Mødested: P-pladsen nord for shelterpladsen, Uldum kær shelter, Kærvejen 54-55, 7171 Uldum GPS: N 55.863996 E 9.564580
Turleder: Ole F. Jensen
Gudenåen ved Uldum Kær. Foto: Ole Jensen
Uldum Kær er et stort indlandskær omkring Gudenåen mellem Uldum og Tørring. Kærområdet har et samlet areal på ca. 1200 ha og er opdelt i en række mindre kær. Hver tilhørende en af de omkringliggende landsbyer – Tørring kær, Ølholm Kær, Hjortvang Kær og Aale Kær – Uldum Kær er fællesnavnet for området.
Det store område har langt tilbage i tiden været et søområde, men tilgroning over århundrede har dannet mose og kær med metertykke tørv. Tidligere tørvegravning har betydet, at landskabet rummer en mosaik af vandfyldte grave. Ca. 1050 ha af kærområdet er Natura 2000-område (nr. 77 – Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær), og udpeget både som habitatområde (nr. H66) og fuglebeskyttelsesområde (nr. F44). Udpegningsgrundlaget omfatter bl.a. arter som: rørhøg, isfugl, bæklampret, odder samt nogle særlige naturtyper som brunvandede søer.
Fugletårnet er første mål på turen, her går vi op og får et overblik over nogle af de gamle tørvegrave. Herfra går vi ud i området og en tur ned til Gudenåen. Rørhøgen er på dette tidspunkt ankommet, og foruden alle vandfuglene vil de første sangere sikkert også give lyd fra sig. Måske får vi også Blåhalsen at se og høre.Desuden håber vi storken er på plads.
Praktiske oplysninger: Husk madpakke, drikkevarer, tøj tilpasset vejret, solidt fodtøj og kikkert. Hold godt øje med din e-mail op til turen. I tilfælde af dårligt vejr aflyses turen muligvis.
Turen gennemføres i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland
Mødested: P-Pladsen ved Søskovvej/Byleddet, Brabrand. GPS: 56.147552, 10.08850
Offentlig transport: Der er desværre ingen af Århus bybusser, der har stoppested i nærheden af P-pladsen. Linje 17 har ikke endestation i nærheden, som det oplyses på kortet i Århus Kommunes informationsfolder, se nedenfor.
Turledere: Ole F. Jensen (fugle) og Peter Wind (botanik)
Vi går en tur fra parkeringspladsen ad stien ud langs søen og ser hvor langt vi når. Undervejs ser vi på planter og fugle, og dukker der andet spændende op tager vi det med også.
Den genetablerede Årslev Engsø med en vandflade på ca. 100 ha og en dybde på op til 2 m ligger sammen med Aarhus Å og Brabrand Sø i en tunneldal fra istiden. Dalen var oprindeligt en 12 km lang fjord – betegnet Brabrandfjorden – på strækningen fra landsbyen Skibby til åens udløb ved Åboulevarden. Fjorden blev dannet for 8.000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder. Forløbet tættest på byen blev gradvist omdannet til en å som følge af naturskabte og menneskeskabte indsnævringer herunder møllebyggerier, bl.a. Aarhus Mølle omkring 1289. Samtidig med denne udvikling blev vandet efterhånden brakt for til sidst at blive helt fersk.
I de følgende århundreder lå vandspejlet i Årslev Engsø og Brabrand Sø en meter over det nuværende niveau, og begge søer tilførte vand til flere vandmøller. Men i 1873 blev opstemningen ved Slusebroen ved Aarhus Mølle i den nuværende Mølleparken fjernet. Brabrand Sø blev mindre, og Årslev Engsø forsvandt næsten. Engsøens tidligere søbund blev til mose og enge, der dog om vinteren fortsat blev oversvømmet.
