Spirende biologer

Lørdag den 12. november 2016 kl. 13.00 – 18.00 i

Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken,
Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus C

Jydsk Naturhistorisk Forening afholdt lørdag den 12. november 2016 temadagen ’Spirende biologer’ på Naturhistorisk Museum i Århus. Her var vi vidner til 9 originale indlæg, der spændte fra betydningen af klimagradienter for den arktiske insektfauna, droneovervågning af udviklingen i arktisk plantevegetation over vegetationsanalyser af dansk skovbundsvegetation, invasive artes påvirkning af den danske natur, møgbillers livsvilkår, flagermus ekkolokalisering til kaskelothvalungers adfærd og lisytringer på havbunden. Alle indlæg var af høj faglig kvalitet og blev fremført med engagement og indlevelse af de enkelte deltagere, der alle var i stand til at levere et godt budskab på de afsatte 20 minutter. Indlæggene viste samtidig den brede vifte af emner, som studerende ved Aarhus Universitet beskæftiger eller har beskæftiget sig med. Temadagen afsluttedes med en beretning om de udfordringer en færdiguddannet kommunebiolog møder i hverdagen, som på sin vis var en øjenåbner for de fremmødte.

Find omtale af de enkelte indlæg i abstracts og dagens program ved at downloade fra linkene her, og se slides fra nogle af de enkelte indlæg herunder:

Temadagen blev besøgt af ca. 40 tilhørere, og efterfulgtes af fælles middag i museets kantine.

Temadagen støttes af 15. Juni Fonden.

dronebilledeimg-1180-1

Næste arrangement: Onsdag den 25. januar 2017 – Turen går til Estland ved Peter Wind.

 

Svampejagt i Fløjstrup Skov Tirsdag den 18. oktober 2016

Det var en kølig, grådiset dag heldigvis uden megen blæst, der ellers havde været fremherskende fra øst eller nordøst de foregående dage. 21 deltagere mødte ekskursionslederne, Anders og Peter, ved Moesgård Museum kl. 10. Herfra kørte vi i private biler til mødestedet i Fløjstrup Skov, som var den yderste P-plads ved Århusbugten.

Jagten på svampe blev indledt med, at vi fulgte vejen til kystskrænten, der flere steder er præget af det udskridende plastiske ler, hvor bøgetræerne bliver væltet hulter til bulter. Skovbunden og skrænten blev afsøgt for frugtlegemer, men den lune og tørre september bevirkede, at der – trods en mere fugtig indledning på oktober – ikke var mange paddehatte at finde. Lidt har naturligvis også ret, så Anders samlede flokken af deltagere på passende steder undervej og gennemgik de indsamlede svampe i kurvene. De enkelte svampe blev navngivet og deres anvendelighed blev gennemgået.

Frokosten blev indtaget ved nogle borde og bænke med flot udsigt over Århusbugten. Her tiltrak et svækket bøgetræ sig vor opmærksomhed, idet der på nordsiden af stammen var skudt adskillige spektakulære frugtlegemer af porcelænssvamp. Den dårlige svampesæson afspejlede sig ved, at der ikke blev fundet nogen af de rariteter, som skovområdet ellers er kendt for. Ligeså bemærkelsesværdigt var det, at der ikke blev registreret frugtlegemer af den i muldskovsområder allestedsnærverende honningsvamp.

Turen blev afsluttet med en anerkendende tak fra deltagerne og foreningen til Anders for hans gode og indsigtsfulde ledelse af svampeturen, ligesom der blev fremsat et ønske om en tilsvarende tur i 2017, hvor udsigten et bedre udbytte forhåbentlig bliver bedre.

Peter Wind

svampetur1 svampetur2 svampetur3

Turledere: Anders Lykke, svampe, og Peter Wind, natur.

svampekurv svampetur
Foto: svampekurv af Anders Lykke, og turbillede af Peter Wind.

Kommende arrangementer:
Lørdag den 12. november: Temadag: Spirende biologer, hvor biologistuderende ved Aarhus Universitet vil præsentere deres specialer i tidsrummet 13-18 på Naturhistorisk Museum. Program og foromtaler af indlæggene udsendes snarest, så reserver dagen.

Besøg og guidet tur i Lille Vildmose, lørdag den 1 oktober fra kl. 14.30 – ca. 20.00

Godt 30 deltagere mødtes i Lille Vildmosecentret, Birkesøvej 16 ved Storvorde og så først centrets udstilling og en lille film om Lille Vildmose.

Derefter ledte Lille Vildmoses guide os rundt i området, hvor han fortalte dels om områdets historie tilbage fra tørlægning foretaget af Grev Molkte til udnyttelse af tørv under og lige efter 2. Verdenskrig, og dels om områdets dyreliv og planerne for genopretning af højmosen ved hjælp af elge og andre hjorte. Der blev desværre ikke set elge, men en stor flok traner lettede fra mosen, og senere blev der lyttet til kronhjortebrøl ved Tofte Sø.

