Onsdag den 31. maj 2017 kl. 18.30-21: Ekskursion til Staksrode Skov

Turleder: Peter Wind

Turen til Staksrode skov var velbesøgt med to minibusser af biologistuderende fra Aarhus Universitet samt adskillige andre botanikinteresserede deltagere fra nær og fjern. Vi fik alle set de fem arter blomstrende orkideer og adskillige andre planter i vildnisset ved Store og Lille Bjergfald.

Staksrode skov ligger på nordsiden af Vejle Fjord. Skovens jordbund består bl.a. af plastisk ler, der især i Store og Lille Bjergfald til stadighed skrider i fjorden. Den stadige udskridning giver sammen med jordbundsforholdene specielle vækstbetingelser for vegetationen. Her forekommer flere sjældne plantearter som Stor Gøgeurt, Langsporet Gøgelilje og Skov-Vikke. Andre orkidéarter er Rederod og Ægbladet Fliglæbe, der visse steder optræder i mængder sammen med Elfenben-Padderok.

Turens udgangspunkt var Stenhøj P-plads. hvorfra vi fulgte den kuperede sti ovenfor kystskrænten. Her var der lejlighed til at se på planter og dyr undervejs, ligesom der  var flere udkik over fjorden. Målet var bjergfaldene. Her kunne vi opleve, hvordan træerne som følge af undergrundens udskridning ligger hulter til bulter, som gør vor passage vanskelig.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Onsdag den 21. juni kl. 18.00 – 21.30: Ekskursion til Vorup Enge ved Randers

Turledere: Peter Wind og Amdi Nedergaard.

Mødested: Randers Naturcenter for enden af Gudenåvej, der er sidevej til Hvidemøllevej syd for Randers Banegård, 8900 Randers. GPS: øst 562900, nord 6557565.

Naturvejleder Lars Maagaard til at viste os rundt i det udbredte naturområde Vorup Enge omkring Gudenåen. Undervejs fortalte Lars  om naturgenopretningens historie og formål, hvorledes området drives, herunder naturpleje, græsning og formidling. Som det første sted i Danmark, blev der i 2010 udsat bisonokser i Vorup Enge.

Den europæiske bison var oprindeligt hjemmehørende i store dele af Europa, men blev fortrængt af mennesker. I Danmark uddøde arten for omkring 2.500 år siden. På Vorup Enge går bisonokserne og græsser de fugtige enge for på den måde at være med til at lave naturpleje af området.

Vi var ca. 20 personer, der gik den ca. 7,5 km lang gåtur rundt i naturområdet omkring Gudenåen, og fik set både dyr, fugle, planter og den skønne natur.

 

IMG_1537-udsnit

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Vorup Enge, foto: B. Nedergaard

Ekskursion til dambrugsområder lørdag den 6. maj 2017 kl. 10-16

Tur til nedlagte dambrug ved Hald Sø og et velfungerede dambrug ved Karup 6. maj 2017

 

Hald Sø ligger i dag, hvor den seneste istids to gletsjerrande mod henholdsvis vest og syd mødtes med dannelsen af en gletsjerport, hvor smeltevandet fossede ud og skabte den over 30 m dybe sænkning i terrænet, hvor søen i dag befinder sig. Søen har et begrænset opland, da de tilførende vandløb er af beskeden størrelse. Dernæst kommet, at søen modtager vand fra talrige væld både overjordiske og underjordiske. Vældene ligger især på søens østside, hvor der er registreret over 40.

Turen startede ved bredden af Hald Sø, hvor tidligere amtsbiolog Knud Rasmussen berettede om Viborg Amts bestræbelser på at genoprette en god økologisk balance i Hald Sø. Igennem især 1960’erne og 1970’erne var søen blevet belastet af udledning af spildevand fra omgivelserne bl.a. fra dambrug i søen sydlige ende og fra dambrug anlagt ved de tilførende vandløb, Dollerup Bæk og Grund Møllebæk. Især belastningen med næringsstofferne kvælstof og fosfor påvirkede søens økologiske balance med opblomstring af blågrønalger. Omsætningen af henfaldne blågrønalger medførte iltfrie forhold på søbunden med bundvending til følge.