Den genetablerede Årslev Engsø med en vandflade på ca. 100 ha og en dybde på op til 2 m ligger sammen med Aarhus Å og Brabrand Sø i en tunneldal fra istiden. Dalen var oprindeligt en 12 km lang fjord – betegnet Brabrandfjorden – på strækningen fra landsbyen Skibby til åens udløb ved Åboulevarden. Fjorden blev dannet for 8.000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder. Forløbet tættest på byen blev gradvist omdannet til en å som følge af naturskabte og menneskeskabte indsnævringer herunder møllebyggerier, bl.a. Aarhus Mølle omkring 1289. Samtidig med denne udvikling blev vandet efterhånden brakt for til sidst at blive helt fersk.
I de følgende århundreder lå vandspejlet i Årslev Engsø og Brabrand Sø en meter over det nuværende niveau, og begge søer tilførte vand til flere vandmøller. Men i 1873 blev opstemningen ved Slusebroen ved Aarhus Mølle i den nuværende Mølleparken fjernet. Brabrand Sø blev mindre, og Årslev Engsø forsvandt næsten. Engsøens tidligere søbund blev til mose og enge, der dog om vinteren fortsat blev oversvømmet.
Årslev Engsø er sammen med Brabrand Sø karakteriseret ved at være tilholdssted for mange af de mere almindelige dyre- og plantearter. Især fugle, insekter og vandplanter. På arter.dk er der registreret 3.938 fund af dyr, planter og svampe i og omkring Årslev Engsø. Gå selv på opdagelse KLIK HER. Lad os finde ud af, hvor mange vi kan registrere på vor tur langs søen.
Der kan læses mere om Årslev Engsøs spændende historie på Wikipedia og om vandreturen HER .
Årsskriftet for 2025 er nu trykt og på vej til medlemmernes postkasser!
Det kan også læses her på hjemmesiden. Vælg “Flora og Fauna” i topmenuen og find “Download Flora og Fauna”. Derefter går du ned til årgang 130 og klikker på nr. 1.
Seks nye videnskabelige artikler der indgår i bladet er desuden også tilgængelige som separate artikler. Find dem under “Artikler” -> Videnskabelige artikler
Også en boganmeldelse og fem mindre artikler kan du finde under henholdsvis anmeldelser og øvrige artikler.
Blandt disse er også bestyrelsens beretning for 2025, som du dog også kan finde under “Om foreningen” -> referat af generalforsamlinger sammen med referatet!
Minitemadag om giftige dyr, planter og svampe i naturen Tid: Lørdag den 7. marts kl. 13.00-14.30
Generalforsamling Tid: Lørdag den 7. marts kl. 14.50-16.00
Program: Kl. 12.45 adgang til lokale 132 gennem døren i 1130 åbner indtil kl. 13.00. Kl. 13.03 velkomst og praktiske oplysninger ved Peter Wind, Jydsk Naturhistorisk Forening Kl. 13.05 giftige plante ved Anne Murmann Hansen, Jydsk Naturhistorisk Forening Kl. 13.30 giftige svampe ved Claus Hjerrild Pedersen, Foreningen for Svampekundskabens Fremme, Jylland Kl. 13.55 pause med indtagelse af de af deltagerne medbragte forfriskninger Kl. 14.20 giftige dyr ved Jan Kjærgaard, Østjysk Biologisk Forening Kl. 14.40 spørgsmål og opsamling ved PW Kl. 14.40 adgang til lokale 132 gennem døren i 1130 åbner indtil kl. 14.50 Kl. 14.50 generalforsamling, dagsorden ifølge foreningens vedtægter, se nedenfor Kl. 16.00 generalforsamling slut
Dagsorden for generalforsamlingen:
Valg af dirigent.
Bestyrelsens beretning.
Aflæggelse af regnskab og budget for 2026.
Forslag fra bestyrelsen.
Forslag fra medlemmerne.
Valg til bestyrelse og af to suppleanter.
Valg af revisor.
Eventuelt.
