I sporet på en sommerfuglenørd

AFLYST PÅ GRUND AF SYGDOM!

Torsdag den 9. december kl. 19.30:
Foredrag ved Emil Bjerregård, kandidatstuderende i biologi ved Københavns Universitet og medgrundlægger af rådgivningsfirmaet Butterfly Conservation Denmark, som har fokus på at sikre Danmarks sårbare og truede dagsommerfugle.
Dørene åbnes ca. kl. 19.00

Sted: MindLab (det tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Varighed: ca. 2 timer incl. 15 min pause

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding.

Alle er velkomne, også ikke-medlemmer af foreningen.

Denne aften står i sommerfuglenes tegn, hvor Emil Blicher Bjerregård fra København er gæst. I 1. halvleg vil Emil se tilbage på især Østdanmarks dagsommerfugle inden for de sidste 10 år, hvor han i samarbejde med sin kammerat Magnus Vest Hebsgaard, har viet sommer efter sommer siden begyndelsen af 2010’erne til en minutiøs gennemgang af samtlige dagsommerfuglebestande og tilhørende trækdyr på Bornholm, Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Fyn.

Projektet sluttede endeligt i 2019, da det efter års intenst arbejde efterhånden var mere eller mindre komplet. Foruden tilbagegangen på kort sigt, vil der også blive kigget nærmere på tilbagegangen over en længere tidsskala. 

Efter en pause vil Emil i 2. halvleg fortælle om sit nye projekt, der omhandler europæiske dagsommerfugle. Emil har sat sig for at skulle finde alle arter og underarter af europæiske dagsommerfugle, i så mange lande som muligt, på så mange lokaliteter som muligt. Meget lig Danmarks-projektet – bare på udvidet geografisk skala. På trods af Covid-19 rejste Emil i 2020 rundt i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Italien og Frankrig, og et udpluk af de bedste fund vil blive præsenteret. At raide intensivt rundt i hele Europa kan godt blive lidt småekstremt, især i coronatider, så der skal nok blive plads til en sjov historie eller ti.

Naturhistorisk Museum 100 år!

Torsdag den 4. november fejrede Naturhistorisk Museum sin 100 års dag siden den spæde start på loftet af Læsøgade Skole. Denne dag var bl.a. de lokale grønne foreninger inviteret til reception på museet. I dagens anledning overrakte formanden, Inga Kofoed Andersen, museet denne smukke skulptur af en husskade udført af kunstneren Erling Mørch.

Ny spændende artikel er nu klar til læsning

Jydsk Naturhistorisk Forening har nu atter en ny videnskabelig artikel klar til at downloade, eller læse direkte på nettet:

Titlen er: Ynglefuglene på Hjelm efter 56 år uden landbrug. Skrevet af Kjeld Hansen.

Kjeld Hansen var i august 1970 på besøg på øen Hjelm ud for Djurslands kyst sammen med tre andre for at kortlægge øens bestand af fugle. Nu, godt 50 år senere. genbesøgtes øen med det formål at se hvad der i mellemtiden var sket med denne bestand, og hvad ophøret af landbrugsdriften på øen havde givet af ændringer. Denne gang bestod holdet af Kjeld Hansen, Niels Knudsen, Svend Rønnest, John Frikke, Erik Hørning og Lars Maltha Rasmussen.

Læs den spændende artikel ved at klikke på titlen ovenfor, eller gå ind under artikler -> videnskabelige artikler i menuen i den sorte bjælke øverst på hjemmesiden.

Kommende arrangementer i Jydsk Naturhistorisk Forening:

Tirsdag den 25. januar 2022:
Klægbanken en isoleret øgruppe i Ringkøbing Fjord. Foredrag om de faunistiske undersøgelser på og omkring øerne ved biologerne Jens Tang Christensen og Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet.

Torsdag den 3. februar 2022:
Foredrag om ulv i Danmark ved ulveovervåger Thomas Boesdal

Tirsdag den 22. februar 2022:
To biologer i det centrale Mexico. Rejseforedrag ved biologerne Cecilie Lohse Mielec og Michael Straarup Nielsen, Aarhus Universitet.

Tirsdag den 8. marts 2022, kl. 20.00:
Foredrag om udviklingen af naturen på øen Surtsey syd for Island, der dukkede op af havet i 1963. Ved lektor, emeritus Henning Adsersen, Københavns Universitet. MindLab (det tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Bemærk der kan komme ændringer til ovennævnte arrangementer!