For at forbedre søens vandkvalitet besluttede Viborg Amt at opkøbe samtlige dambrug omkring søen og i dens opland. Samtidig blev et iltningsanlæg under Knud Rasmussens kyndige vejledning etableret i søens sydende. Fra anlægget blev der lagt slanger som et forgrenet netværk ud på søbunden. Slangerne var perforeret af fine huller, så ilt kunne blive tilført søbunden. Ilttilførslen til bundvandet blev en succes, idet søens økologiske tilstand blev forbedret markant i anden halvdel af 1980’erne. Det bevirkede, at dyre- og plantelivet vendte tilbage også på dybere vand, og at opblomstring af blågrønalger med tilhørende bundvendinger blev forhindret.

Iltningsanlægget befinder sig fortsat i søens sydende, for der ledes fortsat ilt til søens bund nu med Viborg Kommune som ansvarlig myndighed.

De tidligere fiskedamme omkring Dollerup Bæk blev kastet til med jord, der er blevet hentet i lokalområdet. Efter tilkastningen fik området lov til at ligge hen, hvor dyre- og planteliv igen har fået mulighed for at indfinde sig i og omkring de gendannede naturligt slyngende vandløb med tilhørende vældområder. Knud Rasmussen foretog flere styg med den medbragte ketcher og demonstrerede nogle af vandløbenes insekter.

Frokosten blev indtaget i bagende solskin ved ishuset på toppen af Dollerup Bakker, hvor udsigten over Hald Sø var blevet genskabt efter fældning af nåletræerne.

Efter frokost var vi inviteret til at besøge Vallerbæk Dambrug, hvor værtsparet Lotte og Peter Trachsel tog imod os med åbne arme. Peter Trachsel berettede om de daglige udfordringer, nutidens dambrugere står overfor. Vi hørte om, hvordan de klimatiske betingelser er af stor betydning for livet i fiskedammene især i forårstiden med store temperaturmæssige forskelle på nat og dag. Vi fik kendskab til den renselsesproces, dambrugsvandet gennemløber, inden det blev sendt tilbage til det fødende vandløb renere end det indløbende vand. Vi blev opmærksomme på, at et strømsvigt kunne få meget store konsekvenser for fiskebestanden i løbet af meget kort tid, hvorfor det at være moderne dambruger er et 24 timers arbejde.

Besøget afsluttedes med et fornemt traktement af snitter med røget ørred og drikkevarer serveret på bagsmækken af dambrugets lastbil.

Fra foreningens side skal lyde en stor tak til både Knud Rasmussen for hans indlevende beretning om genopretningen af Hald Sø og til Lotte og Peter Trachsel for deres store imødekommenhed og gæstfrihed.

Peter Wind

 

IMG_1568

Moderne dambrug ved Karup. Foto: Peter Wind

Foredrag om Nationalpark Thy tirsdag den 18. april 2017 kl. 19.30

Foredragsholder: Else Østergaard Andersen

Sted: Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus C

Else Østergaard Andersen fortalte de ca. 30 fremmødte om Nationalpark Thy.

Nationalpark Thy er Danmarks første med et areal på 244 km2, indviet den 29. juni 2007.

Parken har stor national og international betydning på grund af det sammenhængende klitlandskab mellem Hansthol og Agger Tange og de store uberørte klithedearealer. Foredraget fokuserer på tilblivelse, pleje, naturbeskyttelse og visioner for Nationalpark Thy.

