vente på, at fluer og andre insekter blev tiltrukket af odeuren fra kasserne. Ud med tungen og haps!

Snedig frø på en kokasse ventende på et forbiflyvende insekt. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

Ellers kunne vi glæde os over de brede, intakte rullestensstrandvolde og det robuste, græssende angus kvæg, der fortsat er en fremragende naturplejer, som dog fortsat kræver jævnligt tilsyn.

Drøvtyggende angus kvæg med tyren ’Ferdinand’ i midten. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

Nord- og især nordvestsiden af Livø er karakteriseret af en stejl og stedvis tæt med Havtorn og Slåen tilgroet litorina skrænt, hvilket gør opstigning besværlig. På et åbent stykke som følge af erosion forsøgte nogle af ekskursionens deltager med held at kravle op til toppen af havskrænten, mens den øvrige del fortsatte vandringen over kystens rullestensstrandvolde til et punkt, hvor skrænten var fladet så meget ud, at den kunne bestiges.

Vestsiden af Livø med Litorina skrænt.
Foto: Per Egge Rasmussen, 11-09-2021.

Vi blev dog lykkeligt genforenet på turen til øens sydlige højdepunkt, Hesselbjerg, hvorfra vi nød udsigten over i vest Fur, den nordlige del af Livø, fastlandet i øst og Livø Tap i syd. Herfra besluttede vi at vandre over strandoverdrevet tilbage til den ventende færge i Livø Havn, hvilket botanisk skulle vise sig at være en god beslutning. Midt ude på strandoverdrevet genfandt vi 5 planter af den godt nok afblomstrede Baltisk Ensian (Gentianella campestris subsp. baltica), der senest er registreret på øen i 1988. Dette genfund til trods kom vi tilbage til fastlandet med færgeafgangen kl. 17.

Baltisk Ensian, afblomstret, på strandoverdrevet syd for havnen på Livø. Foto: Peter Wind, 21-09-2021.

Peter Wind og Per Egge Rasmussen