Hjælp Naturhistorisk Museum og få skattefradrag.

Hvert år skal Naturhistorisk Museum Aarhus modtage mindst 100 donationer på minimum 200 kr. hver, hvis museet skal fastholde sin godkendelse som almennyttig institution (Ligningslovens §8a). Derved kan museet som kulturinstitution få en væsentlig momskompensation, og fx. modtage arv uden at blive beskattet.

Et bidrag på 200 kr. har stor betydning for museet
Med dit bidrag er du derfor med til at sikre museets mulighed for at lave spændende publikumsoplevelser, udstillinger, aktiviteter og forskning – nu og i fremtiden.

Læs mere og se hvordan du gør på museets egen side: www.naturhistoriskmuseum.dk/støt

Hvad vil vi med bynaturen?

Torsdag den 11. november 2021 kl. 19.30: Foredrag af Nina Tofte Hansen, naturformidler, stifter af Arternes Aarhus og til daglig ansat i Videnskabsklubben.

Sted: Auditoriet på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding.

Alle er velkomne, også ikke-medlemmer af foreningen.

I foråret 2022 udgiver Nina Tofte bogen Bynatur, som er skrevet i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus. Bogen rummer fortællinger fra fem danske byer, om hvordan byboerne bruger og fremmer den nære natur. Pointen er først og fremmest at få bynaturen frem i lyset og højere op på dagsordenen, for selvom bynatur er lig hverdagsnatur for langt størstedelen af danskerne, bliver den ofte betragtet som andenrangsnatur. Denne aften vil jeg, med udgangspunkt i min bog, lægge op til diskussion om bynaturens betydning og vilkår. Hvilke uudnyttede potentialer rummer naturen i byen? Hvorfor er byens grønne rum så trængte? Og hvilken forskel gør rig bynatur for både folkesundhed og biodiversitetens vilkår?

Dørene åbnes ca. kl. 19.00

Hvorfor er orkideer specielt interessante?

Tirsdag den 2. november 2021 kl. 19.30: Foredrag om Danmarks vildtvoksende orkidéer ved Peter Wind, botaniker, emeritus, Aarhus Universitet

Sted: Auditoriet på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding.

Spørgsmålet om de danske orkidéers specielle status søges besvaret ved at gennemgå deres
tilhørsforhold til den danske flora, deres biologi og fordeling i Danmark. Mange af de danske orkidéer
er særdeles kræsne med hensyn til valg af voksesteder, der gerne må være næringsfattige spændende
fra tørre overdrev over skyggefulde gammelskove til fugtige steder i ferskenge og kær. Mange
betragter derfor orkidéer som gode indikatorer for god naturkvalitet, hvorfor der i 1987 blev iværksat
et landsdækkende orkidéovervågningsprogram, hvor resultater af over 30 års overvågning vil blive
præsenteret. Endelig vil der blive givet en samlet status for de danske orkidéer.

En stor blomstrende bestand af Plettet Gøgeurt får ekskursionsdeltagernes kameraer frem. Foto: Peter Wind, 1. juli 2021.

Beretning fra Ekskursion til Livø lørdag den 11. september 2021

Livø, der administreres af Naturstyrelsen, er med et areal på omkring 333 ha en af Limfjordens mere markante, beboede øer. Den ligger i den midterste del af Limfjorden 20 min. færgesejlads vest for Rønbjerg Havn. Livø præsenteres i Naturstyrelsens folder som ’En lille ø med stor natur’, idet den rummer ’Egeskov og blomsterhav’. Områder på den vestlige og sydlige del af øen er fortsat i økologisk omdrift med bl.a. andet gamle kornsorter, kløvergræsblandinger, efterafgrøder og byg til øens whiskyproduktion. De højere partier af øens nordlige ende er dækket af skov, hvoraf dele er tilplantet med eksotiske nåletræer, mens andre huser rester af øens oprindelige ege-hasselskov. Mange egetræer vurderes at være op til 300 år gamle. På arealerne øst for Livø By og sydvest for havnen forekommer store områder med marint forland, hvor der nu forekommer strandoverdrev gerne med en tydelig rimme-dobbe struktur. Strandene på nordøst-, nord- og nordvestkysten er domineret af parralle, stedvis intakte, udstrakte rullesten strandvoldssystemer.