Ad 3. Bestyrelsen foreslår en kontingentforhøjelse på kr. 50 fra de nuværende kr. 250 til kr. 300 for ordinære medlemmer. Kontingent for studerende foreslås fortsat uændret kr. 100. Abonnementsprisen foreslås forhøjet med kr. 75 fra kr. 275 til kr. 350.
Ad 6. På valg er Amdi Nedergaard, Birgitte Pløger og Peter Wind. Alle er villige til genvalg. Der er to vakante suppleantpladser.
Sted: AU-bygning 1135, Undervisningslokale 132 i stueetagen. Indgang gennem døren i AU-bygning 1130, se billederne.
Indgangsdøren i AU-bygning 1130. Foto: Peter Wind
Indgang til lokalet
Pris og tilmelding: Deltagelse er gratis men: Der kræves tilmelding da pladsen i lokale 132 er begrænset. Tilmelding sker til tilmelding@jydsknaturhistorisk.dk senest 7. marts kl. 10.00
Nødtelefon: Har du behov for at komme i kontakt med os, kan der ringes til Amdi Nedergaard på mobil 24 85 98 16.
Parkering: Benyt universitetets P-pladser, hvor parkering er gratis i weekenderne. Der er parkering lige uden for døren. Indkørsel overfor indkørslen til Steno Museet.
Foromtaler:
Giftige planter i Danmark Anne vil give en kort introduktion til giftstoffer i planter og vise eksempler på giftige planter. Disse vil i indlægget blive delt op i 4 kategorier efter giftighed. Hun vil fortælle om forgiftningssymptomer og behandling og desuden komme ind på planternes kulturhistoriske brug som læge- og/eller trolddomsurter. De omtalte planter vil kunne findes i den danske natur.
Bulmeurt (Hyoscamus niger) – en af Danmarks giftigste planter. Foto: Peter Wind
Giftige svampe i Danmark Det er blevet moderne at sanke svampe, men desværre følger indsigten i f.eks. giftige svampe ikke altid med. Antallet af henvendelser til giftlinjen stiger år for år med tydeligt peak i efterårsmånederne, hvor svampejagten boomer. I dag vil Claus fortælle om de vigtigste giftige svampe i Danmark, deres kendetegn og forvekslingsmuligheder samt, hvordan giftstofferne virker.
Rød Fluesvamp (Amanita muscaria). Foto Peter Wind
Giftige dyr i Danmark Når man overvejer det, findes der forbavsende mange giftige dyr i Danmark. ”Formålet” med at være giftig kan være to: – Giftig for at passivisere et bytte (jægere). – Giftig for at undgå fjender (forsvarer). Der kan så være mellemformer mellem disse. En del dyr kan sprede sygdomme. Dem vil jeg uanset, hvor farligt det er, ikke anse for giftige. De er vært for en snylter, men har ikke selv nogen fordel derved. For jægere gælder det om at sikre et bytte. Det er ikke altid en fordel at dræbe det, blot det er passivt. Giften skal på mest effektive vis overføres til byttet, ofte ved bid eller stik. Deres gift er ofte udviklet ud fra fordøjelsesenzymer og overføres så ved bid. Det kan dog også være fra enzymer, der nok oprindeligt havde til form, var for at hjælpe i formeringen. Forsvarer har oftest giften dannet ud fra hudkirtel. Det er det første en fjende kommer i kontakt med. Hos dem er det ikke en fordel at dræbe fjenden, da pladsen så ofte kan overtages af en ny fjende. Giften skal påvirke hurtigt, og helst på ubehagelig vis. Derfor er der også en uklar overgang mellem dyr, der faktisk er giftige, og dyr, der blot smager ilde. Et nærliggende spørgsmål er så: Hvor farlige er de giftige dyr i Danmark, og jo nogle af dem kan i sjældne tilfælde være farlige. Men ser man for behov for lægehjælp og dødsfald, er det langt fra de farligste dyr i landet.
