Ulv i Danmark – foredrag ved Thomas Boesdal

Torsdag d. 3. februar kl. 19.30: Foredrag om ulven i Danmark ved Thomas Boesdal.
Varighed: ca. 2 timer plus 15 min pause

Sted: MindLab (det tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Thomas Boesdal, jæger, familiefar, naturelsker og kendt fra TV og aviser har fulgt ulvene i dk siden 2012 via dna prøver, vildtkameraer, kadavere og spor og han har selv set dem masser af gange. Han er kendt i jægermiljøet som en entusiastisk jæger, i ulvemiljøet som en nysgerrig nørd der ikke falder for udokumenterede fakta, og som familiefar ses han tit og ofte med alle 4 børn på ryggen på jagt efter bævere, ørne, grævlinge, flagermus, guldsmede og ulve. Thomas er desuden en fast del af den Nationale ulveovervågning ulveatlas.dk. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til Thomas og debattere om ulve hører til i Danmark eller ej. 

Emner:

Hvad skal vi med den ulv?

Konflikter med mennesker?

Hvad kan vi forvente?

Hvordan genkendes den?

Hvad er status på ulve i dk?

Hvad siger forskerne?

Hvilke udfordringer kommer der?

Jagt, husdyr, hunde og vildt og så ulv?