Brede, uforstyrrede rullestenstrandvolde på nordøstsiden af Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

I øens sydlige ende strækker den op til 5 km lange Livø Tap sig mod sydøst ud i Limfjorden. Her er der blandt andet opholds- og ynglested for sæler samt flere fuglearter. Livø Tap indgår derfor sammen med tilstødende vandflader i vildtreservat nr. 12 ”Livø Bredning”, hvorfor der er adgangsforbud til tappen hele året.

Med undtagelse af Livø By og et mindre område øst herfor er hele øen omfattet af en arealfredning på omkring 300 ha som følge af Overfredningsnævnets kendelse af den 27. september 1977. Fredningen har til formål at beskytte øens betydelige landskabelige og naturvidenskabelige værdier samtidigt med en sikring af almenheden mulighed for at benytte den. Det landskabsæstetiske udtryk, herunder en arealmæssig opdeling i skov, lysåben natur og landbrugsarealer, skal ifølge kendelsen fastholdes.

Som en følge af den i 2021 fortsat fremherskende Corona pandemi var det fortsat muligt at sejle med mange af Danmarks ø-færger ’gratis’. For Livø færgen betød det, at rejsende forlods skulle bestille plads og indbetale færgeafgiften for en overførsel tur-retur for, at det indbetalte beløb siden blev refunderet efter, at færgefarten frem og tilbage til Livø var foretaget. Denne ordning fungerede tilfredsstillende.

Seks ekskursionsdeltagere mødtes i småregn ved afgangen fra Rønbjerg Havn kl. 9.30 og blev med færgen Bertha-K bragt i smult vande bragt sikkert til Livø. En syvende deltager, der havde overnattet på øen, stødte til her, ligesom vi mødtes med vor lokale guide og tidligere beboer på Livø, pensioneret færgemand Franck Jensen – nej, ikke ham Johnny Madsen synger om – men en kollega.

Franck viste os på fortræffelig vis rundt i Livø By, hvor alle øens betydende bygninger er samlet bortset fra enkelte på havnen. Han fortalte levende selvoplevet om øens historie – ikke mindst om dens fortid som ø-anstalt fra 1911 for ’forbryderiske, åndsvage mænd’, hvilket ophørte i 1961.

Franck fortæller om bygningerne og historien på Livø. Foto: Per Egge Rasmussen, 11-09-2021.

Med lokalkendt guide fik vi set byens elværk og udpeget whisky lageret, hvor de gyldne dråber lige skal lagre et par år mere. Så endnu en god grund til at besøge Livø igen.
Franck tog os med på en to-timers vandretur i skovområdet på øens nordlige del. Her kom vi forbi vådområdet, Ellemosen (Ellesøen), hvor Krebseklo (Stratiotes aloides) var blevet udsat og var fladedækkende. Længere fremme mod vest gik vi gennem nogle af øens oprindeligt skovklædte dele, hvor vi iagttog egetræer med bregne-epifyter og længere fremme forblæste skovbryn, da vi kom ud af skovområdet på øens nordvestside. Bøg (Fagus sylvatica) blev konstateret men kun som opvækst.

Bredbladet Mangeløv som epifyt i en grenvinkel i et aldrende egetræ i skoven på Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021

På nordvestsiden passerede vi øens højeste, skovklædte punkt på 43 moh og den naturplejede Louisedal, der strækker sig fra skoven ned til kysten. Tilbage ved den firlængede gård Tidemandminde i Livø By tog vi en hjertelig afsked med Franck. På gårdspladsen var der opstillet borde og bænke, så vi indtog den medbragte proviant samt drikkevarer her i ly under de gamle lindetræer på gårdspladsen.

Efter indtagelsen af frokosten besluttede vi, at vi ville vandre tilbage til nordsiden af øen for at gå langs kysten til Louisedal på øens nordvest side, som Franck havde vist os oppe på stien nær øens højeste punkt, og som herfra fremstod uden væsentlig opvækst af vedplanter. Men ak! Fra strandsiden var det ikke umiddelbart muligt at finde opgangen til Louisedal på grund af de tætte krat domineret af uigennemtrængelige, stikkende buske af Havtorn (Hippophae rhamnoides) og Slåen (Prunus spinosa).

