Ifølge dagens vejrudsigt skulle det være tung formiddagsregn i Østjylland. Men det viste sig lykkeligvis ikke at være tilfældet denne lørdag, hvor vi mødtes op på Naturområde Læsten Bakkers sydøstlige P-plads inden starttidspunktet kl. 10. Her var regnen heldigvis stoppet, mens skydækket opløstes og lod solen skinne lunt på dette sene tidspunkt i september måned.
Vor tur startede fra P-pladsen, hvor vi passerede det vestlige led og vandrede mod vest over det tidligere opdyrkede engområde. For enden af den beskyttede vandresti (mod græssende kreaturer) fortsatte vi mod nord ind i den snævre dal mellem Kragbjerg Høj og naboknolden mod øst. Herfra besteg vi den 57 m høje Kragbjerg Høj, hvorfra der var en pragtfuld udsigt udover Skalsådalen i syd mod Fussingø Skovene på dalens nordvendte skrænter og over det tidligere markareal mod Læsten Kirke i nord. En fiskeørn på vingerne svævende over ådalen fangede vor opmærksomhed.
Nedstigning fra højen til engen foregik nedad den stejle sydvendte dalside beklædt med spredte enebuske, blomstrende Liden Klokke (Campanula rotundifolia), Håret Høgeurt (Pilosella officinarum) og Almindelig Kongepen (Hypochaeris radicata). Vel nede på engen blev vi præsenteret for et blomstrende skud af Engelsk Visse (Genista anglica), der normalt blomstrer om foråret. Vi gik mod vest over engen mod lågen, hvorfra vi fortsatte ad skovvejen omgivet af forkrøblede egetræer ud til det åbne, privatejede areal. Her fortsatte vi mod syd ad naturstien, der førte os over Skals Å ind i det udstrakte moseområde, Tuemosen, hvor der forekom flere vandfyldte tørvegrave. Her fangede en Grøn Kobbernymfe (Lestes viridis) og en Almindelig Baldaminspringer (Linyphia triangularis) vor opmærksomhed. Længere fremme ad stien gik vi ud på en lysåben flade domineret af Hedelyng (Calluna vulgaris) isprængt Klokkelyng (Erica tetralix). Her var glæde stor ved fundet af de insektædende planter, først Liden Soldug (Drosera intermedia) i flere vandfyldte lavninger og siden Rundbladet Soldug (D. rotundifolia). Her var der udført naturpleje ved fældning af Rød-Gran (Picea abies) i områdets randzone samt beskæring af opvækst af vedplanter på selve lyngfladen. Desværre var den afslåede vedmasse efterladt på fladen.
Tilbage på naturstien fortsatte vi mod syd og drejede mød øst ved Nedenskov. Her fangede en karakteristisk fulgestemme vor opmærksomhed. Til vor store glæde observerede vi 13 flyvende traner i tydelig trækformation over os. Vi fortsatte langs Snedkerskov til Vasevej, som vi fulgte tilbage til vort udgangspunkt.
2022’s sidste ekskursion var henlagt til det allervestligste Fyn, nemlig til Hindsgavl Dyrehave vest for Middelfart. Målet var at opleve hjorte i brunst i aftenskumringen. Vejret på dagen var mildt, tørt og solrigt. Og vi blev bestemt ikke skuffede. Ude på sletten syd for naturcentret så vi flere store flokke af Dådyr (Dama dama) og Kronhjort (Cervus elaphus). Hinderne og kalve havde travlt med at græsse i den nedgående sols stråler, mens hjortene vogtede deres respektive rudler mod udfordrende hjorte. Midt på græssletten var to dådyr hjorte i en drabelig duel med deres omfangsrige gevirer rettet mod hinanden, hvor sejrherren var den herskende hjort. I det tiltagende tusmørke blev vi enige om at vandre tilbage til bilerne og afslutte turen, mens hjortenes markeringsbrøl lød over sletten.
Dette års svampetur var henlagt til Ringelmose Skov, hvor vi et dejligt, mildt og tørt efterårsvejr mødtes ved Bregnet Kirke. Efter længere tørkeperiode i august og begyndelsen af september havde det heldigvis regnet kraftig i ugen inden turens afvikling. Fra foreningens bestyrelses side havde igen allieret os med svampekenderen Anders Lykke. Efter en kort introduktion vandrede vi forbi kirkegården ind i skoven ad Kirkevejen og skulle ikke gå langt, før vi så de første svampe.
Langs skovvejen stod flotte hatte af Skade-Blækhat (Coprinopsis picacea) af forskellig alder. Her forlod vi skovvejen og fulgte et mudret kørespor ind i bøgeskoven, hvor der var foretaget plukhugst. Nogle stammer var efterladt med kroner i skovbunden, mens andre var afgrenede og flyttet ud langs skovvejen. Der blev samlet flittigt ind i de medbragte kurve, mens Anders fortalte om nogle af de indsamlede svampe.
Tilbage på Kirkevejen fortsatte vi videre mod øst og drejede til højre ad Fægyden ind til Ringelmose Dam, hvor der er opstillet et bord med siddepladser. Undervejs udpegede Anders flere områder i skove, hvor han havde haft held til at finde Karl Johan (Boletus edulis) og tragthatte (Clitocybe spp.). Fra Fægyden fulgte vi den forholdsvis nyanlagte spor mod øst gennem en nålebeplantning og nåede frem til et parti med ældre bøge efter at have passeret en dyb grøft over en interimistisk spang. Undervejs passerede vi flere rund- og langdysser, som skoven er rig på og nåede frem til en ny skovvej, som vi fulgte mod nord tilbage til Kirkevejen, hvor vi drejede tilbage mod udgangspunktet.
