Lørdag den 21. april kl. 10-12 ved Vicedirektør ved Naturhistorisk Museum Henrik Sell
Alle er velkommen, også ikke-medlemmer
Mødested: P-pladsen ved Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, Ebeltoft.
GPS koordinater: 56.226415, 10.574345
Rewilding er at skabe rammerne for en vildere natur! Det er det nyeste tiltag på Molslaboratoriet, hvor vi aldrig har holdt os tilbage med at eksperimentere med nye former for naturforvaltning. I de se seneste årtier har vi således konstant prøvet at skabe de bedste betingelser for den perlerække af sjældne dyr og planter, som findes på arealerne.
Vi har samvittighedsfuldt bekæmpet gyvel forfra og bagfra. Vi har eksperimenteret med maskinelt høslæt forår, sommer og efterår. Vi har slået med le. Vi har afgræsset arealerne med varieret græsningstryk sæsonen igennem. Vi har etableret skovlysninger, og med støtte fra stat, kommune og nationalpark (afhængigt af projektet) har vi skrællet hede, etableret nye hegninger og skabt nye sandmarker.
Det har heldigvis ikke været forgæves. Alene på Molslaboratoriets 150 hektar naturarealer findes flere sommerfugle end i noget 10×10 km-kvadrat i Danmark! Denne succes til trods har det været (tæt på) perspektivløst. Ikke nok med, at det har været fast arbejde med detaljeret planlægning og forvaltning, det vil det også være om 10, 50 og 100 år. En uendelig flytten rundt på dyrene og fodring om vinteren, finansieret og bundet op på landbrugsstøtteordninger.
Derfor har vi nu udstukket en ny kurs for Molslaboratoriets arealer, som tager bestik af den udvikling, som er gang overalt i Europa, nemlig i retning af en vild, selvregulerende natur. Fænomenet kaldes rewilding, og det findes i mange udgaver, men bundlinjen er, at vi på Molslaboratoriet går fra landbrug til ren natur. Farvel til tilskudsordninger, farvel til vinterfodring af dyrene og farvel til de mange små hegninger. Til gengæld siger vi goddag til et mindre antal køer og vildheste, der selv må finde ud af, hvordan de vil leve på de særdeles varierede arealer, der fra nu af kun er omgivet af et enkelt yderhegn.
Forventningen er, at der bliver spist helt op om vinteren, mens vegetationen om sommeren – grundet det væsentligt lavere antal dyr, hvis antal nu alene bestemmes af, hvor meget mad der er om vinteren – vil blomstre mere rigeligt end i dag. Vi forventer en større heterogenitet i vegetationen, i sliddet på landskabet og i fordelingen af gødning. Vi forventer også at blive overrasket. Vi etablerer derfor nu et særdeles grundigt overvågningsprogram, som skal dokumentere udviklingen og forklare, hvorfor det går, som det går. Imens vil vi nyde, at dyrene kan færdes helt frit på arealerne, og vi vil nyde at se heste og køer begynde at opføre sig, som heste og køer har gjort i millioner af år.