2022’s sidste ekskursion var henlagt til det allervestligste Fyn, nemlig til Hindsgavl Dyrehave vest for Middelfart. Målet var at opleve hjorte i brunst i aftenskumringen. Vejret på dagen var mildt, tørt og solrigt. Og vi blev bestemt ikke skuffede. Ude på sletten syd for naturcentret så vi flere store flokke af Dådyr (Dama dama) og Kronhjort (Cervus elaphus). Hinderne og kalve havde travlt med at græsse i den nedgående sols stråler, mens hjortene vogtede deres respektive rudler mod udfordrende hjorte. Midt på græssletten var to dådyr hjorte i en drabelig duel med deres omfangsrige gevirer rettet mod hinanden, hvor sejrherren var den herskende hjort. I det tiltagende tusmørke blev vi enige om at vandre tilbage til bilerne og afslutte turen, mens hjortenes markeringsbrøl lød over sletten.

Dette års svampetur var henlagt til Ringelmose Skov, hvor vi et dejligt, mildt og tørt efterårsvejr mødtes ved Bregnet Kirke. Efter længere tørkeperiode i august og begyndelsen af september havde det heldigvis regnet kraftig i ugen inden turens afvikling. Fra foreningens bestyrelses side havde igen allieret os med svampekenderen Anders Lykke. Efter en kort introduktion vandrede vi forbi kirkegården ind i skoven ad Kirkevejen og skulle ikke gå langt, før vi så de første svampe.

Langs skovvejen stod flotte hatte af Skade-Blækhat (Coprinopsis picacea) af forskellig alder. Her forlod vi skovvejen og fulgte et mudret kørespor ind i bøgeskoven, hvor der var foretaget plukhugst. Nogle stammer var efterladt med kroner i skovbunden, mens andre var afgrenede og flyttet ud langs skovvejen. Der blev samlet flittigt ind i de medbragte kurve, mens Anders fortalte om nogle af de indsamlede svampe.

Tilbage på Kirkevejen fortsatte vi videre mod øst og drejede til højre ad Fægyden ind til Ringelmose Dam, hvor der er opstillet et bord med siddepladser. Undervejs udpegede Anders flere områder i skove, hvor han havde haft held til at finde Karl Johan (Boletus edulis) og tragthatte (Clitocybe spp.). Fra Fægyden fulgte vi den forholdsvis nyanlagte spor mod øst gennem en nålebeplantning og nåede frem til et parti med ældre bøge efter at have passeret en dyb grøft over en interimistisk spang. Undervejs passerede vi flere rund- og langdysser, som skoven er rig på og nåede frem til en ny skovvej, som vi fulgte mod nord tilbage til Kirkevejen, hvor vi drejede tilbage mod udgangspunktet.

Vi passerede et parti med ældre bøg på skrånende bund, hvor Anders observerede såkaldte ’sorte huller’ i skovbundens bøgeløvet. Hans fornemmelse for noget spændende holdt stik, for her var en større bestand af den spiselige Stor Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides). Der var rigeligt til alle deltagere, så der blev fyldt godt op i kurvene. Med fyldte kurve gik vi videre til Fægyden og fulgte den til bordet med bænke ved Ringelmose Dam. Her lagde vi de indsamlede svampe op på bordet, hvor Anders så gennemgik og krydrede gennemgangen med forslag til opskrifter på lækre svamperetter.

Efter gennemgangen fulgte vi Fægyden mod Kalø Vig og drejede til højre ad Skovriderstedsvej tilbage til udgangspunktet ved Bregnet Kirke. Der blev registreret 51 arter af svampe på ekskursionen.

Anders’ vurdering af de registrerede svampe er: ’Ingen af fundene er særligt ophidsende, jeg er mest glad for Prægtig Champignon og trompetsvampene.’ En fyldig svampeartsliste ligger på foreningens hjemmeside.