Den guidede tur i mosen gennemførtes i vores medbragte biler, som kombination af kørsel og lidt færdsel til fods.

elg-i-gravbanesoe-web kronhjort-web

På jagt efter rester af brunkulslejerne i Midtjylland

Lørdag den 6. august 2016 kl. 10-16.

Ca. 20 personer deltog i turen rundt om brunkulslejerne i Søby, og fik fortalt om geologi, historie og planter der og senere rundt om Troldhede Kulsø.

Under 2. Verdenskrig opstod der et behov for at skaffe brændsel nationalt, da krigsudbruddet medførte stop for import af kul fra udlandet. Storstilet udvinding af tørv og brunkul var med til at dække behovet for brændsel. Udgravningen af brunkul foregik især i den sandede jord omkring Herning i Midtjylland. I 1970 var brunkulsindvindingen slut, og et gennemgravet landskab med vandfyldte brunkulslejer og afgravede sanddynger i de såkaldte tipper blev efterladt uden anden vegetation end de plantearter, der indvandrede af sig selv og kunne trives i den særdeles næringsfattige jordbund.

SONY DSC

Det træløse landskab inspirerede til etablering af en forstbotanisk have for afprøvning af en række træarters evne til at gro under de ørkenagtige forhold. Arboretleder Syrach Larsen og forstkandidat Georg Schlætzer ledede projektet med at skaffe frø fra hele verden, få dem til at spire og plante dem ud på to udvalgte områder ved Søby og Troldhede. De første udplantninger fandt sted i 1959 og ørkenarboretet var en realitet.

På dagens ekskursion vil vi først bestige Naturstyrelsens udsigtspunkt, der hæver sig 30 m over omgivelserne, for at få et indtryk af landskabet og opleve regnvandsreosion af de nøgne sandflader. Udsigtspunktet ligger på en endetip, hvilket betyder, at der ikke er gravet brunkul herunder. Dernæst vil vi besøge et område, hvor jordbunden i vinteren 2008-2009 sank op til 5 m i forhold til den oprindelige overflade. Frokosten indtages på bredden af Troldhede Kulsø, hvor der er borde og bænke. Søen er omkranset af skov, som er resultatet af Syrach Larsens og Schlætzers udplantninger. Der kan læses mere om ørkenarboretet ved Kulsøen på:

http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/Soeby-Brunkulslejer

søby1

 

Kommende arrangementer:
Lørdag den 1. oktober: Tur til elgeland og krondyr i brunst i Lille Vildmose.Tirsdag den 18. oktober: Svampetur i Fløjstrup Skov, turledere Peter Wind og Anders Lykke.
Lørdag den 12. november: Temadagen “Spirende biologer”, hvor biologistuderende ved Aarhus vil præsentere deres specialer i tidsrummet kl. 13-18 på Naturhistorisk Museum.

Mærk geologien i Rebild Bakker

Lørdag den 11. juni viste geolog, Kirstine Skov Nielsen os rundt i Rebild Bakker, hvor har der været store kræfter på spil. Vi kom med på en flot op- og nedtur i det skønne område, hvor der blev fortalt om geologien, de forskellige kræfter der har været sluppet løs, samt nogle af de udfordringer der er ved at pleje og vedligeholde et kulturlandskab, skabt af folk og fæ. En dejlig tur med indlagte overraskelser og i dejligt vejr. Efter turen i bakkerne kørte vi selv ned til Skillingbro kalkbrud og ledte efter fossiler.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Ekskursion til Randbøl Hede lørdag den 14. maj 2016

Peer Høgsberg ledte 12 personer henover den fredede del af Randbøl Hede (760 ha, fredet i 1932 og 1952). Randbøl Hede repræsenterer en rest af de tidligere vidtstrakte hedestrækninger på denne egn, hvor heden i løbet af de sidste århundreder har måttet vige for opdyrkning eller anlæggelse af store plantager, bl.a. Frederikshåb Plantage og Slaugård Plantage mm.
Det bevarede område hører til de mest værdifulde hedearealer i Danmark, og giver endnu et udmærket indtryk af de tidligere vidtstrakte heder på denne egn. Hedevegetationen omfatter flere typer af samfund, der indgående beskrevet i T.W. Böchers monografi om Randbøl Hede fra 1941. Udviklingen i sammensætningen af hedevegetationen er siden Böchers tid bl.a. blevet behandlet af H.J. Degn.

Her er en lille samling fotos fra dagen, hvor vi fandt vårkobjælde, en lærkerede, Alm. ulvefod, og vi fik da også lidt byger over heden.

randbølcollage2

Andre kommende ekskursioner:
Lørdag den 6. august: Tur til brunkulslejerne ved Søby, turledere: Peter Wind, natur, og Anders Lykke, geologi.
Lørdag den 1. oktober: Tur til Lille Vildmose
Tirsdag den 18. oktober: Svampetur til Fløjstrup Skov. Turledere Peter Wind, natur og Anders Lykke, svampe.

