Peer Høgsberg ledte 12 personer henover den fredede del af Randbøl Hede (760 ha, fredet i 1932 og 1952). Randbøl Hede repræsenterer en rest af de tidligere vidtstrakte hedestrækninger på denne egn, hvor heden i løbet af de sidste århundreder har måttet vige for opdyrkning eller anlæggelse af store plantager, bl.a. Frederikshåb Plantage og Slaugård Plantage mm.
Det bevarede område hører til de mest værdifulde hedearealer i Danmark, og giver endnu et udmærket indtryk af de tidligere vidtstrakte heder på denne egn. Hedevegetationen omfatter flere typer af samfund, der indgående beskrevet i T.W. Böchers monografi om Randbøl Hede fra 1941. Udviklingen i sammensætningen af hedevegetationen er siden Böchers tid bl.a. blevet behandlet af H.J. Degn.

Her er en lille samling fotos fra dagen, hvor vi fandt vårkobjælde, en lærkerede, Alm. ulvefod, og vi fik da også lidt byger over heden.

Andre kommende ekskursioner:
Lørdag den 6. august: Tur til brunkulslejerne ved Søby, turledere: Peter Wind, natur, og Anders Lykke, geologi.
Lørdag den 1. oktober: Tur til Lille Vildmose
Tirsdag den 18. oktober: Svampetur til Fløjstrup Skov. Turledere Peter Wind, natur og Anders Lykke, svampe.

Foredrag Torsdag den 14. april 2016 kl. 19.30
på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé, 8000 Aarhus C

Ca 60 interesserede var mødt op for at høre foredragsholder, Skovrider Jacob Palsgaard Andersen, Aage V. Jensen Naturfond, fortælle om Lille Vildmose, der er landets største arealfredning, og hvor der genoprettes natur i stor stil i området i disse år.

Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra Aage V. Jensen Naturfond berettede om fondens arbejde i Lille Vildmose gennem de sidste 25 år – fra køb af Høstemark Skov og Mose i 1988 til gennemførelsen af et stort LIFE-projekt i dag.

Foredraget kom også ind på fondens strategi, målrettet naturbeskyttelse, naturgenopretning og naturformidling på fondens arealer i Danmark.

Det naturhistorisk samarbejde i Østjylland afholdt den 5. marts 2016 den årlige temadag med emnet Brutale ændringer af landskabet, som den menneskelige virketrang har medført. Temadagen var velbesøgt, og foredragsholdernes præsentationer kan findes herunder:

Bodil Hald: Eksempler fra landbrugsdriften

Lars Brøndum: Byudvikling

Morten Elmeros: Motorveje – barrierer for de fleste

Frank Jensen: De Groote Mandrank – den værste naturkatastrofe i Danmark

Peter Wind: Forsvaret som naturforvalter – feltarbejde mellem nedslag

Jacob Heilmann Clausen: Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Emil S. Brandtoft: Livet vender tilbage i råstofgravene

Medarrangører: Naturhistorisk Museum, Dansk Ornitologisk Forenings lokalafd. for Østjylland, Dansk Botanisk Forening Jyllandskredsen, Jydsk Naturhistorisk Forening, Østjysk Biologisk Forening, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Aarhus Entomologklub, Danmarks Naturfredningsforening Aarhus afdelingen.

Mandag den 8. februar 2016 kl. 19.00 afholdtes foreningens årlige generalforsamling på Naturhistorisk Museum i Århus. Referatet fra generalforsamlingen er tilgængeligt under menupunktet “Om foreningen”, “Referat fra generalforsamlinger”.

Efter generalforsamlingen fortalte foreningens tidligere formand Eigil Holm  om “Strejftog i Australiens natur”.
“Verden har to skabere, en for Australien, en anden for resten af verden!” Muligvis sagt af Darwin, og det ser ud til at være rigtigt, fordi der er så meget, der er anderledes i Auatralien end i resten af verden. Sydvestaustralien konkurrerer med Kapprovinsen i Sydafrika om at være den artsrigeste planteregion på jorden.
Eigil Holm berettede om de mange arter og viste fotos.

Foredrag Torsdag den 14. januar 2016 kl. 1930 på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus C

Foredragsholder: Lektor, emeritus Søren Toft, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, gav et spændende foredrag om edderkoppers biologi, ernæring og liv for ca. 25 deltagere.

“Edderkopperne er den største orden i dyreriget, som udelukkende består af rovdyr. Foredraget vil give en kort generel introduktion til edderkoppernes biologi. Deres forplantnings- og ernæringsbiologi vil blive illustreret med udgangspunkt i egne forskningsresultater. Jeg vil her fortælle om rovedderkoppen Pisaura mirabilis, hvor hannen i forbindelse med parringen præsenterer en bryllupsgave – et bytteinsekt indspundet i silke – for hunnen. Dette influerer på flere måder parringsadfærden. Som rovdyr er de fleste edderkopper generalister, dvs. de kan spise mange forskellige slags insekter. Det betyder dog ikke at de spiser alle de insekter de kan overkomme. Mange insekter beskytter sig med kemiske forsvarsstoffer, som gør dem uanvendelige som føde. I deres fødevalg må edderkopperne også sikre sig en næringsbalanceret kost. Kan de det? Endelig vil jeg beskrive hvordan man kan benytte edderkopper i naturforvaltningen til at vurdere en lokalitets naturværdi.”

Næste arrangement er foreningens ordinære generalforsamling, der afholdes mandag den 8. februar på Naturhistorisk Museum. Efter generalforsamlingen vil Eigil Holm fortælle om sit ophold i Australien.