Liste over svampefund på turen KLIK HER

Fotos: Peter Wind

Udgangspunktet var P-pladsen midt mellem Gudenås og Skjern Ås udspring. Herfra vandrede vi hen til Gudenåen kildeområde, hvorfra det kølige grundvand flød rigeligt. Vi fulgte stien videre over den unge Gudenå forbi bassinerne fra det, der tidligere har været et badeland, hen til det store vældområde på sydsiden af Gudenå. Her var det især mængden af blomstrende Leverurt (Parnassia palustris), der fangede vor opmærksomhed. Vi fulgte det orange spor, som snoede sig op og ned ad Gudenådalens kuperede sydvest side til Hammervej, der førte over selve åen, så vi kunne følge det orange spor langs åens nordøst side. Sporet førte ud på et overdrevsareal, hvor Storplettet Perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) flaksede rundt og satte sig til rette på en blomsterstand af Almindelig Kongepen (Hypochaeris radicata). Tilbage på P-pladsen var det tid til frokost.

Fotos: Peter Wind

Efter frokost vandrede vi ad det røde spor forbi nordøst siden det vældområde, der føder Skjern Å og den sø, der betegnes om åens udspring. Vi fulgte de nedgravede å-forløb frem til Hærvejen. Undervejs diskuterede vi problemerne med adskillelsen af Stilk-Eg (Quercus robur) og Vinter-Eg (Q. petraea), som er svært, når træerne ikke har agern. Fra Hærvejen fulgte vi stisystemet over hedearealet med veludviklet dværgbuskvegetation domineret af blomstrende Hedelyng (Calluna vulgaris) vest for Hærvejen frem til et udsigtspunkt. Via Naturcenter Koutrupgård fulgte vi sti- og vejsystemet tilbage til P-pladsen, hvor turen sluttede.

Foreningens bestyrelse har i flere år undersøgt mulighederne for at arrangere en ekskursion til Storebæltsøen, Sprogø. Det har ikke været ligetil at få arrangementet gennemført, da interessen for at besøge Sprogø er stor. Turisténdagsture til Sprogø arrangeres af Nyborg Turistforening, og antallet af besøgsdage på øen er begrænset. Efter et par års tålmodig venten oprandt dagen, hvor vi fik grønt lyst fra turistforeningen om, at turen kunne gennemføres søndag den 24. juli. Jydsk Naturhistorisk Forening gennemførte turen i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland for at være sikre på at kunne fylde turbussen op.

Inden selve afgangen til Sprogø kl. 13 blev der kl. 10 arrangeret en forekskursion til Knudshoved Halvøen med Østerø Sø. Fra parkeringsanlægget ved den sidste afkørsel syd for tilkørslen til Storebæltsbroen spadserede vi over de nu sløjfede opmarchbåse til de gamle færgelejer for Storebæltsfærgerne. Her kunne vi konstatere, at vegetationen var meget tørkepræget. Ad Fyrvej passerede vi Kursuscenter Knudshoved og søgte her ud på stien langs østsiden af Østerø Sø for bl.a. at iagttage fuglelivet. Her vakte observationen af Lille Kobbersneppe (Limosa lapponica), Islandsk Ryle (Calidris canutus), seks stk. Klyde (Recurvirostra avosetta) og Stor Præstekrave (Charadrius hiaticula) samt en flok af Almindelig Ryle (Calidris alpina) begejstring. Vi var en tur oppe i fugletårnet og fortsatte til sydstranden, hvorfra vi returnerede til P-pladsen for at indtage frokosten ved bænkebordene.

Kl. 13 mødte vi vore to turledere, en historiker og en naturvejleder, fra Nyborg Turistforening ved bussen, der kørte os over lavbroen til tilkørslen på P-pladsen på Sprogø. Herfra vandrede vi op ad stien på fyrbakken til Sprogø Fyr på toppen for at få et indtryk af øen og ikke mindst broerne og flere stk. Tårnfalk (Falco tinnunculus), der musede over vore hoveder. Vandreturen fortsatte ned ad bakken til øens sydside, hvor vi dels beundrede de vegetationsrige rullestensstrandvolde med bl.a. Strandkål (Crambe maritima) dels stenmonumentet, der markerer midtpunktet i Storebælt mellem Fyn og Sjælland. Herfra vandrede vi tilbage til bussen, der transporterede os til øens østside under vejbanerne på Østbroen for at gøre holdt på nordsiden. Her havde vi lejlighed til at se højbroens underside, ligesom vi begejstredes af seks stk. Tejst (Cepphus grylle) i lagunen mellem vejbroen og den kunstige halvø til jernbanetunnellen.