Jan Kjærgaard demonstrerer en hugorm (Vipera berus). Foto: Peter Wind
Om Væksthusene: Væksthusene i Botanisk Have blev opført i perioden 1968-71, og det oprindelige snegleformede bygningsværk i Victoriansk byggestil er tegnet af arkitekt C.F. Møllers Tegnestue, som også står bag arkitekturen på Aarhus Universitet, som Væksthusene hører under.
I 2014 blev Væksthusene udvidet med Tropehuset, og de øvrige bygninger blev ombygget og renoveret.
Væksthusene indeholder næsten 2.000 plantearter fra hele verden, plantet i naturlignende opstillinger og ordnet efter geografi.
Rundturen: Vi starter i huset med middelhavsklimaet med de duftende krydderurter. Herfra bevæger vi os ind i huset med den tørre ørken. I det tredje hus finder vi planter fra de fugtige bjergskove. Vi slutter rundturen i det centrale væksthus med planter fra den tropiske regnskov. Her er der mulighed for at komme op i tårnet og bese skoven fra oven.
Da pladsen i Væksthusene er begrænset, er deltagerantallet begrænset til 10 personer. Der arrangeres derfor to rundvisninger.
Mødested: Vi mødes i indgangen til væksthusene henholdsvis kl. 10 og kl. 13.
Mediterrane hus
Praktiske oplysninger: Der er varmt i Væksthusene, og terrænet kan være ujævnt. Let tøj og gode sko anbefales. Der er garderobe på eget ansvar. I garderoben findes opbevaringsbokse med lås. Det er muligt at købe mad og drikke i Væksthusenes hyggelige cafe. Medbragt mad og drikke skal nydes på 1. sal i madpakkeområdet. Der er gode toiletforhold. Kommer du i bil, kan der parkeres mod betaling på Poppelpladsen for enden af Peter Holms Vej.
Efterlad ikke noget af værdi i bilen, da P-pladsen er meget udsat for tyverier!
Pris: Deltagelse i rundturen er gratis.
Tropisk hus
Tilmelding:KUN FOR MEDLEMMER! Det sker ved at sende en mail efter først-til-mølle-princippet til Peter Wind: pw@roendesnet.dk og angive navn og det ønskede tidspunkt. Ved overtegning henvises til det alternative tidspunkt, hvis der er ledige pladser. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 19. februar.
Foredragsholdere: Naturfotograferne Linda og Peter Bendtsen samt Bente og Amdi Nedergaard.
Sted: Naturhistorisk Museum i Bio-X. Indgang fra Ole Worms Allé (på hjørnet til Wilhelm Meyers Allé)
Pris og tilmelding: Ingen tilmelding. Deltagelse er gratis, og alle er velkommen, også ikke-medlemmer
Ibex Foto: Bente og Amdi Nedergaard
Linda og Peter Bendtsen viser billeder og fortæller om deres besøg i Mongoliets vestlige bjerge, Altai-bjergene, for at se den sjældne sneleopard, der lever i de høje bjerge. Deres tur foregik ved vintertid, og bød også på mødet med fugle og pallaskat.
Bente og Amdi Nedergaard vil fortælle om rejsen til landet om sommeren på en rundtur fra hovedstaden Ulaan Bataar til den gamle hovedstad, Karakhorum, med besøg ved Naadam Festival og derefter til forskellige nationalparker med vildheste, lidt fugle og andre dyr, og ikke mindst templer og besøg hos lokalbefolkningen i deres traditionelle ger.
Vinder! Foto: Bente og Amdi Nedergaard
Nomadeshow Foto: Bente og Amdi Nedergaard
Munke budhisttempel Foto: Bente og Amdi NedergaardTakhi heste Foto: Bente og Amdi Nedergaard
Projekt Djurslands forhistoriske dyreverden – fra museer og hvad borgerne viste sig at have liggende
Tid og sted: Onsdag d. 10. december kl. 18.30 – 20.30. Naturhistorisk Museum, MindLab. Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.