Lørdag den 14. november 2015  kl. 13 – 18
på Naturhistorisk Museum i Aarhus,

Gennem 9 spændende indlæg fik ca 60 tilhørere ny viden om naturforholdene i arktiske egne, om de udfordringer naturen står over for med de ændringer, der sker på jordkloden, og hvad der kan gøres for at imødekomme udviklingen.

Indlæggene gav indsigt i naturforholdene på Færøerne og Grønland og kan ses her:

• Færøernes og Grønlands botanik v/Peter Wind
• Grønlands dyreverden v/David Boertmann
• Undersøgelse af vegetationen i Grønland v/Signe Nordmand
• Arktiske leddyr og effekter af klimaændringer v/Rikke Reisner Hansen
• Fuglelivet på Færøerne, foto-serie, v/Amdi og Bente Nedergaard
• Råstoffer, borgerinddragelse og miljøarbejde i Grønland v/Parnuna Egede
• Naturforvaltning og -genopretning i arktiske egne v/Torben Ebbensgaard
• Ferskvandsundersøgelser i Grønland v/Torben Lauridsen

Efter hvert indlæg blev der stillet mange interesserede spørgsmål.

Se Temadagens program og foromtale af de enkelte indlæg her.

Temadagen afsluttedes med en buffet med grønlandske specialiteter, leveret af Det Grønlandske Hus i Århus, og gav deltagerne mulighed for uformel snak om dagens spændende emner.

Torsdag den 15. oktober 2015 kl. 10-14

35 forventningsfulde deltagere var mødt frem ved Ørnereden syd for Århus, hvor dagens svampeguide naturvejleder Peer Høgsberg ventede. Peer startede med at demonstrere nogle typiske svampe for årstiden samt noget udvalgt svampelitteratur.

Fra udgangspunktet fulgte vi bevæbnet med kurve, kasser, knive og børster skovvejen mod syd og foretog et par stop undervejs. Ved de indlagte stop fik deltagerne til opgave at sprede sig i de omgivende skovområder og indsamle de forekommende svampe. De indsamlede svampe blev lagt frem på de forhåndenværende borde, klædestykker eller skovbund til demonstration og diskussion. På den videre færd blev vindfældede træstammer, nedfaldne grene og skovbund undersøgt intensivt for de forekommende svampe. Svampejagten fortsatte indtil vi nåede frem til Strandmarken, et retableret strandoverdrev, hvor der ikke var mange svampe.

Tilbageturen foregik ad cykelstien langs Ørneredevej til Ørnereden, hvor de indsamlede svampe blev fremlagt på et bord. De blev arrangeret sådan, at de gode spisesvampe blev lagt for sig på den ene ende af bordpladen, mens de mindre spiselige blev anbragt i midten og de giftige i den modsatte ende, nemlig grønlig og løgrodet fluesvamp. Peer fortalte levende om de mange svampe, der var blevet indsamlet, og gav tip om, hvordan den sikre identifikation blev foretaget. Afslutningsvis udtrykte flere deltagere stor begejstring for den store artsrigdom i en forholdsvis lille del af skovområdet, idet der blev registret 58 arter.

I bragende flot sensommervejr mødtes vi på p-pladsen mellem kildeområderne for Danmarks længste vandløb, Gudenåen i sydøst, og det vandrigeste, Skjernåen mod nordvest. Vi startede med at vandre til Gudenåens udspring, hvor vi undersøgte plante- og dyrelivet. Her kunne vi bl.a. iagttage store bestande af brøndkarse, mens der svømmede mange ferskvandstanglopper rundt i kildebækkene. Vi fulgte åen nedstrøms forbi de opgivne badebassiner til det store vældområde, som vi vandrede ud i. Her kunne vi glæde os over Leverurt, der fortsat var i blomst, mens Sideskærm fortsat var i blomst langs åløbet.

Frokosten blev indtaget på p-pladsen. Efter frokosten fortsatte vi hen til vældområdet, hvor Skjernåen udspringer. Hvor en sten tydeligt markerer Gudenåens udspringsområde, står skiltet med markering af Skjernåens udspring et stykke nede ved søen nedstrøms. Vi fulgte Skjernåens øvre løb ovre på den anden side af Hærvejen, hvor åen skærer dybt igennem overdrevsbakkerne på vejen mod Rørbæk sø. Vi kunne konstatere, at overdrevsbakkerne er blevet ryddet for nåletræer for mange år siden, så såvel hedelyng og diverse græsser havde bredt sig. På vejen tilbage til udgangspunktet vandrede vi langs stisystemet på den nordøstlige side af Skjernådalen. 9 deltagere var med på turen.

Jydsk Naturhistorisk Forening inviterede på en tur til Tunø den 20. juni 2015.

Tunø er en lille ø, og den 20. juni besøgte 13 medlemmer øen og gik turen rundt, en tur på ca. 8 km. Vi så tejst, stormmåger og kiggede på planterne langs klint og strand. Se foto fra turen herunder.
Den stærkt kuperede, 348 ha. store Tunø er overvejende opdyrket og rummer kun mindre rester af sammenhængende skov, der overvejende består af blandet løvskov. Øens højeste punkt er Bjerget (24,3 m), der ligger i øens østlige bakkeland. Øen har oprindeligt været to adskilte øer, der var skilt ved et sund gennem Mosen. Det offentlige ejer flere mindre stykker, Bjerget, Højen, Lyngballe Skov, Nørremosen og Revet, der alle administreres af Boller statsskovdistrikt. 318 ha. af øen er fredet 1965.
Løjtnant og Wessberg (1987) giver en oversigt over øens vegetationsforhold tillige med en samlet fortegnelse over planter, der er fundet på øen.
Mathiesen og Mathiesen (1978-1979) har foretaget undersøgelser af algevegetationen langs nordkysten. Læs evt. mere om øen på Wikipedia eller Tunø Turist bureau.