Fotos: Peter Wind

Buskøreturen fortsatte over jernbanetunnellens udmunding og videre langs øens nordvestside så langt som muligt. Herfra returnerede vi samme vej tilbage og fik derved et indtryk at kystbeskyttelsen på øens nordvestside. Vel over tunnelmundingen fortsatte kørslen langs sydøst siden af jernbaneanlægget til underkørslen under lavbroen ved øens vestende, hvor vi gjorde holdt på P-pladsen for enden af vejen. Her var der mulighed for at se ud over engene og de lavvandede søer, hvor Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus) holdt til. Her og andre steder på øen blev der bl.a. observeret Canadagås (Branta canadensis), Bramgås (B. leucopsis), sildemåge (Larus fuscus), 2 stk. svaleklire (Tringa ochropus) og storspove (Numenius arquata). I havet omkring øen var der mængder af Edderfugl (Somateria mollissima), der havde reder mellem kystsikringsblokkene. På den grusede P-plads vakte en mindre bestand af Farve-Reseda (Reseda luteola) opsigt, da den ikke har været fundet på Sprogø før. Herfra gik turen via midtøen tilbage til udgangspunktet.

Fugleobservationer: Ole Jensen

Tingvad Kær er én af Århus områdets naturperler, der heldigvis ejes af kommunen. Lokaliteten omfatter dels et langstrakt kærområde på sydsiden af overdrevsknolden og et vældområde på knoldens nordøstside mod Yding Bæk.

Vel indenfor indgangen til området kunne vi glæde os over de store mængder af et flot flor af blomstrende Stor Skjaller (Rinanthus angustifolius) i kærområdet. Længere oppe mod øst i kærområdet fandt vi en meget lille, endnu ikke blomstrende bestand af Sump-Hullæbe (Epipactis palustris). I et nabovældområde længst mod sydøst på lokaliteten kunne vi konstatere, at vældområdet fortsat var domineret af Eng-Troldurt (Pedicularis pratense). På toppen af overdrevsknolden glædede vi os over blomstrende Skov-Gøgelilje (Platanthera cholorantha), hvilket ikke er en årlig begivenhed.

Dette års orkidétur var henlagt til Hørret Skov, ejet af Århus Kommune. Turen tog sit udgangspunkt fra P-pladsen på skovens østside. Herfra vandrede vi ad den nordlige skovvej mod vest for siden at gå mod syd ad den vestlige skovvej. Ved en markant, men noget skjult sten drejede vi mod vest af en mindre skovsti. Tæt på skovbrynet kronedes vore anstrengelser med en stor bestand af Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula), hvilket fik kameraer og mobiltelefoner frem. I tilgift voksede her Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata).

Tilbage på den vestlige skovvej fortsatte vi vandringen mod skovens sydlige ende og videre ad den østlige skovvej forbi flere blotlagte kæmpehøje indtil adgangen til Uller Eng. Den nordøstlig del af skovengen domineres af et større vældområde med en righoldig flora. Her fandt vi bl.a. blomstrende Vibefedt (Pinguicula vulgaris), Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) og ikke mindst Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis) i et stort antal. Her var en hvidblomstret plante genstand for en diskussion om artstilhørsforholdet, men for til sidst at blive fastslået som en Maj-Gøgeurt med rent hvide blomster.

På opfordring fra medlemmer af Jydsk Naturhistorisk Forenings sørgede foreningens bestyrelse for en tidlig forårsekskursion til Forstbotanisk Have i den sydlige udkant af Århus. Haven er et ekstensivt drevet parkanlæg med mange buske og træer, hvoraf hovedparten er af eksotisk herkomst. Jordbunden består overvejende af muld, men morbund forekommer især omkring kæmpehøjen midt i haven. Et vandløb med opstemmede søer løber midt gennem haven, hvor der vokser ens større bestand af Kæmpe-Star (Carex pendula). De har spredt sig herfra og forekommer nu flere steder i haven. Vi kunne glæde os over det tidligt blomstrende forårsflor, der bl.a. omfatter Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Gul Anemone (A. ranunculoides), Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris), Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava), Liden Lærkespore (C. intermedia), Krat-Viol (Viola riviniana), Skov-Viol (V. reichenbachiana) og ikke mindst den klorofylløse snylteplante på haven poppeltræer Skælrod (Latraea squamaria).