Vi passerede et parti med ældre bøg på skrånende bund, hvor Anders observerede såkaldte ’sorte huller’ i skovbundens bøgeløvet. Hans fornemmelse for noget spændende holdt stik, for her var en større bestand af den spiselige Stor Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides). Der var rigeligt til alle deltagere, så der blev fyldt godt op i kurvene. Med fyldte kurve gik vi videre til Fægyden og fulgte den til bordet med bænke ved Ringelmose Dam. Her lagde vi de indsamlede svampe op på bordet, hvor Anders så gennemgik og krydrede gennemgangen med forslag til opskrifter på lækre svamperetter.
Efter gennemgangen fulgte vi Fægyden mod Kalø Vig og drejede til højre ad Skovriderstedsvej tilbage til udgangspunktet ved Bregnet Kirke. Der blev registreret 51 arter af svampe på ekskursionen.
Anders’ vurdering af de registrerede svampe er: ’Ingen af fundene er særligt ophidsende, jeg er mest glad for Prægtig Champignon og trompetsvampene.’ En fyldig svampeartsliste ligger på foreningens hjemmeside.
Udgangspunktet var P-pladsen midt mellem Gudenås og Skjern Ås udspring. Herfra vandrede vi hen til Gudenåen kildeområde, hvorfra det kølige grundvand flød rigeligt. Vi fulgte stien videre over den unge Gudenå forbi bassinerne fra det, der tidligere har været et badeland, hen til det store vældområde på sydsiden af Gudenå. Her var det især mængden af blomstrende Leverurt (Parnassia palustris), der fangede vor opmærksomhed. Vi fulgte det orange spor, som snoede sig op og ned ad Gudenådalens kuperede sydvest side til Hammervej, der førte over selve åen, så vi kunne følge det orange spor langs åens nordøst side. Sporet førte ud på et overdrevsareal, hvor Storplettet Perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) flaksede rundt og satte sig til rette på en blomsterstand af Almindelig Kongepen (Hypochaeris radicata). Tilbage på P-pladsen var det tid til frokost.
LeverurtStorplettet Perlemorsommerfugle på Almindelig Kongepen
Fotos: Peter Wind
Efter frokost vandrede vi ad det røde spor forbi nordøst siden det vældområde, der føder Skjern Å og den sø, der betegnes om åens udspring. Vi fulgte de nedgravede å-forløb frem til Hærvejen. Undervejs diskuterede vi problemerne med adskillelsen af Stilk-Eg (Quercus robur) og Vinter-Eg (Q. petraea), som er svært, når træerne ikke har agern. Fra Hærvejen fulgte vi stisystemet over hedearealet med veludviklet dværgbuskvegetation domineret af blomstrende Hedelyng (Calluna vulgaris) vest for Hærvejen frem til et udsigtspunkt. Via Naturcenter Koutrupgård fulgte vi sti- og vejsystemet tilbage til P-pladsen, hvor turen sluttede.
Foreningens bestyrelse har i flere år undersøgt mulighederne for at arrangere en ekskursion til Storebæltsøen, Sprogø. Det har ikke været ligetil at få arrangementet gennemført, da interessen for at besøge Sprogø er stor. Turisténdagsture til Sprogø arrangeres af Nyborg Turistforening, og antallet af besøgsdage på øen er begrænset. Efter et par års tålmodig venten oprandt dagen, hvor vi fik grønt lyst fra turistforeningen om, at turen kunne gennemføres søndag den 24. juli. Jydsk Naturhistorisk Forening gennemførte turen i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland for at være sikre på at kunne fylde turbussen op.
Inden selve afgangen til Sprogø kl. 13 blev der kl. 10 arrangeret en forekskursion til Knudshoved Halvøen med Østerø Sø. Fra parkeringsanlægget ved den sidste afkørsel syd for tilkørslen til Storebæltsbroen spadserede vi over de nu sløjfede opmarchbåse til de gamle færgelejer for Storebæltsfærgerne. Her kunne vi konstatere, at vegetationen var meget tørkepræget. Ad Fyrvej passerede vi Kursuscenter Knudshoved og søgte her ud på stien langs østsiden af Østerø Sø for bl.a. at iagttage fuglelivet. Her vakte observationen af Lille Kobbersneppe (Limosa lapponica), Islandsk Ryle (Calidris canutus), seks stk. Klyde (Recurvirostra avosetta) og Stor Præstekrave (Charadrius hiaticula) samt en flok af Almindelig Ryle (Calidris alpina) begejstring. Vi var en tur oppe i fugletårnet og fortsatte til sydstranden, hvorfra vi returnerede til P-pladsen for at indtage frokosten ved bænkebordene.