Naturgenopretning i Lille Vildmose

Foredrag Torsdag den 14. april 2016 kl. 19.30
på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé, 8000 Aarhus C

Ca 60 interesserede var mødt op for at høre foredragsholder, Skovrider Jacob Palsgaard Andersen, Aage V. Jensen Naturfond, fortælle om Lille Vildmose, der er landets største arealfredning, og hvor der genoprettes natur i stor stil i området i disse år.

Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra Aage V. Jensen Naturfond berettede om fondens arbejde i Lille Vildmose gennem de sidste 25 år – fra køb af Høstemark Skov og Mose i 1988 til gennemførelsen af et stort LIFE-projekt i dag.

Foredraget kom også ind på fondens strategi, målrettet naturbeskyttelse, naturgenopretning og naturformidling på fondens arealer i Danmark.

traner

Temadag: Brutale ændringer af landskabet, den 5. marts 2016 kl. 13 – 18

Det naturhistorisk samarbejde i Østjylland afholdt den 5. marts 2016 den årlige temadag med emnet Brutale ændringer af landskabet, som den menneskelige virketrang har medført. Temadagen var velbesøgt, og foredragsholdernes præsentationer kan findes herunder:

Bodil Hald: Eksempler fra landbrugsdriften

Lars Brøndum: Byudvikling

Morten Elmeros: Motorveje – barrierer for de fleste

Frank Jensen: De Groote Mandrank – den værste naturkatastrofe i Danmark

Peter Wind: Forsvaret som naturforvalter – feltarbejde mellem nedslag

Jacob Heilmann Clausen: Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Emil S. Brandtoft: Livet vender tilbage i råstofgravene

Medarrangører: Naturhistorisk Museum, Dansk Ornitologisk Forenings lokalafd. for Østjylland, Dansk Botanisk Forening Jyllandskredsen, Jydsk Naturhistorisk Forening, Østjysk Biologisk Forening, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Aarhus Entomologklub, Danmarks Naturfredningsforening Aarhus afdelingen.

 

IMG 00312

Generalforsamling i Jydsk Naturhistorisk Forening mandag den 8. februar 2016 kl. 19.00

Mandag den 8. februar 2016 kl. 19.00 afholdtes foreningens årlige generalforsamling på Naturhistorisk Museum i Århus. Referatet fra generalforsamlingen er tilgængeligt under menupunktet “Om foreningen”, “Referat fra generalforsamlinger”.

Efter generalforsamlingen fortalte foreningens tidligere formand Eigil Holm  om “Strejftog i Australiens natur”.
“Verden har to skabere, en for Australien, en anden for resten af verden!” Muligvis sagt af Darwin, og det ser ud til at være rigtigt, fordi der er så meget, der er anderledes i Auatralien end i resten af verden. Sydvestaustralien konkurrerer med Kapprovinsen i Sydafrika om at være den artsrigeste planteregion på jorden.
Eigil Holm berettede om de mange arter og viste fotos.

Anigozanthus humilis Pelikan

Edderkoppernes biologi

Foredrag Torsdag den 14. januar 2016 kl. 1930 på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus C

Foredragsholder: Lektor, emeritus Søren Toft, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, gav et spændende foredrag om edderkoppers biologi, ernæring og liv for ca. 25 deltagere.

“Edderkopperne er den største orden i dyreriget, som udelukkende består af rovdyr. Foredraget vil give en kort generel introduktion til edderkoppernes biologi. Deres forplantnings- og ernæringsbiologi vil blive illustreret med udgangspunkt i egne forskningsresultater. Jeg vil her fortælle om rovedderkoppen Pisaura mirabilis, hvor hannen i forbindelse med parringen præsenterer en bryllupsgave – et bytteinsekt indspundet i silke – for hunnen. Dette influerer på flere måder parringsadfærden. Som rovdyr er de fleste edderkopper generalister, dvs. de kan spise mange forskellige slags insekter. Det betyder dog ikke at de spiser alle de insekter de kan overkomme. Mange insekter beskytter sig med kemiske forsvarsstoffer, som gør dem uanvendelige som føde. I deres fødevalg må edderkopperne også sikre sig en næringsbalanceret kost. Kan de det? Endelig vil jeg beskrive hvordan man kan benytte edderkopper i naturforvaltningen til at vurdere en lokalitets naturværdi.”

image001 image002

Næste arrangement er foreningens ordinære generalforsamling, der afholdes mandag den 8. februar på Naturhistorisk Museum. Efter generalforsamlingen vil Eigil Holm fortælle om sit ophold i Australien.