Forblæst vestvendt skovbryn af egeskov på Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

I stedet kunne vi glæde os over de udstrakte strandvolde, hvor vegetationsdækket blev holdt lavt af en større flok af angus kvæg. Her kunne vi konstatere, at bl.a. frøer drog nytte af kvægets efterladenskaber, kokasserne. Nogle frøer havde set en fordel i at sætte sig på halvtørre kokasser og vente på, at fluer og andre insekter blev tiltrukket af odeuren fra kasserne. Ud med tungen og haps!

Snedig frø på en kokasse ventende på et forbiflyvende insekt. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

Ellers kunne vi glæde os over de brede, intakte rullestensstrandvolde og det robuste, græssende angus kvæg, der fortsat er en fremragende naturplejer, som dog fortsat kræver jævnligt tilsyn.

Drøvtyggende angus kvæg med tyren ’Ferdinand’ i midten. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

Nord- og især nordvestsiden af Livø er karakteriseret af en stejl og stedvis tæt med Havtorn og Slåen tilgroet litorina skrænt, hvilket gør opstigning besværlig. På et åbent stykke som følge af erosion forsøgte nogle af ekskursionens deltager med held at kravle op til toppen af havskrænten, mens den øvrige del fortsatte vandringen over kystens rullestensstrandvolde til et punkt, hvor skrænten var fladet så meget ud, at den kunne bestiges.

Vestsiden af Livø med Litorina skrænt.
Foto: Per Egge Rasmussen, 11-09-2021.

Vi blev dog lykkeligt genforenet på turen til øens sydlige højdepunkt, Hesselbjerg, hvorfra vi nød udsigten over i vest Fur, den nordlige del af Livø, fastlandet i øst og Livø Tap i syd. Herfra besluttede vi at vandre over strandoverdrevet tilbage til den ventende færge i Livø Havn, hvilket botanisk skulle vise sig at være en god beslutning. Midt ude på strandoverdrevet genfandt vi 5 planter af den godt nok afblomstrede Baltisk Ensian (Gentianella campestris subsp. baltica), der senest er registreret på øen i 1988. Dette genfund til trods kom vi tilbage til fastlandet med færgeafgangen kl. 17.

Baltisk Ensian, afblomstret, på strandoverdrevet syd for havnen på Livø. Foto: Peter Wind, 21-09-2021.

Peter Wind og Per Egge Rasmussen

Svampetur i Ringelmose Skov

Lørdag den 23. oktober 2021 kl. 10-13Bemærk ny dato! Svampetur i Ringelmose Skov.

Turledere: Anders Løkke (svampe) og Peter Wind (natur)

Mødested: P-pladsen ved den nordøstlige indgang til Ringelmose Skov fra Forpagtervejen. Koordinater: N 56.287, E 10.508

Mødestedet

Skoven ligger lige midt i et af Danmarks geologiske hot-spots nemlig i Nationalpark Mols Bjerge. De to glaciale serier som udgøres af Kalø Vig og Ebeltoft Vig med tilhørende randmoræner og hedesletten mod nord rummer spændende beretninger, som vi lægger til grund for plante- og svampelivet på stedet.

Vi går en tur i skoven, der rummer flere partier med aldrende, højstammede bøgetræer, yngre egebevoksninger og med stedvis indslag af nåletræer. Særlig attraktiv er den aktive Tobias’ Kilde, hvorfra vandet løber ned til den opstemmede Ringelmose Dam. Vi vil lede efter de gode svampesteder. Skoven er kendt for sin artsrige funga. Her er bl.a. fundet Grå Bægertrådkølle, Karmin-Bægertrådkølle, Sortfodet Trådkugle, Rødlilla Sejgskive, Kruset Foldhat, Elastisk Foldhat, Grubet Foldhat, Fjersvamp, Blåmælket Bægersvamp, Herkules-Kølle, Stor Trompetsvamp, Brandplet-Gråblad, Mel-Gråblad, Ulden Mørkhat, Avnbøg-Mælkehat, Kastanie-Parasolhat, Rødlig Bruskhat, Rosa Huesvamp, Randstribet Navlehat, Skæghat, Sol-Skørhat, Stribet Ridderhat og Kødet Stjernebold. Der er også Alm. kantarel og flere slags spiselige rørhatte i skoven f.eks. Karl Johan.

Anders vil gennemgå de enkelte fund med mellemrum, sådan at I ikke kommer hjem med kurven fuld af værdiløse svampe. Anders vil prøve at medbringe en del af de svampe, som han synes, deltagerne bør kende. Tag gerne friske ukendte svampe med, så vil Anders sikkert kunne bestemme dem også. 