Foredragsholder: Jens Reddersen, seniorkonsulent biodiversitet & geologi i Nationalpark Mols Bjerge 2014-2025. Tidligere naturvejleder på Mols og forsker på Danmarks Miljøundersøgelser og Århus Universitet.
Pris og tilmelding: Deltagelse er gratis, men der kræves tilmelding via dette LINK
Skelet af mammut
Nogle få dusin Exmoor-ponyer og lavbenede Galloway-kvæg i helårsgræsning har sammen med beslægtede rewilding-projekter givet stort drama på Mols og i hele Danmark. Men mammut, moskusokse, rensdyr, vildhest, elg, bison, ulv, urokse, krondyr var her ”lige i din baghave lige i forgårs”. Det viser, Nationalpark Mols Bjerges udrednings-, forsknings- og borgerprojekt.
Projektet kørte i 2020-23 og var motiveret af ønsket om at give et større perspektiv på rewilding-projekter i Danmark. Samtidig skulle det give ny og konkret viden og dokumentation om den forhistoriske pattdyrfauna i og omkring nationalparken, der også er oprettet for at øge kendskab og formidling af istiderne og områdets eksemplariske landskabsdannelse. Men glacialgeologi er for mange lidt dødt – tanken var også at befolke de døde istidslandskaber med levende dyr.
Foredraget er rigt på fotos og fortæller om projektets baggrund, metode og overraskende resultater.
Foredraget afholdes i samarbejde med Naturhistorisk Museum, se også deres omtale HER!
Horn af urokse
HUSK TILMELDING VIA OVENSTÅENDE LINK, OG HUSK AT MEDBRINGE BILLETTEN TIL FOREDRAGET!!
Sted: Naturhistorisk Museum i BioX, indgang fra Ole Worms Allé 4. Døren er åben i tidsrummet kl. 19.15 – 19.30.
Arter.dk er den offentlige danske artsportal til indberetning og visning af fund af dyr og planter m.v. Udover data fra Arters egne brugere, importeres data fra ca. 50 datasæt – og i alt rummer databasen over 50 mio. fund, inkl. små 2 mio. fra Bugbase. Lars vil fortælle om, hvad den omfatter, hvordan den fungerer, og hvad den kan bruges til.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Aarhus Entomologklub.
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har netop udgivet to nye spændende rapporter:
Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2025 og Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2025
Førstnævnte giver en oversigt over udviklingen af forskellige naturtyper og en række udvalgte dyrearter lige fra havpattedyr over pattedyr, flagermus, fisk og krebsdyr til padder, krybdyr, guldsmede, sommerfugle, snegle, karplanter og laver.
Spændende læsning om hvordan Danmark fortsat mister biodiversitet.
Læs rapporten ved at klikke på billedet.
Den anden rapport giver på artsniveau en oversigt over Danmarks bestand ynglende fugle sammen med deres udbredelse og bestandstrend. For en række af arterne er der desuden givet en vurdering af bestanden og trenden indenfor Natura 2000 områderne. DOF har bidraget med data til rapporten, og denne er udarbejdet i samarbejde med nogle af DOFs medarbejdere.
Absolut også en læsning værd. Klik på billedet for at læse rapporten om frem- og tilbagegange!
Tid og sted: Tirsdag d. 21. oktober kl. 19.00-22.00. Naturhistorisk Museum i Aarhus, Bio-X lokalet. – Indgang fra Ole Worms Allé, lige om hjørnet fra Wilhelm Meyers Allé
Foredragsholdere: K. Torben Rasmussen, litteraturhistoriker, rejsearrangør og forfatter til Turen går til Island (Politikens Forlag) og Naturguide Island (s.m. botaniker Jon Feilberg, Gyldendals Forlag), samt Peter Lange, ornitolog og turguide.
Pris og tilmelding: Deltagelse er gratis, og der kræves ikke tilmelding
Kom med på en billedskøn safari til Islands imponerende natur og fugleliv. Mývatn som er kendt for mange ynglende svømmeænder, vadefugle og sjældne arter som jagtfalk og mosehornugle, myldrende fuglefjelde og store lavamarker. Gletchere og vulkaner.
Oplægsholderne er guider på en fugle- og naturrejse til Island i juni 2026.
Ole Dahlgreen og Peter Wiberg-Larsen er nu aktuelle med en ny videnskabelig artikel her på sitet!
Titlen er: “Vandremuslinger” i Gudenåsystemet, og omhandler arten Dreissena bugensis, som er en ikke-hjemmehørende og invasiv art, og hvordan den har spredt sig i Gudenåen. Arten blev påvist for første gang i Remstrup Å ved ”Indelukket” (Silkeborg) i 2020 i forbindelse med et specialeprojekt. Også en tidligere introduceret art Dreissena polymorpha er behandlet i artiklen.
Artiklen ligger, som de øvrige videnskabelige artikler, under menuen artikler -> videnskabelige artikler, her kan også tilgås via dette LINK
Deltag i temadagen og hør de spændende indlæg om hvordan Den grønne Trepart hænger sammen med biodiversiteten.
Tilmelding til eftermiddagens arrangement senest søndag d. 28. september kl. 18.00 via dette LINK
Der er mulighed for tilmelding til den efterfølgende buffet via dette LINK Tilmelding til buffet skal ske senest 25. september 2024 kl. 18.00. Prisen på 200 kr. pr. deltager betales ved tilmelding Prisen er excl. drikkevarer, som kan købes på stedet.
Program for temadagen den 4. oktober 2025:
Kl. 13.00 Velkomst ved Peter Wind, der samtidig er moderator. Kl. 13.10 Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus Kl. 13.20 Folketingsmedlem for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen Kl. 13.50 Peter Søgård, Århus Kommune Kl. 14.20 Pause med forfriskning Kl. 14.50 Mads Flinterup, klima- og biodiversitetschef, Hedeselskabet KL. 15.20 Dansk Ornitologisk Forening ved Henrik Weidling Kl. 15.50 Pause Kl. 16.20 Danmarks Naturfredningsforening ved Afdelingschef Jacob Mark Kl. 16.50 Per Egge Rasmussen, Vesthimmerlands Kommune Kl. 17.20 Afrunding Kl. 17.30 Temadag officielt slut, MindLab forlades Kl. 18.00 Fællesspisning i Naturhistorisk Museums tegnestue, tilmelding nødvendig Kl. 21.00 Fællesspisningen er slut
Programmet er foreløbigt, og der tages derfor forbehold mod ændringer!
Temadagene arrangeres i samarbejde mellem følgende grønne naturhistoriske foreninger med base i Østjylland: Danmarks Naturfredningsforening – Aarhus-afdelingen Dansk Ornitologisk Forening – Lokalafdelingen for Østjylland Dansk Botanisk Forening – Jyllandskredsen Jydsk Naturhistorisk Forening Østjysk Biologisk Forening.
Desuden takkes Naturhistorisk Museum for velvilligt at stille lokaler til rådighed for arrangementet.
Mødested: P-pladsen ved Ørnereden, UTM N 56.10085 E 10.23675
Turleder: Svampekenderen Morten Strandberg
Årets svampetur giver mulighed for både at finde svampe fra sensommerens arter og egentlige efterårsarter. Af sæsonens spisesvampe er rørhatte som karl johan og indigorørhatte sandsynlige. Ovenikøbet er der også gode muligheder for efterårsarter som stor trompetsvamp og tragtkantareller.
På turen vil Morten fortælle om svampearternes kendetegn, deres biologi og økologi. Turen slutter med en gennemgang af de mest interessante fund.
Medbring: Kurv til indsamling af svampe, kniv til rensning af svampe, påklædning efter vejrliget, solidt fodtøj samt evt. forplejning og drikkevarer.