Foredraget vil blive fulgt op af en ekskursion til Nationalpark Thy den 26. august 2017. Nærmere detaljer vil blive offentliggjort senere.

klithede lodbjerg

Generalforsamling i Jydsk Naturhistorisk Forening og foredrag om drikkevand

Generalforsamling i Jydsk Naturhistorisk Forening

Onsdag den 22. marts 2017 kl. 19.00

Afholdtes i Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Alle 210, 8000 Aarhus C.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Aflæggelse af regnskab.
  4. Forslag fra bestyrelsen.
  5. Forslag fra medlemmerne.
    1. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
  6. Valg til bestyrelse og to suppleanter.
    1. På valg er følgende bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 2 år ad gangen:
      Inga Kofoed Andersen
      Ole F. Jensen
      Per Egge Rasmussen
      Hans Erik Jensen (modtager ikke genvalg)
    2. På valg som studenterrepræsentant, der vælges for 2 år ad gangen:  Rikke Trachsel
    3. På valg som suppleant, der vælges for ét år ad gangen, er:
      Niels Andersen
      Mette Caroline Lund
  7. Valg af revisor.
    Foreningens revisorer er Frank Jensen og Lars Bøgh, hvoraf førstnævnte er på valg for en 2   årig periode.
  8. Eventuelt.
    1.   Orientering om årets arrangementer i foreningen.

Efter generalforsamlinge vil der kl. 20.00 være
Foredrag om Drikkevand ved Inga Kofoed Andersen.

Vand er grundlaget for alt liv på jorden. Jo tættere på et vandløbs udspring, desto mindre forurenet er vandet. Mange dambrug blev derfor placeret tæt på kilderne. Foredraget fokuserer på vands mange former og de problemer gødskning af landbrugsarealer skaber bl.a. som følge af overbelastning af vandløb og iltsvind i indre danske farvande.

SONY DSC Gudenåens kildeområde
Foto: Peter Wind.

Følg os også på Facebook: https://www.facebook.com/jydsknaturhistorisk

DOF-Foredrag om bestemmelse af rovfugle i felten mandag den 20. marts kl. 19.30.

Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland:
20. marts 2017 kl. 19.30: Foredrag om Rovfugle i felten v. Klaus Malling Olsen Auditoriet på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Århus C.

Jydsk Naturhistorisk Forenings medlemmer er også velkomne.

At kende rovfugle i naturen er en herlig udfordring, der involverer både helhedsindtryk og dragtdetaljer. Klaus Malling Olsen har brændt for dette i årtier og skrevet bogen “Rovfugle i felten” – om, hvordan du kan kende rovfugle i naturen. På dette foredrag gennemgår han både almindelige og sjældnere arter, gerne i artspar. Musvåge fra Fjeldvåge, kærhøgene, de forskellige falke og hvordan du sætter alder på Havørnen, er emner, der vil blive taget op. Regn med et par koncentrerede, og underholdende timer i selskab med rovfuglene. Mød op og bliv opdateret på det nyeste indenfor kendetegnene på rovfugle.

Foto: Adult Steppehøg han fotograferet af Klaus Malling Olsen.
Steppehøg han

Temadag “Du danske friske strand” Lørdag den 18. marts 2017 kl. 13-18

Temadagen havde 9 aktuelle indlæg om naturens livsbetingelser i Danmarks kystområder. Dette skal ses i lyset af regeringens vision om at fremme mulighederne for at opføre permanente anlæg på hidtil strengt beskyttede kyststrækninger og øget sikring af udsatte kyststrækninger.

Se nogle af de forskellige oplæg her:
Kampen for frie kyster v/Nina Larsen Saarnak
De danske klitter – hvilken roller spiller naturlig dynamik v/Ane Kirstine Brunbjerg
Klitforvaltning hos Naturstyrelsen Blåvandshuk v/Ole Knudsen
Kystudvikling under et skiftende klima v/ Kaija Jumppanen Andersen
Konflikter i forbindelse med den rekreative brug v/Ulf Berthelsen
Rynket rose – den største trussel mod dansk kystnær natur v/Henrik Schjødt Kristensen
De danske stenrev – naturområde eller stenbrud? v/Phillippe Provencal

foredragsholdere

Se programmet her

Se abstracts her

 

Skovforvaltning – foredrag den 21. februar 2017 kl. 19.30

Foredrag om Skovforvaltning ved Steffen Bengtsson

Sted: Naturhistorisk Museum, Auditoriet, Wilhelm Meyers Alle 210, 8000 Aarhus C.