Medbring: Tøj efter vejret, en svampekurv og en kniv til at rense de indsamlede svampe med.

Fællestransport: Der er mulighed for samkørsel for 3 deltagere med Anders fra Langelandsgade og for 4 deltagere med Peter fra Rønde Busterminal ved linje 123’s ankomst kl. 9.30. Ved ønske om samkørsel, kontakt Peter: pw@roendesnet.dk senest torsdag den 21. oktober 2021.

Beretning fra ekskursion til Mølgårde Overdrev ved Hammer Mølle lørdag d. 21. august 2021

Gudenåen meandrerer fra dens udspring i Det store Vandskel mod sydøst i en relativ snæver ådal indtil Uldum Kær, hvor åen svinger i en nordlig retning gennem et kompleks af tunneldale og søområder. Den første regulering åen møder nedstrøms på dens vej mod Kattegat ved Randers Fjord er blokeringen ved Hammer Vandmølle, hvor en kunstig møllesø er opstemmet.

Udgangspunktet for dagens ekskursion var den lille, tilbagetrukne P-plads nord for Hammer Mølle Sø. Herfra spadserede vi ad de asfalterede veje mod syd og vest om møllesøen over til udgangspunktet for den røde rute, der ledte os mod syd langs vestsiden af Gudenåen. Den første strækning var uden græsning, så vegetationen var domineret et tæt dække af Bølget Bunke (Avenella flexuosa) og opvækst af forskellige vedplanter bl.a. Gyvel (Cytisus scoparius) og den invasive Glansbladet Hæg (Prunus serotina). Et stykke fremme ad stien kom vi til et trådhegn med en klaplåge, der markerede overgangen til det intensivt afgræssede område. På den anden side af lågen udfoldede landskabet sig med store vældområder på lavbunden omkring Gudenåen og op ad dalsiderne, der er de største og mest velbevarede kildeområder i Vejle Kommune. Som følge af den intensive afgræsning holdes vegetationsdækket lavt, hvilket afslører det stærkt kuperede bakkeland på ådalens vestside med få, spredte grupper af træer på de afgræssede kærområder og overdrevsbakker i modsætning til den skovklædte østside.

Den afgræssede Gudenådal ved Mølgårde Overdrev. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

De fugtige lavbundsområder tiltrak sig først vor opmærksomhed, fordi der forekom et spændende og alsidigt plante- og dyreliv. Her blev Sump-Græshoppe (Mecostethus grossus), der er rødlistet sårbar (VU), iagttaget, håndholdt og gennemfotograferet.

Fotogen, håndholdt Sump-Græshoppe. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

Samtidig flaksede Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) rundt i vegetationen og satte sig fotogent på blomsterstanden af Sump-Kællingetand (Lotus pedunculatus). På lysåbne steder i det rindende kildebække dækkede tætte bestande af Stor Vandarve (Montia fontana) stenene, mens frugtstande af Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. majalis) kunne iagttages på de mere stabile mosdækkede vældflader. I randen af kildebækkene optrådte Nikkende Brøndsel (Bidens cernua), hvis kurve havde udviklet iøjnefaldende gule randkroner. På tilsvarende måde tiltrak de store, spektakulære, gule kroner af Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingula) sig vor opmærksomhed.

Nikkende Brøndsel med gule randkroner. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

Det røde spor, vi fulgte, gav sine steder udfordringer. På de mest fugtige og sårbare steder var der etableret gangbroer forsynet med trådnet for at sikre mod udskridning i fugtigt vejr. Heldigvis var vejret denne dag med os, da det var fint solskin og kun en beskeden vestenvind, som vi ikke bemærkede i læ i ådalen. For at følge den røde rute over til østsiden af ådalen måtte vi krydse en meget sumpet del af ådalen, hvilket gav udfordringer for deltagere uden gummistøvler.

Passage af de sumpede enge omkring Gudenåen gav udfordringer. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

Passagen af den unge Gudenå skete over en spang. I selve åen kunne vi betragte flere karakteristiske vandplanter som Høj Sødgræs (Glyceria maxima), Grenet Pindsvineknop (Sparganium erectum) og Hestehale (Hippuris vulgaris).

Vel ovre på østsiden af ådalen kom vi efter en stejl opstigning af dalsiden til et mindre overdrevsområde, hvor Dukatfugl (Lycaena virgaureae) sværmede. Vor begejstring ville næsten ingen ende tage, og sommerfuglen blev motiv for turens deltagernes mangfoldighed af fotoudstyr og fototeknik.