Kl. 13 mødte vi vore to turledere, en historiker og en naturvejleder, fra Nyborg Turistforening ved bussen, der kørte os over lavbroen til tilkørslen på P-pladsen på Sprogø. Herfra vandrede vi op ad stien på fyrbakken til Sprogø Fyr på toppen for at få et indtryk af øen og ikke mindst broerne og flere stk. Tårnfalk (Falco tinnunculus), der musede over vore hoveder. Vandreturen fortsatte ned ad bakken til øens sydside, hvor vi dels beundrede de vegetationsrige rullestensstrandvolde med bl.a. Strandkål (Crambe maritima) dels stenmonumentet, der markerer midtpunktet i Storebælt mellem Fyn og Sjælland. Herfra vandrede vi tilbage til bussen, der transporterede os til øens østside under vejbanerne på Østbroen for at gøre holdt på nordsiden. Her havde vi lejlighed til at se højbroens underside, ligesom vi begejstredes af seks stk. Tejst (Cepphus grylle) i lagunen mellem vejbroen og den kunstige halvø til jernbanetunnellen.
FyrbakkenStorebælt midtpunkt Højbroen fra neden
Fotos: Peter Wind
Buskøreturen fortsatte over jernbanetunnellens udmunding og videre langs øens nordvestside så langt som muligt. Herfra returnerede vi samme vej tilbage og fik derved et indtryk at kystbeskyttelsen på øens nordvestside. Vel over tunnelmundingen fortsatte kørslen langs sydøst siden af jernbaneanlægget til underkørslen under lavbroen ved øens vestende, hvor vi gjorde holdt på P-pladsen for enden af vejen. Her var der mulighed for at se ud over engene og de lavvandede søer, hvor Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus) holdt til. Her og andre steder på øen blev der bl.a. observeret Canadagås (Branta canadensis), Bramgås (B. leucopsis), sildemåge (Larus fuscus), 2 stk. svaleklire (Tringa ochropus) og storspove (Numenius arquata). I havet omkring øen var der mængder af Edderfugl (Somateria mollissima), der havde reder mellem kystsikringsblokkene. På den grusede P-plads vakte en mindre bestand af Farve-Reseda (Reseda luteola) opsigt, da den ikke har været fundet på Sprogø før. Herfra gik turen via midtøen tilbage til udgangspunktet.
Tingvad Kær er én af Århus områdets naturperler, der heldigvis ejes af kommunen. Lokaliteten omfatter dels et langstrakt kærområde på sydsiden af overdrevsknolden og et vældområde på knoldens nordøstside mod Yding Bæk.
Vel indenfor indgangen til området kunne vi glæde os over de store mængder af et flot flor af blomstrende Stor Skjaller (Rinanthus angustifolius) i kærområdet. Længere oppe mod øst i kærområdet fandt vi en meget lille, endnu ikke blomstrende bestand af Sump-Hullæbe (Epipactis palustris). I et nabovældområde længst mod sydøst på lokaliteten kunne vi konstatere, at vældområdet fortsat var domineret af Eng-Troldurt (Pedicularis pratense). På toppen af overdrevsknolden glædede vi os over blomstrende Skov-Gøgelilje (Platanthera cholorantha), hvilket ikke er en årlig begivenhed.
Dette års orkidétur var henlagt til Hørret Skov, ejet af Århus Kommune. Turen tog sit udgangspunkt fra P-pladsen på skovens østside. Herfra vandrede vi ad den nordlige skovvej mod vest for siden at gå mod syd ad den vestlige skovvej. Ved en markant, men noget skjult sten drejede vi mod vest af en mindre skovsti. Tæt på skovbrynet kronedes vore anstrengelser med en stor bestand af Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula), hvilket fik kameraer og mobiltelefoner frem. I tilgift voksede her Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata).
Tyndakset Gøgeurt fotograferes. Foto: Peter Wind
Tilbage på den vestlige skovvej fortsatte vi vandringen mod skovens sydlige ende og videre ad den østlige skovvej forbi flere blotlagte kæmpehøje indtil adgangen til Uller Eng. Den nordøstlig del af skovengen domineres af et større vældområde med en righoldig flora. Her fandt vi bl.a. blomstrende Vibefedt (Pinguicula vulgaris), Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) og ikke mindst Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis) i et stort antal. Her var en hvidblomstret plante genstand for en diskussion om artstilhørsforholdet, men for til sidst at blive fastslået som en Maj-Gøgeurt med rent hvide blomster.
På opfordring fra medlemmer af Jydsk Naturhistorisk Forenings sørgede foreningens bestyrelse for en tidlig forårsekskursion til Forstbotanisk Have i den sydlige udkant af Århus. Haven er et ekstensivt drevet parkanlæg med mange buske og træer, hvoraf hovedparten er af eksotisk herkomst. Jordbunden består overvejende af muld, men morbund forekommer især omkring kæmpehøjen midt i haven. Et vandløb med opstemmede søer løber midt gennem haven, hvor der vokser ens større bestand af Kæmpe-Star (Carex pendula). De har spredt sig herfra og forekommer nu flere steder i haven. Vi kunne glæde os over det tidligt blomstrende forårsflor, der bl.a. omfatter Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Gul Anemone (A. ranunculoides), Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris), Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava), Liden Lærkespore (C. intermedia), Krat-Viol (Viola riviniana), Skov-Viol (V. reichenbachiana) og ikke mindst den klorofylløse snylteplante på haven poppeltræer Skælrod (Latraea squamaria).
