Beretning fra en aftentur til Kasted Mose d. 22. juni 2021

Af Peter Wind og Ole Jensen

Et par og tyve deltagere var troppet frem på den nyindrettede P-plads ved Kasted Vandværk øst for mosekomplekset. Vejret var med os på denne årets længste dag, stille og letskyet. Fra P-pladsen gik vi ad grusvejen mod vest til indgangen til mosen. Her tiltrak et par frugtlegemer af Kæmpe-Støvbold (Langermannia gigantea) sig vor opmærksomhed.

Hans-Erik Jensen med frugtlegemet af en Kæmpe-Støvbold. Foto: Peter Wind

Vi forcerede stenten ved fangstfolden i mosens østlige ende og slentrede over det afgræssede engareal i den første fold, hvor rosetter af bredbladede urter blev livligt diskuteret. Det drejede sig bl.a. om grundbladene af Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum), ligesom et udvalg af padderokker, græsser og halvgræsser – især af slægten star (Carex spp.) – blev præsenteret, undersøgt og navngivet.

Indhegningen i Kasted Mose er på 9,5 ha. Første etape mod øst blev taget i brug 4. juni 2008, næste etape kom med lidt senere, mens de midterste etaper først blev hegnet i oktober 2008. Sidste etape mod vest blev inddraget den 3. juli 2009. I 2012 blev folden udvidet med ca. 1 ha mod nord ind i mosen i den østlige del. I 2014 har vi fået en ny fold ovenfor fold 1. (fra Kasted Moses Kogræsser- og Nturplejeforenings hjemmeside (http://www.kastedmose.dk/kasted_mose.html)

Aarhus Kommune, der ejer moseområdet, har fornyeligt tilkøbt nok en del af det tidligere markareal øst for 2014 folden på den nordvendte skråning syd for selve moseområdet og udlagt det til den naturlige udvikling. Det foreløbige resultat er, at kun et fåtal af planter har invaderet området bl.a. store bestande af Strand-Svingel (Schedonorus arundinaceus). Mon ikke artsdiversiteten vil forøges efterhånden som, næringsstofferne i jordbunden bliver udvasket eller optaget i vegetationen, der er fødegrundlaget for Kasted Moses Kogræsser- og Naturplejeforenings 8 naturplejere i form af kreaturer. Foreningen blev dannet i 2008.

I den vestlige ende af fold 1 er jordbunden tør og kalkholdig, hvor der forekommer kalkoverdrevsvegetation med indslag af de calciofile arter Pile-Alant (Inula salicina) på et af artens få voksesteder i Jylland, Lav Tidsel (Cirsium acaulis), Dunet Vejbred (Plantago media) og Hjertegræs (Briza media).

Den østlige ende af fold 2 er meget fugtig som følge af et større væld har sit udspring her. Ved at følge hegnet, hvor en fodsti sine steder suppleret med trægangbroer er anlagt, er det muligt at passere vældområdet tørskoet frem til den mere tørre del af fold 2. For 10 år siden forekom en større bestand af Engblomme (Trollium europaeus) her, ligesom det var voksestedet for den i Jylland meget sjældne kurvblomst Eng-Skær (Serratula tinctoria), der blev genopdaget her i 2008. Vi så ingen af de to rariteter. Det er siden blevet oplyst, at der i 2021 er blevet konstateret ét vegetativt individ af Engblomme (H. Bjerregaard, pers.medd. 2021). Denne fold blev samtidig vendepunktet for ekskursionen.

Udover de spændende planter blev også set rådyr og følgende fuglearter blev set eller hørt: Gøg, Nattergal, Rørspurv, Rørhøg (han), Vibe, Stær, Musvåge, Gransanger, Ringdue, Dompap og Havesanger.