Fotografering af Dukatfugl. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

Vandreturen tilbage til udgangspunktet gennem den skovklædte østside af Gudenådalen gav ellers ikke de store naturmæssige udfordringer. På trods herfor var alle syv deltager meget tilfredse med turen naturhistoriske udbytte og kan varmt anbefale dette relativt lidt kendte og besøgte sted for andre naturinteresserede.

Beretning fra en aftentur til Kasted Mose d. 22. juni 2021

Af Peter Wind og Ole Jensen

Et par og tyve deltagere var troppet frem på den nyindrettede P-plads ved Kasted Vandværk øst for mosekomplekset. Vejret var med os på denne årets længste dag, stille og letskyet. Fra P-pladsen gik vi ad grusvejen mod vest til indgangen til mosen. Her tiltrak et par frugtlegemer af Kæmpe-Støvbold (Langermannia gigantea) sig vor opmærksomhed.

Hans-Erik Jensen med frugtlegemet af en Kæmpe-Støvbold. Foto: Peter Wind

Vi forcerede stenten ved fangstfolden i mosens østlige ende og slentrede over det afgræssede engareal i den første fold, hvor rosetter af bredbladede urter blev livligt diskuteret. Det drejede sig bl.a. om grundbladene af Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum), ligesom et udvalg af padderokker, græsser og halvgræsser – især af slægten star (Carex spp.) – blev præsenteret, undersøgt og navngivet.

Indhegningen i Kasted Mose er på 9,5 ha. Første etape mod øst blev taget i brug 4. juni 2008, næste etape kom med lidt senere, mens de midterste etaper først blev hegnet i oktober 2008. Sidste etape mod vest blev inddraget den 3. juli 2009. I 2012 blev folden udvidet med ca. 1 ha mod nord ind i mosen i den østlige del. I 2014 har vi fået en ny fold ovenfor fold 1. (fra Kasted Moses Kogræsser- og Nturplejeforenings hjemmeside (http://www.kastedmose.dk/kasted_mose.html)

Aarhus Kommune, der ejer moseområdet, har fornyeligt tilkøbt nok en del af det tidligere markareal øst for 2014 folden på den nordvendte skråning syd for selve moseområdet og udlagt det til den naturlige udvikling. Det foreløbige resultat er, at kun et fåtal af planter har invaderet området bl.a. store bestande af Strand-Svingel (Schedonorus arundinaceus). Mon ikke artsdiversiteten vil forøges efterhånden som, næringsstofferne i jordbunden bliver udvasket eller optaget i vegetationen, der er fødegrundlaget for Kasted Moses Kogræsser- og Naturplejeforenings 8 naturplejere i form af kreaturer. Foreningen blev dannet i 2008.

I den vestlige ende af fold 1 er jordbunden tør og kalkholdig, hvor der forekommer kalkoverdrevsvegetation med indslag af de calciofile arter Pile-Alant (Inula salicina) på et af artens få voksesteder i Jylland, Lav Tidsel (Cirsium acaulis), Dunet Vejbred (Plantago media) og Hjertegræs (Briza media).

Den østlige ende af fold 2 er meget fugtig som følge af et større væld har sit udspring her. Ved at følge hegnet, hvor en fodsti sine steder suppleret med trægangbroer er anlagt, er det muligt at passere vældområdet tørskoet frem til den mere tørre del af fold 2. For 10 år siden forekom en større bestand af Engblomme (Trollium europaeus) her, ligesom det var voksestedet for den i Jylland meget sjældne kurvblomst Eng-Skær (Serratula tinctoria), der blev genopdaget her i 2008. Vi så ingen af de to rariteter. Det er siden blevet oplyst, at der i 2021 er blevet konstateret ét vegetativt individ af Engblomme (H. Bjerregaard, pers.medd. 2021). Denne fold blev samtidig vendepunktet for ekskursionen.

Udover de spændende planter blev også set rådyr og følgende fuglearter blev set eller hørt: Gøg, Nattergal, Rørspurv, Rørhøg (han), Vibe, Stær, Musvåge, Gransanger, Ringdue, Dompap og Havesanger.

Foredrag tirsdag d. 28. september 2021 – Nordens kloge kragefugle.