Med to års corona forsinkelse lykkedes det at gennemføre den annoncerede flagermustur til de privatejede Daugbjerg Kalkgruber. 25 voksne og 2 drenge deltog i turen, der startede på kalkgrubernes P-plads. Herfra vandrede vi gennem Daugbjerg Krat til grubernes indgang, hvor flagermusekspert, seniorrådgiver Morten Elmeros fra Aarhus Universitet tog imod os. Undervejs til indgangen glædede det penneføreren, at især bregnerne Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) og i mindre omfang Almindelig Skjoldbregne (Polystichum aculeatum) have bredt sig på kalkknoldene omkring indgangen til kalkgruberne.
Hjortetunge. Foto: Peter Wind
Morten ledte os ind i de snævre kalkgruber, hvor flere arter af flagermus fortsat hang i dvale på kalkvæggene, mens nogle var vågnet fra vinterdvalen og svirrede om ørerne på os. Kalkgruberne er kendt som vinterdvalested for bl.a. Brandts Flagermus (Myotis brandti), Damflagermus (M. dasycneme), Frynseflagermus (M. nattereri) og Vandflagermus (M. daubentonii).
Morten Elmeros fortæller om flagermus i kalkgruberne. Foto: Peter WindVandflagermus. Foto: Peter Wind
Turen afsluttedes med en på alle måder kold aftensspisning i kalkgrubernes uopvarmede, non-licensed restaurant, hvor vi fik serveret en meget velsmagende tapas fra en lokal leverandør.
Kølig tapas i kalkgrubernes restaurant. Foto: Peter Wind
Læs også DCE’s rapport “Udflyvning af flagermus fra Mønsted og Daugbjerg kalkgruber i foråret 2022” KLIK HER
Livø, der administreres af Naturstyrelsen, er med et areal på omkring 333 ha en af Limfjordens mere markante, beboede øer. Den ligger i den midterste del af Limfjorden 20 min. færgesejlads vest for Rønbjerg Havn. Livø præsenteres i Naturstyrelsens folder som ’En lille ø med stor natur’, idet den rummer ’Egeskov og blomsterhav’. Områder på den vestlige og sydlige del af øen er fortsat i økologisk omdrift med bl.a. andet gamle kornsorter, kløvergræsblandinger, efterafgrøder og byg til øens whiskyproduktion. De højere partier af øens nordlige ende er dækket af skov, hvoraf dele er tilplantet med eksotiske nåletræer, mens andre huser rester af øens oprindelige ege-hasselskov. Mange egetræer vurderes at være op til 300 år gamle. På arealerne øst for Livø By og sydvest for havnen forekommer store områder med marint forland, hvor der nu forekommer strandoverdrev gerne med en tydelig rimme-dobbe struktur. Strandene på nordøst-, nord- og nordvestkysten er domineret af parralle, stedvis intakte, udstrakte rullesten strandvoldssystemer.
Brede, uforstyrrede rullestenstrandvolde på nordøstsiden af Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.
I øens sydlige ende strækker den op til 5 km lange Livø Tap sig mod sydøst ud i Limfjorden. Her er der blandt andet opholds- og ynglested for sæler samt flere fuglearter. Livø Tap indgår derfor sammen med tilstødende vandflader i vildtreservat nr. 12 ”Livø Bredning”, hvorfor der er adgangsforbud til tappen hele året.
Med undtagelse af Livø By og et mindre område øst herfor er hele øen omfattet af en arealfredning på omkring 300 ha som følge af Overfredningsnævnets kendelse af den 27. september 1977. Fredningen har til formål at beskytte øens betydelige landskabelige og naturvidenskabelige værdier samtidigt med en sikring af almenheden mulighed for at benytte den. Det landskabsæstetiske udtryk, herunder en arealmæssig opdeling i skov, lysåben natur og landbrugsarealer, skal ifølge kendelsen fastholdes.
Som en følge af den i 2021 fortsat fremherskende Corona pandemi var det fortsat muligt at sejle med mange af Danmarks ø-færger ’gratis’. For Livø færgen betød det, at rejsende forlods skulle bestille plads og indbetale færgeafgiften for en overførsel tur-retur for, at det indbetalte beløb siden blev refunderet efter, at færgefarten frem og tilbage til Livø var foretaget. Denne ordning fungerede tilfredsstillende.
Seks ekskursionsdeltagere mødtes i småregn ved afgangen fra Rønbjerg Havn kl. 9.30 og blev med færgen Bertha-K bragt i smult vande bragt sikkert til Livø. En syvende deltager, der havde overnattet på øen, stødte til her, ligesom vi mødtes med vor lokale guide og tidligere beboer på Livø, pensioneret færgemand Franck Jensen – nej, ikke ham Johnny Madsen synger om – men en kollega.
Franck viste os på fortræffelig vis rundt i Livø By, hvor alle øens betydende bygninger er samlet bortset fra enkelte på havnen. Han fortalte levende selvoplevet om øens historie – ikke mindst om dens fortid som ø-anstalt fra 1911 for ’forbryderiske, åndsvage mænd’, hvilket ophørte i 1961.
Franck fortæller om bygningerne og historien på Livø. Foto: Per Egge Rasmussen, 11-09-2021.