Siden 2002 har oplægsholderen fungeret som rådgiver inden for skov-, natur- og vildtforvaltning og arbejdet med projekter som blandt andet Klelund Dyrehave, Lille Vildmose samt flere af Forsvarets skyde- og øvelsesterrænger. I oplægget indgå en række praktiske erfaringer med forskellige naturplejeværktøjer fra disse store naturgenopretningsprojekter, hvor der blandt andet eksperimenteres med genudsætning af store planteædere, dødt ved og ådsler – alt sammen med henblik på at skabe en større biologisk mangfoldighed. Fra projekterne har oplægsholderen også et godt kendskab til de barrierer og udfordringer, som nyskabende naturprojekter kan møde under myndighedsbehandlingen og dermed også en del af svaret på, om lovgivningen reelt spænder ben for biodiversiteten?

Skovbæk elge

Se mere om resten af forårets program her.

Rejseforedrag om Estland – Onsdag den 25. januar 2017

En snes interesserede gæster deltog i arrangementet på Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor Peter Wind fortalte om Estland. Arrangementet fandt sted den 25. januar 2017.

Rejseforedrag om Estland ved Peter Wind

Estland er det nordligste af de tre Baltiske randstater omgivet af hav om nord og vest, Rusland i øst og Letland i syd. Foredraget vil blive indledt med en kort gennemgang af landets spændende og omskiftelige historie. Fokus vil dernæst være på landets geografi og naturforhold, hvor artsrigdom af dyr, svampe og planter vil blive gennemgået. Hovedvægten vil blive lagt på landets flora og vegetationsforhold baseret på en ekskursion i juni 2016.

Ekskursionens hovedmål var kalkøerne Saaremaa og Hiumaa, hvor der vokser store bestande af orkideer, bl.a. Fruesko, Flueblomst og Ridder-gøgeurt.estlandDen imponerende middelalderborg i hovedbyen Kuresaare på Saaremaa.
Foto: Peter Wind.

Kommende arrangementer i foreningen:

Tirsdag 21. februar 2017 kl. 19.30: Foredrag om skovforvaltning v. Steffen Bengtsson
Lørdag 18. marts 2017 kl. 13-18: Temadag “Du danske strand”
Onsdag 22. marts 2017 kl. 19: Jydsk Naturhistorisk Forenings generalforsamling
Onsdag 22 marts 2017 kl. 20: Drikkevand v. Inga Kofoed Andersen
Tirsdag 18. april kl. 19.30: Foredrag om Thy Nationalpark v. Else Østergaard Andersen
Alle foredrag foregår på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Alle 210, Aarhus C

Lørdag 6. maj kl. 10-16: Ekskursion til dambrugsområder v. Rikke Trachsel og Peter Wind
Onsdag 31. maj kl. 18.30 – 21: Ekskursion til Staksrode Skov v. Peter Wind.

Se kort omtale af alle arrangementer i Jydsk Naturhistorisk Forenings nyhedsbrev nr. 50.

 

Naturkalender for 2017

Naturkalenderen for 2017 er nu lagt på siden – se feltet til højre på hjemmesiden, eller klik på billedet herunder. Den indeholder oplysninger om foredrag og ekskursioner for perioden januar til maj, og vil blive opdateret efterhånden som nye begivenheder finder sted.

I år er der også lagt oplysninger ind om foredrag, som er arrangeret af søsterforeninger i Østjylland.

Skriv kalenderen ud, gem den på computeren og del den gerne med familie, venner og bekendte, der kan have glæde af at deltage i foreningens foredrag og ekskursioner.

