Rejseforedrag ved biologerne Cecilie Lohse Mielec og Michael Straarup Nielsen.
Tirsdag d. 22. februar kl. 19.30
Sted: MindLab (tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C
Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.


Vi tilbragte to uger i den centralmexicanske ørken i efteråret 2019. Vi havde hovedkvarter i byen Aguascalientes, der er provinshovedstad i delstaten af samme navn. Her brugte vi tiden til at gå på opdagelse i de tørre naturtyper, som trods alt var fyldt med liv i form af kaktusser og andre sukkulenter, skorpioner, edderkopper, sommerfugle og laver. Ved foredraget viser vi billeder af både landskaber, natur og naturligvis plante- og dyrelivet.