Med lokalkendt guide fik vi set byens elværk og udpeget whisky lageret, hvor de gyldne dråber lige skal lagre et par år mere. Så endnu en god grund til at besøge Livø igen. Franck tog os med på en to-timers vandretur i skovområdet på øens nordlige del. Her kom vi forbi vådområdet, Ellemosen (Ellesøen), hvor Krebseklo (Stratiotes aloides) var blevet udsat og var fladedækkende. Længere fremme mod vest gik vi gennem nogle af øens oprindeligt skovklædte dele, hvor vi iagttog egetræer med bregne-epifyter og længere fremme forblæste skovbryn, da vi kom ud af skovområdet på øens nordvestside. Bøg (Fagus sylvatica) blev konstateret men kun som opvækst.
Bredbladet Mangeløv som epifyt i en grenvinkel i et aldrende egetræ i skoven på Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021
På nordvestsiden passerede vi øens højeste, skovklædte punkt på 43 moh og den naturplejede Louisedal, der strækker sig fra skoven ned til kysten. Tilbage ved den firlængede gård Tidemandminde i Livø By tog vi en hjertelig afsked med Franck. På gårdspladsen var der opstillet borde og bænke, så vi indtog den medbragte proviant samt drikkevarer her i ly under de gamle lindetræer på gårdspladsen.
Efter indtagelsen af frokosten besluttede vi, at vi ville vandre tilbage til nordsiden af øen for at gå langs kysten til Louisedal på øens nordvest side, som Franck havde vist os oppe på stien nær øens højeste punkt, og som herfra fremstod uden væsentlig opvækst af vedplanter. Men ak! Fra strandsiden var det ikke umiddelbart muligt at finde opgangen til Louisedal på grund af de tætte krat domineret af uigennemtrængelige, stikkende buske af Havtorn (Hippophae rhamnoides) og Slåen (Prunus spinosa).
Forblæst vestvendt skovbryn af egeskov på Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.
I stedet kunne vi glæde os over de udstrakte strandvolde, hvor vegetationsdækket blev holdt lavt af en større flok af angus kvæg. Her kunne vi konstatere, at bl.a. frøer drog nytte af kvægets efterladenskaber, kokasserne. Nogle frøer havde set en fordel i at sætte sig på halvtørre kokasser og vente på, at fluer og andre insekter blev tiltrukket af odeuren fra kasserne. Ud med tungen og haps!
Snedig frø på en kokasse ventende på et forbiflyvende insekt. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.
Ellers kunne vi glæde os over de brede, intakte rullestensstrandvolde og det robuste, græssende angus kvæg, der fortsat er en fremragende naturplejer, som dog fortsat kræver jævnligt tilsyn.
Drøvtyggende angus kvæg med tyren ’Ferdinand’ i midten. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.
Nord- og især nordvestsiden af Livø er karakteriseret af en stejl og stedvis tæt med Havtorn og Slåen tilgroet litorina skrænt, hvilket gør opstigning besværlig. På et åbent stykke som følge af erosion forsøgte nogle af ekskursionens deltager med held at kravle op til toppen af havskrænten, mens den øvrige del fortsatte vandringen over kystens rullestensstrandvolde til et punkt, hvor skrænten var fladet så meget ud, at den kunne bestiges.
Vestsiden af Livø med Litorina skrænt. Foto: Per Egge Rasmussen, 11-09-2021.
Vi blev dog lykkeligt genforenet på turen til øens sydlige højdepunkt, Hesselbjerg, hvorfra vi nød udsigten over i vest Fur, den nordlige del af Livø, fastlandet i øst og Livø Tap i syd. Herfra besluttede vi at vandre over strandoverdrevet tilbage til den ventende færge i Livø Havn, hvilket botanisk skulle vise sig at være en god beslutning. Midt ude på strandoverdrevet genfandt vi 5 planter af den godt nok afblomstrede Baltisk Ensian (Gentianella campestris subsp. baltica), der senest er registreret på øen i 1988. Dette genfund til trods kom vi tilbage til fastlandet med færgeafgangen kl. 17.
Baltisk Ensian, afblomstret, på strandoverdrevet syd for havnen på Livø. Foto: Peter Wind, 21-09-2021.
Gudenåen meandrerer fra dens udspring i Det store Vandskel mod sydøst i en relativ snæver ådal indtil Uldum Kær, hvor åen svinger i en nordlig retning gennem et kompleks af tunneldale og søområder. Den første regulering åen møder nedstrøms på dens vej mod Kattegat ved Randers Fjord er blokeringen ved Hammer Vandmølle, hvor en kunstig møllesø er opstemmet.
Udgangspunktet for dagens ekskursion var den lille, tilbagetrukne P-plads nord for Hammer Mølle Sø. Herfra spadserede vi ad de asfalterede veje mod syd og vest om møllesøen over til udgangspunktet for den røde rute, der ledte os mod syd langs vestsiden af Gudenåen. Den første strækning var uden græsning, så vegetationen var domineret et tæt dække af Bølget Bunke (Avenella flexuosa) og opvækst af forskellige vedplanter bl.a. Gyvel (Cytisus scoparius) og den invasive Glansbladet Hæg (Prunus serotina). Et stykke fremme ad stien kom vi til et trådhegn med en klaplåge, der markerede overgangen til det intensivt afgræssede område. På den anden side af lågen udfoldede landskabet sig med store vældområder på lavbunden omkring Gudenåen og op ad dalsiderne, der er de største og mest velbevarede kildeområder i Vejle Kommune. Som følge af den intensive afgræsning holdes vegetationsdækket lavt, hvilket afslører det stærkt kuperede bakkeland på ådalens vestside med få, spredte grupper af træer på de afgræssede kærområder og overdrevsbakker i modsætning til den skovklædte østside.