2017-forside

Spirende biologer

Lørdag den 12. november 2016 kl. 13.00 – 18.00 i

Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken,
Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus C

Jydsk Naturhistorisk Forening afholdt lørdag den 12. november 2016 temadagen ’Spirende biologer’ på Naturhistorisk Museum i Århus. Her var vi vidner til 9 originale indlæg, der spændte fra betydningen af klimagradienter for den arktiske insektfauna, droneovervågning af udviklingen i arktisk plantevegetation over vegetationsanalyser af dansk skovbundsvegetation, invasive artes påvirkning af den danske natur, møgbillers livsvilkår, flagermus ekkolokalisering til kaskelothvalungers adfærd og lisytringer på havbunden. Alle indlæg var af høj faglig kvalitet og blev fremført med engagement og indlevelse af de enkelte deltagere, der alle var i stand til at levere et godt budskab på de afsatte 20 minutter. Indlæggene viste samtidig den brede vifte af emner, som studerende ved Aarhus Universitet beskæftiger eller har beskæftiget sig med. Temadagen afsluttedes med en beretning om de udfordringer en færdiguddannet kommunebiolog møder i hverdagen, som på sin vis var en øjenåbner for de fremmødte.

Find omtale af de enkelte indlæg i abstracts og dagens program ved at downloade fra linkene her, og se slides fra nogle af de enkelte indlæg herunder:

Temadagen blev besøgt af ca. 40 tilhørere, og efterfulgtes af fælles middag i museets kantine.

Temadagen støttes af 15. Juni Fonden.

dronebilledeimg-1180-1

Næste arrangement: Onsdag den 25. januar 2017 – Turen går til Estland ved Peter Wind.

 

Svampejagt i Fløjstrup Skov Tirsdag den 18. oktober 2016

Det var en kølig, grådiset dag heldigvis uden megen blæst, der ellers havde været fremherskende fra øst eller nordøst de foregående dage. 21 deltagere mødte ekskursionslederne, Anders og Peter, ved Moesgård Museum kl. 10. Herfra kørte vi i private biler til mødestedet i Fløjstrup Skov, som var den yderste P-plads ved Århusbugten.

Jagten på svampe blev indledt med, at vi fulgte vejen til kystskrænten, der flere steder er præget af det udskridende plastiske ler, hvor bøgetræerne bliver væltet hulter til bulter. Skovbunden og skrænten blev afsøgt for frugtlegemer, men den lune og tørre september bevirkede, at der – trods en mere fugtig indledning på oktober – ikke var mange paddehatte at finde. Lidt har naturligvis også ret, så Anders samlede flokken af deltagere på passende steder undervej og gennemgik de indsamlede svampe i kurvene. De enkelte svampe blev navngivet og deres anvendelighed blev gennemgået.

Frokosten blev indtaget ved nogle borde og bænke med flot udsigt over Århusbugten. Her tiltrak et svækket bøgetræ sig vor opmærksomhed, idet der på nordsiden af stammen var skudt adskillige spektakulære frugtlegemer af porcelænssvamp. Den dårlige svampesæson afspejlede sig ved, at der ikke blev fundet nogen af de rariteter, som skovområdet ellers er kendt for. Ligeså bemærkelsesværdigt var det, at der ikke blev registreret frugtlegemer af den i muldskovsområder allestedsnærverende honningsvamp.

Turen blev afsluttet med en anerkendende tak fra deltagerne og foreningen til Anders for hans gode og indsigtsfulde ledelse af svampeturen, ligesom der blev fremsat et ønske om en tilsvarende tur i 2017, hvor udsigten et bedre udbytte forhåbentlig bliver bedre.

Peter Wind

svampetur1 svampetur2 svampetur3

Turledere: Anders Lykke, svampe, og Peter Wind, natur.

svampekurv svampetur
Foto: svampekurv af Anders Lykke, og turbillede af Peter Wind.

Kommende arrangementer:
Lørdag den 12. november: Temadag: Spirende biologer, hvor biologistuderende ved Aarhus Universitet vil præsentere deres specialer i tidsrummet 13-18 på Naturhistorisk Museum. Program og foromtaler af indlæggene udsendes snarest, så reserver dagen.

Besøg og guidet tur i Lille Vildmose, lørdag den 1 oktober fra kl. 14.30 – ca. 20.00

Godt 30 deltagere mødtes i Lille Vildmosecentret, Birkesøvej 16 ved Storvorde og så først centrets udstilling og en lille film om Lille Vildmose.

