Odderen i Danmark

Torsdag den 16. marts kl. 20.00 – Bemærk klokkeslæt!

Foredrag om odder ved seniorforsker, emeritus Aksel Bo Madsen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Hoveddøren er åben fra kl. 19.50.

Foredraget foregår i MindLab auditoriet på Naturhistorisk Museum på Wilhelm Meyers Allé 10 i Aarhus

Alle er velkommen, også ikke medlemmer!

Fra at være på randen af udryddelse i begyndelsen af 1980’erne er odderbestanden i Danmark nu igen udbredt i det meste af landet takket været et formidabelt samarbejde mellem private foreninger, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Dyrenes Beskyttelse og WWF Verdensnaturfonden, tog initiativet til at starte Projekt Odder, og efterfølgende blev projektet videreført af Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser og Aarhus Universitet.

Odder. Foto: Aksel Bo Madsen

Odderens positive bestandsudvikling bliver i dag betegnet som en succeshistorie i både dansk og international naturforvaltning. Foredraget vil samle op på de konkrete forvaltningsaktiviteter og videnskabelige undersøgelser, der har været gennemført de seneste tre årtier. Der lægges især vægt på at vise vigtigheden af, at forskning, forvaltning og formidling er tre ligeværdige indsatsområder, når det gælder naturbeskyttelse. Derudover vil der blive givet anvisninger på hvor og hvordan man bedst har muligheden for at kunne få et glimt eller finde spor efter et af vores spændende danske rovdyr, som lever i det skjulte.

Odder. Foto: Aksel Bo Madsen

Skarven – en udskældt fugl

Onsdag den 22. februar kl. 19.30-22.00. Der er indlagt en pause med en forfriskning.
Dørene åbnes ca. kl. 19.00.

Sted: MindLab (tidl.Auditoriet), Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus

Foredragsholder: Thomas Bregnballe, seniorforsker ved institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet

Alle er velkomne! også ikke-medlemmer af foreningen.

Skarven giver fortsat anledning til mange konflikter og megen debat både herhjemme og i landene, hvor vore danske skarver opholder sig uden for yngletiden. Hvorfor er det, at netop denne fugl er så udskældt, og hvad bliver der gjort i forsøgene på at håndtere konflikterne. Jeg fortæller også om, hvordan antallet af skarver har udviklet sig i de forskellige egne af landet, og jeg giver nogle bud på de mulige årsager bag den dynamik, vi ser. Endelig præsenterer jeg nogle af resultaterne fra vore studier af de danske skarver.

Skarv Foto: Florian Möllers

Hvad er biodiversitet?

Onsdag den 8. februar kl. 19.30-22.00. Der er indlagt en pause med en forfriskning.
Dørene åbnes ca. kl. 19.00.

Sted: MindLab (tidl.Auditoriet), Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus

Foredragsholder: Seniorbiolog, emeritus Peter Wind, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Alle er velkomne! også ikke-medlemmer af foreningen.

Bibestøvning af Fjer-Knopurt på Fyn. Foto: Peter Wind


Biodiversiteten i Danmark og den krise, den befinder sig i, er kommet højt på dagsordenen. Men hvad mener vi, når vi taler om ’biodiversitet’. For mange dækker det over mangfoldigheden af arter og deres status, hvilket er en sandhed med modifikationer. Biodiversitet i ordets oprindelige betydning omfatter også de miljøer, som arterne lever i, og ikke mindst arternes variation. Med andre ord handler det om, at de naturlige processer – stofopbygning og stofnedbrydning – fungerer optimalt.

Jeg vil med ord og billeder belyse spændvidden af biodiversiteten og påpege nogle af de udfordringer, den står overfor i Danmark.

Træruin på Møns Klint Foto: Peter Wind


Igen nye artikler på hjemmesiden

Vi er nu igen klar med mere spændende læsning til dig. Denne gang med to videnskabelige artikler, en boganmeldelse og et par omtaler foreningens aktiviteter:

Videnskabelige artikler:

Riffel-projektil fundet i strandet vågehval (Balaenoptera acutorostrata) af Aage Kristian Olsen Alstrup, Peter Juel Thiis Knudsen, Charlotte Bie Thøstesen, Christian Ransborg, Jens Sigsgaard, Rikke Guldborg Hansen og Henrik Lauridsen.
Monitering af Hasselmusen (Muscardinus avellanarius) med vildtkameraer af Heidi Holm Hansen, Sara Sofie Bertelsen, Cino Pertoldi, Sussie Pagh og Helle Vilhelmsen

Boganmeldelse:

Østers – En natur og kulturhistorie

Øvrigt:

Ekskursionsberetninger for Jydsk Naturhistorisk Forening i 2022.

Jydsk Naturhistorisk Forening fylder 10 år.

Desuden er lederen for årsskiftet 2022 lagt på hjemmesiden:

Den nye SVM regering og biodiversiteten

Endelig er årsskiftet 2022 nu også tilgængeligt for download, KLIK HER for at hente det.

Hvis du er medlem af Jydsk Naturhistorisk Forening vil du desuden modtage årsskriftet direkte i din postkasse i den nærmeste fremtid!

Genopstandelse fra de uddøde – hvad skal der til?

Endnu en videnskabelig artikel. Denne gang forfattet af Erik Buchwald, og omhandlende forsvinden og genkomst af arter i Danmark.

Artiklen kan som sædvanligt læses under Artikler -> Videnskabelige artikler eller via dette direkte LINK.