Den afgræssede Gudenådal ved Mølgårde Overdrev. Foto: Peter Wind, 21-08-2021
De fugtige lavbundsområder tiltrak sig først vor opmærksomhed, fordi der forekom et spændende og alsidigt plante- og dyreliv. Her blev Sump-Græshoppe (Mecostethus grossus), der er rødlistet sårbar (VU), iagttaget, håndholdt og gennemfotograferet.
Fotogen, håndholdt Sump-Græshoppe. Foto: Peter Wind, 21-08-2021
Samtidig flaksede Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) rundt i vegetationen og satte sig fotogent på blomsterstanden af Sump-Kællingetand (Lotus pedunculatus). På lysåbne steder i det rindende kildebække dækkede tætte bestande af Stor Vandarve (Montia fontana) stenene, mens frugtstande af Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. majalis) kunne iagttages på de mere stabile mosdækkede vældflader. I randen af kildebækkene optrådte Nikkende Brøndsel (Bidens cernua), hvis kurve havde udviklet iøjnefaldende gule randkroner. På tilsvarende måde tiltrak de store, spektakulære, gule kroner af Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingula) sig vor opmærksomhed.
Nikkende Brøndsel med gule randkroner. Foto: Peter Wind, 21-08-2021
Det røde spor, vi fulgte, gav sine steder udfordringer. På de mest fugtige og sårbare steder var der etableret gangbroer forsynet med trådnet for at sikre mod udskridning i fugtigt vejr. Heldigvis var vejret denne dag med os, da det var fint solskin og kun en beskeden vestenvind, som vi ikke bemærkede i læ i ådalen. For at følge den røde rute over til østsiden af ådalen måtte vi krydse en meget sumpet del af ådalen, hvilket gav udfordringer for deltagere uden gummistøvler.
Passage af de sumpede enge omkring Gudenåen gav udfordringer. Foto: Peter Wind, 21-08-2021
Passagen af den unge Gudenå skete over en spang. I selve åen kunne vi betragte flere karakteristiske vandplanter som Høj Sødgræs (Glyceria maxima), Grenet Pindsvineknop (Sparganium erectum) og Hestehale (Hippuris vulgaris).
Vel ovre på østsiden af ådalen kom vi efter en stejl opstigning af dalsiden til et mindre overdrevsområde, hvor Dukatfugl (Lycaena virgaureae) sværmede. Vor begejstring ville næsten ingen ende tage, og sommerfuglen blev motiv for turens deltagernes mangfoldighed af fotoudstyr og fototeknik.
Fotografering af Dukatfugl. Foto: Peter Wind, 21-08-2021
Vandreturen tilbage til udgangspunktet gennem den skovklædte østside af Gudenådalen gav ellers ikke de store naturmæssige udfordringer. På trods herfor var alle syv deltager meget tilfredse med turen naturhistoriske udbytte og kan varmt anbefale dette relativt lidt kendte og besøgte sted for andre naturinteresserede.
Et par og tyve deltagere var troppet frem på den nyindrettede P-plads ved Kasted Vandværk øst for mosekomplekset. Vejret var med os på denne årets længste dag, stille og letskyet. Fra P-pladsen gik vi ad grusvejen mod vest til indgangen til mosen. Her tiltrak et par frugtlegemer af Kæmpe-Støvbold (Langermannia gigantea) sig vor opmærksomhed.
Hans-Erik Jensen med frugtlegemet af en Kæmpe-Støvbold. Foto: Peter Wind
Vi forcerede stenten ved fangstfolden i mosens østlige ende og slentrede over det afgræssede engareal i den første fold, hvor rosetter af bredbladede urter blev livligt diskuteret. Det drejede sig bl.a. om grundbladene af Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum), ligesom et udvalg af padderokker, græsser og halvgræsser – især af slægten star (Carex spp.) – blev præsenteret, undersøgt og navngivet.
Indhegningen i Kasted Mose er på 9,5 ha. Første etape mod øst blev taget i brug 4. juni 2008, næste etape kom med lidt senere, mens de midterste etaper først blev hegnet i oktober 2008. Sidste etape mod vest blev inddraget den 3. juli 2009. I 2012 blev folden udvidet med ca. 1 ha mod nord ind i mosen i den østlige del. I 2014 har vi fået en ny fold ovenfor fold 1. (fra Kasted Moses Kogræsser- og Nturplejeforenings hjemmeside (http://www.kastedmose.dk/kasted_mose.html)
Aarhus Kommune, der ejer moseområdet, har fornyeligt tilkøbt nok en del af det tidligere markareal øst for 2014 folden på den nordvendte skråning syd for selve moseområdet og udlagt det til den naturlige udvikling. Det foreløbige resultat er, at kun et fåtal af planter har invaderet området bl.a. store bestande af Strand-Svingel (Schedonorus arundinaceus). Mon ikke artsdiversiteten vil forøges efterhånden som, næringsstofferne i jordbunden bliver udvasket eller optaget i vegetationen, der er fødegrundlaget for Kasted Moses Kogræsser- og Naturplejeforenings 8 naturplejere i form af kreaturer. Foreningen blev dannet i 2008.