Derefter ledte Lille Vildmoses guide os rundt i området, hvor han fortalte dels om områdets historie tilbage fra tørlægning foretaget af Grev Molkte til udnyttelse af tørv under og lige efter 2. Verdenskrig, og dels om områdets dyreliv og planerne for genopretning af højmosen ved hjælp af elge og andre hjorte. Der blev desværre ikke set elge, men en stor flok traner lettede fra mosen, og senere blev der lyttet til kronhjortebrøl ved Tofte Sø.

Den guidede tur i mosen gennemførtes i vores medbragte biler, som kombination af kørsel og lidt færdsel til fods.

elg-i-gravbanesoe-web kronhjort-web

På jagt efter rester af brunkulslejerne i Midtjylland

Lørdag den 6. august 2016 kl. 10-16.

Ca. 20 personer deltog i turen rundt om brunkulslejerne i Søby, og fik fortalt om geologi, historie og planter der og senere rundt om Troldhede Kulsø.

Under 2. Verdenskrig opstod der et behov for at skaffe brændsel nationalt, da krigsudbruddet medførte stop for import af kul fra udlandet. Storstilet udvinding af tørv og brunkul var med til at dække behovet for brændsel. Udgravningen af brunkul foregik især i den sandede jord omkring Herning i Midtjylland. I 1970 var brunkulsindvindingen slut, og et gennemgravet landskab med vandfyldte brunkulslejer og afgravede sanddynger i de såkaldte tipper blev efterladt uden anden vegetation end de plantearter, der indvandrede af sig selv og kunne trives i den særdeles næringsfattige jordbund.

SONY DSC

Det træløse landskab inspirerede til etablering af en forstbotanisk have for afprøvning af en række træarters evne til at gro under de ørkenagtige forhold. Arboretleder Syrach Larsen og forstkandidat Georg Schlætzer ledede projektet med at skaffe frø fra hele verden, få dem til at spire og plante dem ud på to udvalgte områder ved Søby og Troldhede. De første udplantninger fandt sted i 1959 og ørkenarboretet var en realitet.

På dagens ekskursion vil vi først bestige Naturstyrelsens udsigtspunkt, der hæver sig 30 m over omgivelserne, for at få et indtryk af landskabet og opleve regnvandsreosion af de nøgne sandflader. Udsigtspunktet ligger på en endetip, hvilket betyder, at der ikke er gravet brunkul herunder. Dernæst vil vi besøge et område, hvor jordbunden i vinteren 2008-2009 sank op til 5 m i forhold til den oprindelige overflade. Frokosten indtages på bredden af Troldhede Kulsø, hvor der er borde og bænke. Søen er omkranset af skov, som er resultatet af Syrach Larsens og Schlætzers udplantninger. Der kan læses mere om ørkenarboretet ved Kulsøen på:

http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/Soeby-Brunkulslejer

søby1

 

Kommende arrangementer:
Lørdag den 1. oktober: Tur til elgeland og krondyr i brunst i Lille Vildmose.Tirsdag den 18. oktober: Svampetur i Fløjstrup Skov, turledere Peter Wind og Anders Lykke.
Lørdag den 12. november: Temadagen “Spirende biologer”, hvor biologistuderende ved Aarhus vil præsentere deres specialer i tidsrummet kl. 13-18 på Naturhistorisk Museum.

Mærk geologien i Rebild Bakker

Lørdag den 11. juni viste geolog, Kirstine Skov Nielsen os rundt i Rebild Bakker, hvor har der været store kræfter på spil. Vi kom med på en flot op- og nedtur i det skønne område, hvor der blev fortalt om geologien, de forskellige kræfter der har været sluppet løs, samt nogle af de udfordringer der er ved at pleje og vedligeholde et kulturlandskab, skabt af folk og fæ. En dejlig tur med indlagte overraskelser og i dejligt vejr. Efter turen i bakkerne kørte vi selv ned til Skillingbro kalkbrud og ledte efter fossiler.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA