Afholdte arrangementer 2023

Mandag den 22. maj kl. 18.00 21.00

Mødested: Stenhøj P plads for enden af Staksrodevej. UTM 55.68070 E 9.85855

Ekskursionsleder: Peter Wind

Gæster er velkomne

Samkørsel: Koordination af samkørsel dels, hvis du har ekstra pladser i bilen, dels, hvis du
gerne vil have et lift, kontakt Peter Wind: pw@roendesnet.dk

Staksrode skov ligger på nordsiden af Vejle Fjord. Skovens jordbund består bl.a. af plastisk ler,
der især i Store og Lille Bjergfald til stadighed skrider i fjorden. Den stadige udskridning giver
sammen med jordbundsforholdene specielle vækstbetingelser for vegetationen. Her
forekommer flere sjældne plantearter som Stor Gøgeurt, Langsporet Gøgelilje og Skov Vikke.
Andre orkidéarter er Rederod og Ægbladet Fliglæbe, der visse steder optræder i mængder
sammen med Elfenben Padderok.

Turens udgangspunkt er Stenhøj P-plads, hvorfra vi følger den kuperede sti ovenfor kystskrænten. Her
bliver der lejlighed til at se på planter og dyr undervejs, ligesom der vil være flere udkik over fjorden.
Målet er bjergfaldene. Her vil vi opleve, hvordan træerne som følge af undergrundens udskridning
ligger hulter til bulter, som gør vor passage vanskelig.

Det vil være muligt at mødes til fællesspisning før turens start fra kl. 17. Turen er ikke egnet
for gangbesværede. Samkørsel: Kontakt Peter Wind: e mail pw@roendesnet.dk eller mobil
25 47 54 49 senest fredag den 19. maj 2023.

Læs mere om området her: KLIK

Lørdag den 29. april kl. 10.00 – 14.00

Mødested: Parkeringspladsen for enden af Sundstrupvej, der udgår mod vest fra landsbyen Ulbjerg. Her der plads til omkring 15 biler. UTM N 56.62900 E 9.32285
Koordination af samkørsel dels, hvis du har ekstra pladser i bilen, dels, hvis du gerne vil have et lift, kontakt Peter Wind: pw@roendesnet.dk.

Ekskursionsleder: Peter Wind

Gæster er velkomne

Ulbjerg Klint rummer skrænter, der rejser sig stejlt mod Lovns Bredning. Disse er stedvis blottet for vegetation. Baglandet er stærkt kuperet med højder op til 27,1 m ved Skelhøj og 30,1 m ved Store Klinthøj. Jordbunden består af sand, der overlejrer ler. Stedvis forekommer flere, mindre egekrat. I mange lavninger optræder væld. Vegetationen i de græssede væld domineres af Tandet Sødgræs og Alm. Rapgræs, tillige med Gul Abeblomst. På åbne steder med rindende vand vokser de lyskrævende arter Vedbend-Vandranunkel og Vandarve. På ugræssede steder dominerer pilekrat.

Uddrag af P. Wind, 1990. Oversigt over botaniske lokaliteter. Bind 8. Viborg Amt.

Af den righoldige floraliste kan fremhæves Opret Kobjælde, Tidlig Dværgbunke, Krat-Fladbælg, Flipkrave, Forskelligfarvet Forglemmigej, Vellugtende Gulaks, Kattefod, Gråfrugtet Sand-Mælkebøtte, Nordisk Mælkebøtte, Rødfrugtet Sand-Mælkebøtte, Knold-Ranunkel, Lyng-Star, Vår-Potentil, Kornet Stenbræk, Vår-Vikke, Engelsk Visse, Hjertegræs, Kegle-Limurt, Tandfri Vårsalat og Knoldet Mjødurt.

Ulbjerg Klint og dele af baglandet i alt omkring 210 ha. er fredet 1969.

Der kan læses mere om Ulbjerg Klint her: https://viborg.dk/oplevelser-og-fritid/ud-i-naturen/vores-skoenne-naturperler/ulbjerg-klint-ved-lovns-bredning/#5-tavler-og-folder-

Lørdag den 22 . april kl. 13.00 16.00

Mødested:
Parkeringspladsen ved Den Genfundne Bro, Vestbirkvej 2, 8740 Brædstrup, UTM N 55.9757 E 9.6890

Ekskursionsleder: Biolog i Miljøstyrelsen og projektleder Hans Erik Jensen og biolog Kim Pless Schmidt

Gæster er velkomne

Hans Erik Jensen vil fortælle om naturgenopretningsprojektet ved Den Genfundne Bro, hvorefter biolog Kim Pless Schmidt, også kendt som Akva Kim, vil gå i åen efter nogle af de spændende smådyr, der har indfundet sig i åen efter naturgenopretningen.

Der er opsat borde og bænke, så det er muligt at mødes fra kl. 12 og indtage frokost sammen.

Koordination af samkørsel dels, hvis du har ekstra pladser i bilen, dels, hvis du gerne vil have et lift, kontakt Peter Wind: pw@roendesnet.dk.

Gudenåen set mod Syd.
Foto: Peter Wind

Onsdag den 12. april kl. 19.30 – 22.00. Der er indlagt pause til en forfriskning

Mødested: Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus. MindLab (tidl. auditoriet). Dørene åbnes ca. kl. 19.00

Foredragholder: Carsten Egevang

I foredraget fortæller Carsten om hans mangeårige fascination af Grønlands natur og befolkning. Gennem hans prisvindende fotografering præsenterer Carsten ikke kun Grønlands spektakulære naturværdier og dyreliv, men også lokalbefolknings tilknytning til – og afhængighed af – den omgivende natur. Et unikt sammenspil mellem dyr og mennesker, der i dag er truet af klimatiske ændringer.

Carsten fortæller om sit virke som fotograf i Grønland, og sin personlige udvikling fra traditionel naturfotograf til også at inkludere kulturelle elementer i sin fotografering. Et vedvarende arbejde, der har taget ham til de mest øde og afsidesliggende områder i Grønland, ofte i selskab med lokale fangere i små joller eller på hundeslæde. I foredraget fortæller Carsten om tilblivelsen af hans seneste bøger, og om hvilke overvejelser der ligger bag udvælgelsen af fotos til udgivelserne.

BIOGRAFI:

Carsten Egevang er forsker i arktisk biologi, prisvindende fotograf og visuel kommunikator, der har specialiseret sig i at dokumentere dyreliv og kultur i Grønland gennem de sidste tre årtier.

Som fotograf er Carsten Egevang internationalt anerkendt med priser i adskillige fotokonkurrencer – herunder kategorivinder i den prestigefyldte Wildlife Photographer of the Year. I 2012 modtog han Miljø- og Naturprisen fra Grønlands Selvstyre for sin visuelle formidling af forskningsresultater.

Carsten Egevang startede sin karriere som traditionel naturfotograf med fokus på fugle og pattedyr i Grønlands majestætiske landskaber med vægt på dyrenes tilpasning til det arktiske miljø. Senere vendte han sin interesse mod de unikke interaktioner mellem mennesker og dyreliv i Grønland. Ved at tilbringe lang tid sammen med lokale Inuit-fangere i Grønland formidler han den stærke forbindelse til og afhængighed af miljøet gennem sit objektiv. Carsten Egevangs ambition med sine fotografier er ikke kun at præsentere Grønlands naturlige skønhed, men også at give beskueren en dybere forståelse af Inuitkulturen – og hvordan levevilkårene for både mennesker og dyr ændrer sig hurtigt i Arktis som følge af de globale klimaændringer.

I de seneste år har Egevang arbejdet på et forsknings- og formidlingsprojekt om den grønlandske slædehund. Slædehundebestanden i Grønland er faldet med mere end 50 % i løbet af de sidste 2-3 årtier, blandt flere faktorer, på grund af et varmere klima, hvilket har bragt den gamle slædehundekultur i fare.

Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus. Lokale: MindLab (tidl. auditoriet), indgang via museets hovedindgang.
Torsdag d. 16. marts, kl. 19.00

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Aflæggelse af regnskab.
4. Forslag fra bestyrelsen.
5. Forslag fra medlemmerne.
Forslag skal være bestyrelsen i hænde 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag fra
bestyrelsen og medlemmerne offentliggøres på foreningens hjemmeside.
6. Valg til bestyrelse og af to suppleanter.
På valg er følgende bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 2 år ad gangen:
Ole F. Jensen
Inga Kofoed Andersen
Per Egge Rasmussen
Hans Erik Jensen
Valg som studenterrepræsentant, der vælges for 2 år ad gangen: Vakant plads
På valg som suppleant, der vælges for ét år ad gangen, er:
Birgitte Pløger
Vakant plads
7. Valg af revisor
Foreningens revisorer er Jens Mikkelsen og Frank Jensen, hvoraf førstnævnte er på valg for en 2
årig periode
8. Eventuelt

Orientering om årets arrangementer i foreningen.

Torsdag den 16. marts kl. 20.00 – Bemærk klokkeslæt!

Foredrag om odder ved seniorforsker, emeritus Aksel Bo Madsen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Hoveddøren er åben fra kl. 19.50.

Foredraget foregår i MindLab auditoriet på Naturhistorisk Museum på Wilhelm Meyers Allé 10 i Aarhus

Alle er velkommen, også ikke medlemmer!

Fra at være på randen af udryddelse i begyndelsen af 1980’erne er odderbestanden i Danmark nu igen udbredt i det meste af landet takket været et formidabelt samarbejde mellem private foreninger, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Dyrenes Beskyttelse og WWF Verdensnaturfonden, tog initiativet til at starte Projekt Odder, og efterfølgende blev projektet videreført af Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser og Aarhus Universitet.

Odderens positive bestandsudvikling bliver i dag betegnet som en succeshistorie i både dansk og international naturforvaltning. Foredraget vil samle op på de konkrete forvaltningsaktiviteter og videnskabelige undersøgelser, der har været gennemført de seneste tre årtier. Der lægges især vægt på at vise vigtigheden af, at forskning, forvaltning og formidling er tre ligeværdige indsatsområder, når det gælder naturbeskyttelse. Derudover vil der blive givet anvisninger på hvor og hvordan man bedst har muligheden for at kunne få et glimt eller finde spor efter et af vores spændende danske rovdyr, som lever i det skjulte.

Onsdag den 22. februar kl. 19.30-22.00. Der er indlagt en pause med en forfriskning.
Dørene åbnes ca. kl. 19.00.

Sted: MindLab (tidl.Auditoriet), Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus

Foredragsholder: Thomas Bregnballe, seniorforsker ved institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet

Alle er velkomne! også ikke-medlemmer af foreningen.

Skarven giver fortsat anledning til mange konflikter og megen debat både herhjemme og i landene, hvor vore danske skarver opholder sig uden for yngletiden. Hvorfor er det, at netop denne fugl er så udskældt, og hvad bliver der gjort i forsøgene på at håndtere konflikterne. Jeg fortæller også om, hvordan antallet af skarver har udviklet sig i de forskellige egne af landet, og jeg giver nogle bud på de mulige årsager bag den dynamik, vi ser. Endelig præsenterer jeg nogle af resultaterne fra vore studier af de danske skarver.

Onsdag den 8. februar kl. 19.30-22.00. Der er indlagt en pause med en forfriskning.
Dørene åbnes ca. kl. 19.00.

Sted: MindLab (tidl.Auditoriet), Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus

Foredragsholder: Seniorbiolog, emeritus Peter Wind, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Alle er velkomne! også ikke-medlemmer af foreningen.

Biodiversiteten i Danmark og den krise, den befinder sig i, er kommet højt på dagsordenen. Men hvad mener vi, når vi taler om ’biodiversitet’. For mange dækker det over mangfoldigheden af arter og deres status, hvilket er en sandhed med modifikationer. Biodiversitet i ordets oprindelige betydning omfatter også de miljøer, som arterne lever i, og ikke mindst arternes variation. Med andre ord handler det om, at de naturlige processer – stofopbygning og stofnedbrydning – fungerer optimalt.

Jeg vil med ord og billeder belyse spændvidden af biodiversiteten og påpege nogle af de udfordringer, den står overfor i Danmark.