Sussie Pagh, der har udgivet bogen ” Nordens kloge kragefugle” kommer og fortæller om kragefuglenes fascinerende liv. Hun vil nok have fokus på deres adfærd og vil helt sikkert fortælle om deres helt utrolige intelligens, som nogle gange overgår vores fantasi.

Foredraget foregår på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C. kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19.00. Adgang til foredraget for alle, også ikke-medlemmer!

Foredraget afholdes i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland og Naturhistorisk Museum Aarhus.

Nye artikler tilgængelige

Jydsk Naturhistorisk Forening har nu fornøjelsen igen at kunne præsentere nye artikler. Denne gang er det følgende:

Videnskabelig artikel:
Tårnfalkene på Samsø – hvad lever de af?
En undersøgelse af føderester fundet i tre redekasser på Samsø

Boganmeldelser:
Sejrø – tejstens ø
Danmarks fugle gennem to århundreder
Fyns Natur – Danmark Grønne hjerte

Læs artiklerne ved at klikke på overstående titler! Eller find den på vores hjemmeside under “artikler” i topmenuen.

Ekskursion til Livø

Lørdag den 11. september 2021 kl. 9.15 til 17.00.

Turleder: Per Egge Rasmussen, biolog, Vesthimmerlands Kommune
Mødested: Rønbjerg havn ved færgen til Livø . GPS: 56.891381, 9.165042

Livø ligger ca. 10 km sydvest for Løgstør i Løgstør Bredning. Øen ejes af Naturstyrelsen og er
kendt for tidligere at være hjemsted for den Kellerske Åndssvageanstalt og nu økologisk
jordbrug. Livø er samtidig et spændene naturområde, hvor næsten alle naturtyper kan findes
inden for øens begrænsede areal på ca. 320 ha.

Udsigt til Livø fra Fur. Foto: Peter Wind

Den centrale del Livø består hovedsageligt af morænesand og grus, mens der især mod syd og sydøst findes strandvolde og marine aflejringer. Den nordvestlige del af øen er stærkt kuperet med Louisehøj på 43 m som højeste punkt. Som følge af eksponering mod Limfjordens vande er kysterne udsat for nedbrydning med dannelsen af stejle skrænter til følge. I opbygningen af skrænterne indgår plastisk ler, der forårsager skred. Nedbrydningsmaterialer transporteres mod syd og har dannet den ca. tre km lange Liv Tap.

En tredjedel af øen udnyttes landbrugsmæssigt, mens de øvrige består ligeligt af skov og hede, overdrev samt strandeng. Øen har tidligere været delvis dækket af skov. Denne skov var egeblandingsskov domineret af Eg (både Alm. Eg og Vinter Eg) og Hassel. Rester af egeblandingsskoven forekommer fortsat i både Nørreskoven og i Sønderskoven. Som følge af hugst af træer til tømmer og brænde, udvidelse af landbrugsarealerne samt forarmning som følge af rovdrift ved affodring af svin og kreaturer svandt skovarealet, således at der omkring år 1800 kun resterede 10 % af det oprindelige skovareal. Siden er foretaget beplantninger med både løv og nåletræer.

Det bliver en rundtur på øen på mindst 10 km, så medbring godt med mad og drikke. Fodtøj og overtøj skal du afpasse efter vejret. Turen er ikke velegnet for gangbesværede. Hunde og motorkøretøjer må ikke medbringes. Livø Tap er udpeget som sælreservat, hvor der derfor adgangsforbud. Du kan læse mere om Livø på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor det også er muligt at downloade en folder om øen.

GRATIS FÆRGE TIL LIVØ
Gående kan i perioden d. 1. august til d. 12. september 2021 rejse gratis med Livøfærgen. Billetten tur/retur skal være købt forlods online via Livøfærgens bookingside. Afgang til Livø er kl. 9.30 og fra Livø kl. 17.00 – fremmøde senest 10 min. før afgang.

Efterfølgende får du/I automatisk pengene retur på dit/jeres betalingskort efter ind-skanning af billeten ved ankomst (når dagens sejlads er omme). 48 billetter hvis sejladsen udføres af M/S Svanen, og 98 billetter hvis sejladsen udføres af M/S Bertha K. Så book i god tid.

BEMÆRK: Du skal selv bestille billet til færgen. Afgang fra Rønbjerg kl. 9.30, afgang fra Livø kl. 17.00 fremmøde senest 10 min. Før afgang!