I den vestlige ende af fold 1 er jordbunden tør og kalkholdig, hvor der forekommer kalkoverdrevsvegetation med indslag af de calciofile arter Pile-Alant (Inula salicina) på et af artens få voksesteder i Jylland, Lav Tidsel (Cirsium acaulis), Dunet Vejbred (Plantago media) og Hjertegræs (Briza media).
Den østlige ende af fold 2 er meget fugtig som følge af et større væld har sit udspring her. Ved at følge hegnet, hvor en fodsti sine steder suppleret med trægangbroer er anlagt, er det muligt at passere vældområdet tørskoet frem til den mere tørre del af fold 2. For 10 år siden forekom en større bestand af Engblomme (Trollium europaeus) her, ligesom det var voksestedet for den i Jylland meget sjældne kurvblomst Eng-Skær (Serratula tinctoria), der blev genopdaget her i 2008. Vi så ingen af de to rariteter. Det er siden blevet oplyst, at der i 2021 er blevet konstateret ét vegetativt individ af Engblomme (H. Bjerregaard, pers.medd. 2021). Denne fold blev samtidig vendepunktet for ekskursionen.
Udover de spændende planter blev også set rådyr og følgende fuglearter blev set eller hørt: Gøg, Nattergal, Rørspurv, Rørhøg (han), Vibe, Stær, Musvåge, Gransanger, Ringdue, Dompap og Havesanger.
Efter en lang periode med blæsende, køligt, regnfuldt vejr i maj 2021 viste aftenvejret sig endelig fra den milde side med blæstfri, mild og fugtig aftenluft og en nedgående sol i horisonten. Aftenturen tog sin begyndelse på den store P-plads for enden af Trelde Næs Vej, hvor 10 deltagere var mødt frem beklædt med enten gummistøvler eller solidt fodtøj. Det viste sig at være en fornuftig beslutning med hensyn til valg af fodtøj, for den megen nedbør i dagene forinden medførte, at delstrækninger af stierne var særdeles mudrede.
Udsnit af deltagerne. Foto: Amdi Nedergaard
Fra P-pladsen vandrede vi ad den brede skovvej mod syd gennem Kirkeskov til den sydøst vendte kystskrænt mod Lillebælt. Herfra fulgte vi stien øverst på havskrænten. Den var til tider særdeles smattet og opkørt af mountainbikes, ligesom kystskræntens levende bevægelser bevirkede, at vi måtte søge ind i landet, da skræntstien sine steder var skredet, ligesom tværgående vandrige vandløb havde gravet sig dybt ned i terrænet. Vandløbenes eroderende kraft var kun forstærket af de store mængder nedbør, der var faldet i ugerne op til ekskursionens afvikling, hvilket gjorde flere bækraviner særdeles vanskeligt passable.
Ægbladet Fliglæbe. Foto: Amdi Nedergaard
Tyndakset Gøgeurt. Foto: Amdi Nedergaard
Kystskrænten stækker sig fra Trelde Næs til Hybylund nord for Fredericia. Den er særdeles levende, idet plastisk ler er hovedingrediensen i kystskrænten. Plastisk ler er en uformel geologisk betegnelse for en række meget fede og meget finkornede lerlag i Danmark. Hvert lag har forskellig farve, kalkholdighed og lermineral sammensætning. Det består overvejende af lermineraler fra smectitgruppen og kan have et varierende indhold af fint fordelt kalk. Leret kendes fra undergrunden under det meste af Jylland syd for Limfjorden, Vest- og Sydfyn, Nordvestsjælland og Sydlolland. Mange steder i Jylland opnår det tykkelser på over 100 m. Leret og mikroskopiske kalkskaller af plankton blev aflejret i den ældre del af Tertiær (Sen Paleocæn og Eocæn), da Danmark var dækket af et flere hundrede meter dybt hav.
Vor vandring langs kystskrænten førte forbi den kommunale shelterplads, inden vi forcerede nok en dyb bækravine ved indgangen til en privatejet skovpart. Undervejs oplevede vi flere friske skred, hvor hele bøgetræer med rodkage var skredet op til flere meter ned ad kystskrænten. De mange skred bevirkede samtidig, at kystskrænten havde forandret udseende i forhold til foreningens forrige besøg på lokaliteten, så kendte pejlemærker var forandret eller forsvundet. Det medførte et noget magert udbytte med hensyn til genfindingen af de mere spektakulære orkidéer. Der blev således fundet et enkelt individ af Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula), en lille bestand af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) og et enkelt individ af Rederod (Neottia nidus-avis). Forårets flor af Hvid Anemone (Anemone nemorosa) var stort set overstået, mens stedvis store mængder af Rams-Løg (Allium ursinum) lyste op.
Rederod. Foto: Amdi Nedergaard
Andre bemærkelsesværdige plantefund i løvskovspartiernes bunddække er Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum, Bjerg-Ærenpris (Veronica montana), Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon), Dansk Arum (Arum cylindraceum), Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) og Stor Konval (Polygonatum multiflorum). Bøg (Fagus sylvatica) er det dominerende skovtræ i kronelaget iblandet enkelte Stilk-Eg (Quercus robur), Ask (Fraxinus excelsior), Avnbøg (Carpinus betulus) og Fugle-Kirsebær (Prunus avium). På fugtig bund optræder Rød-El (Alnus glutinosa). I busklaget indgår bl.a. Hassel (Corylus avellana), Benved (Euonymus europaeus) og Navr (Acer campestris).
