Minitemadag og Generalforsamling

Lørdag den 8. marts, kl. 15-17

Mødested: MindLab (tidligere auditorie), Naturhistorisk Museum,
Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Pris og tilmelding: Deltagelse er gratis og der er ingen tilmelding, bare mød op.
Også adgang for ikke-medlemmer af Jydsk Naturhistorisk Forening.
Kun medlemmer af foreningen har stemmeret på generalforsamlingen.

Bemærk: Museet har åbent, men kun medlemmer af Jydsk Naturhistorisk Forening har adgang til udstillingerne uden betaling, og KUN mod fremvisning af bankkvittering for indbetaling af medlemskontingent, se nedenfor!


Program:

Minitemadag – pattedyrs problemskabende adfærd:

Kl. 15.00 Velkomst ved formand Inga Kofoed – praktiske oplysninger
Kl. 15.03 Aksel Bo Madsen – odderen og de udfordringer dens beskyttelse medfører
Kl. 15.18 Korte spørgsmål og skift af indlægsholder
Kl. 15.22 Hans-Erik Jensen – bævers indflydelse på bestanden af laksefisk
Kl. 15.37 Korte spørgsmål og skift af indlægsholder
Kl. 15.40 Per Egge Rasmussen – erfaringer med forvaltningen af bæver i Letland Kl. 15.55 Korte spørgsmål og afslutning

Generalforsamling:

Kl. 16.05 Jydsk Naturhistorisk Forenings ordinære generalforsamling – dagsorden efter vedtægternes § 7. – se nedenfor!
Kl. 16.55 Generalforsamlingen afsluttes
Kl. 17.00 Dagens program er slut


Jydsk Naturhistorisk Forenings ordinære generalforsamling

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter, §7:

Jydsk Naturhistorisk Forenings ordinære generalforsamling

  1. Valg af dirigent.
    Bestyrelsen foreslår Thomas Secher Jensen
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden
  3. Aflæggelse af regnskab ved kasseren
  4. Forslag fra bestyrelsen.
  5. Forslag fra medlemmerne.
    Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
  6. Valg til bestyrelse og af to suppleanter.
    På valg er Inga Kofoed, Hans-Erik Jensen, Ole F. Jensen og Per   Egge Rasmussen. Alle er villige til genvalg.
  7. Valg af revisor. Der skal vælges en ny revisor, da den ene ikke ønsker genvalg.
  8. Eventuelt.
Odder Foto: Aksel Bo. Madsen

Odderen og de udfordringer dens beskyttelse medfører

Odderen er i Danmark omfattet af en lang række direktiver, konventioner, love og bekendtgørelser. Det kan have store konsekvenser i forhold til bl.a. infrastruktur, etablering af tekniske anlæg og rekreative aktiviteter i Danmark. Undtagelsesvist kan beskyttelsen fraviges, hvis det kan bevises at f.eks. etableringen af et teknisk anlæg ikke er til skade for opretholdelsen eller genopretningen af en gunstig bevaringsstatus for arten i dens naturlige udbredelsesområde. Indlægget forsøger at give et overblik over de forskellige udfordringer, det giver i den daglige forvaltning af arten.

Bævers indflydelse på bestanden af laksefisk

I mit arbejde som senior-vandløbsbiolog i Miljøstyrelsen, har jeg bidraget til udarbejdelsen af den seneste forvaltningsplan for bævere i DK. Den indeholder bl.a. de problemstillinger og konflikter for vandrefisk i de vandløb, hvor bæverne lever.

Lystfiskere m.fl. er således ikke særligt positivt indstillede overfor den voksende bæverbestand, da bæverne laver dæmninger og ændrer de fysiske forhold i vandløbene på en måde, der påvirker visse fiskearter, især ørred og laks, negativt.

Erfaringer med forvaltningen af bæver i Letland

Mit indlæg handler om mine erfaringer med bæver fra især Letland, hvor den var regnet som uddød.

Den blev genudsat i 1952. Der var en rolig bestand udvikling i mange år, men efter Sovjetunionens kollaps i 1991, så er bestanden eksploderet. Hvad giver det af udfordringer?