En haleløs Stålorm (Anguis fragilis), der var krøbet ud på vor sti, tiltrak sig stor opmærksomhed, ikke mindst for fotograferne. En flot Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus) blev også præsenteret for forsamlingen. For at undgå at skulle forcere de mange bækraviner igen, valgte vi at følge en skovvej i et af de privatejede skovpartier, der ledte ud til Trelde Næs Vej. Akkompagneret af sang af Solsort (Tardus merula) og triller fra sangdrossel (Tardus philomelos) kunne vi konstatere, at vi passerede skovskiltet med påbud om færdsel fra kl. 7 til solnedgang, mens de sidste solstråler forsvandt i horisonten.
Turen tog sit udgangspunkt på P-pladsen ved Fussingø Slot.
Her kunne 20 deltagere se bestyrelsens nyeste initiativ, nemlig at bestyrelsens
medlemmer var blevet iført gule veste med foreningens nytegnede logo på
bagsiden og ditto badges også med foreningens logo. Initiativet blev iværksat
for dels at synliggøre foreningens bestyrelsesmedlemmer, dels for at gøre det
lettere af identificere turledere.
På P-pladsen blev vi modtaget af biolog og projektholder ved Naturstyrelsen, Jan Højland, som var vor guide. Efter en kort indledning tog Jan os rundt i dele af den kommende naturnationalpark og berettede om de mange udfordringer og problemer, der er forbundet med oprettelsen af parken. Formålet med naturnationalparken er, at den gennem vild natur skal bidrage til at styrke biodiversiteten i området. Samtidig skal parken bidrage til spændende naturoplevelser, ro og fordybelsesmuligheder samt friluftsliv. Dette søges opnået ved, at der etableres et stort sammenhængende naturområde på 833 hektar, hvor udsætning af stude og kronvildt, skal bidrage til, at naturen bliver vildere og udvikler sig dynamisk hen over årene.
Biolog Jan Højland (i midten) beretter om udfordringerne ved at etablere en naturnationalpark. Foto: Amdi Nedergaard
På vandreturen gennem skovområdet syd for Fussingø Slot fik
vi præsenteret en lang række af de praktiske problemstillinger, som
etableringen medfører. Med hensyn til udsætning af store græsædere er der
spørgsmålet om hvor mange dyr, der er fødegrundlag til især om vinteren. På
Husbjergmark opholdt sig allerede en mindre flok stude, der havde adgang til
dele af Indskovene bl.a. til området omkring Søndermadevej og Husbjergvej.
Søndermadevej danner et sted en dæmning, så vandet var
stemmet op i en kunstig sø. Det er planen, at denne dæmning sløjfes, så
fødebækken kan få sit naturlige forløb tilbage. Flere af de store skovveje
planlægges nedlagt, hvilket naturligvis kan medføre protester fra skovens
brugere over manglende færdselsmuligheder, ligesom hovedparten af grøfterne
skal kastes til for at forøge de fugtige forhold i skovbunden. Men at kaste
grøften til langs Husbjergvej til i den fulde længde, vil medføre, at en lille
bestand af Kambregne (Blechnum spicant) på grøftesiden vil blive
begravet. Husbjergmark er på flere sider omgivet af markante, beskyttede
stendiger, der er af kulturhistorisk betydning. Hvilken indflydelse vil flere
græsædere og selvsåede træer få for digerne beskaffenhed? I skovområdet øst for
Sønderskovbakken er der indrettet en hundeskov, hvor de firbenede har adgang
til Fussing Sø. Hundeskoven planlægges nedlagt og flyttet til en anden del af
skovområdet, der ikke inddrages i naturnationalparken. Det vil formodentlig
medføre en proteststorm fra hundeejere, der har benyttet den nuværende
hundeskov.
Et mål i naturnationalparken er at få mere frit vand i skovbunden. Foto: Amdi Nedergaard
Frokosten blev indtaget omkring bålstedet på Galgebakken med
en flot udsigt over Husbjergmark og den flotte sø Tøtt. Efter frokost gik turen
videre forbi Fussing Vandmølle, der fremkaldte gode minder hos én af
deltagerne. Herfra vandrede vi ad Krogedalsvej tilbage til P-pladsen ved
Fussing Slot. Undervejs gjorde vi holdt ved en død stamme af Skov-Elm (Ulmus
glabra), hvor Jan stolt fremviste en stor bestand af den meget sjældne
svamp Håret Judasøre (Auricularia mesenterica), der specifikt er knyttet
til dødt elmeved, men kan også optræde på døde stammer af andre løvtræer. Det
er en halvresupinat, ret tykkødet, gummi- til bruskagtig judasøre med en meget
lådden-filtet, ret lys overside og en grålig, rynket-foldet underside.
Udsigten fra Galgebakken over Husbjergmark inden løvspring. Foto: Amdi Nedergaard
Douglasgraner. Foto: Amdi Nedergaard
Ekskursionen blev afviklet i det fineste solskinsvejr.
Jydsk Naturhistorisk Forening siger hermed Jan Højland tak for en fremragende præsentation af den planlagte Fussingø Naturnationalpark.