Bemærk der er supplerende materiale til artiklen, som downloades via linket under beskrivelsen af artiklen, eller HER

Ny artikel på hjemmesiden

Der er nu igen lagt en ny artikel her på hjemmesiden. Det drejer sig denne gang om en undersøgelse af hvorvidt man stadig kan betragte vore gravhøje som refugier for overdrevsflora. Undersøgelsen er lavet ved nogle naturplejede gravhøje i Lejre Kommune.

Læs selv artiklen, der som sædvanlig findes under menuen foroven Artikler -> Videnskabelige Artikler.
Den kan også tilgås ved at KLIKKE HER

Beretninger fra årets ekskursioner

Der er nu lagt beretninger fra alle ekskursioner i 2022 her på hjemmesiden – KLIK HER for at læse dem.

Du vil her kunne se lidt om hvad foreningen har kunnet tilbyde sine medlemmer i løbet af 2022. De kan også være en god inspiration til selv at foretage nogle udflugter.

Husk også at vi i vinterhalvåret tilbyder forskellige foredrag på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Følg selv med her på siden, for at se hvad der kommer på i foråret, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev hos Peter Wind KLIK HER.

Bier!

Mandag den 28. november kl. 19.30. Dørene åbnes ca. kl. 19.00

Sted: MindLab (tidl.Auditoriet), Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus

Foredragsholder: Yoko Luise Dupont

Alle er velkomne! også ikke-medlemmer af foreningen.

Bier er vigtige for os mennesker. Og det er ikke kun fordi bierne laver honning. Vi kan takke bier og andre insekter, som besøger blomster, for at overføre pollen, så planterne kan udvikle eksempelvis æbler og pærer, jordbær og hindbær. Bierne sørger også for at opretholde naturens rigdom af farverige blomster ved at bestøve vilde planter.

Kornblomst med stenhumle arbejder.
Foto: Yoko Luise Dupont

Bier ikke bare bier. Biavlernes honningbier er de bier, som giver os honning. Humlebier er de store pelsede sorte bier med striber, som ofte brummer rundt i haven fra tidlig morgen til sen aften. Der er også en række små vilde bier. Nogen lever sammen i kolonier, andre lever som enlige mødre, og atter andre stjæler andre biers møjsommeligt indsamlede føde. Men alle bier lever af blomsterføde.

Tavle med honningbier.
Foto: Yoko Luise Dupont

Så bier er nyttedyr, de er biodiversitet, og de er i det hele taget fascinerende dyr – og det vil jeg fortælle om i dette foredrag. Efter oplægget vil der være tid til spørgsmål, og en demonstration af et udvalg af bier og deres materialer.

Valmue med Havejordbi, hun.
Foto: Yoko Luise Dupont

Galapagos – et rejseforedrag

Tirsdag den 8. november kl. 19.30

Sted: MindLab (tidl.Auditoriet), Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus

Foredragsholder: Hans-Erik Jensen

Foto: Hans-Erik Jensen
Foto: Hans-Erik Jensen
Foto: Hans-Erik Jensen

Hjortebrølstur til Hindsgavl Dyrehave ved Middelfart

Fredag den 14. oktober kl. 17-20. Alle er velkomne.

Turleder: Per Egge Rasmussen.

Mødested: P-pladsen ved Hindsgavl Naturskole Kl. 17. Koordinater: N 55.51095 E 9.70015


Hjortes brunst

I slutningen af september starter krondyrenes parringstid, der kaldes for brunst. Hundyrene søger hen til den stærkeste hjort, der brøler meget i brunstperioden i september /oktober og forsvarer sit harem – en såkaldt brunstrudel – mod andre hjorte.

En brunstig kronhjort lyder som en mellemting mellem en ko og bjørn, og brølene kan høres på flere kilometers afstand. Lidt nærmere er det også muligt at høre lyden af gevirer, der smælder mod gevirer.

Se et par videoer på YouTube

BRØL OG BRUNST: KLIK HER

Krondyrenes brunst: KLIK HER

Dådyr på sletten ved Hindsgavl. Foto: Peter Wind 10/6-22

Om Hindsgavl Dyrehave

I et herregårdslandskab, der daterer sig tilbage til 1200-tallet, har man nu mulighed for at færdes i en dyrehave, der byder på leg, læring og motion ved gamle fortidsminder, lyden af frøkoncerter ved midnat og synet af sensommerens brølende kronhjorte i brunst. Hjortevildtet er områdets natur- og landsskabsplejere, der sikrer herregårdslandskabets lysåbne sletter. Uanset om du er til stille gåture eller friluftsaktiviteter, finder du optimale forhold på Hindsgavl-halvøen. Afmærkede ruter for gåture, løb, en ridetur, en tur på cykel eller orienteringsløb mellem de opsatte ”Faste poster”.

Dyrehaven har en stor bestand af kron- og dådyr. På en tur rundt i Dyrehaven opleves hjortevildtet, der græsser i skoven og på sletten. Hjortevildtet er områdets natur- og landskabsplejere, der sikrer herregårdslandskabets lysåbne sletter.

Kronhind på vej over gangstien ved Hindsgavl. Foto: Peter Wind, 10/6-22

Medbring: Varmt tøj efter vejret, madpakke, drikkevarer både kolde og varme, kikkert og kamera.

Fællestransport fra Naturhistorisk Museum i Århus.
Afgang kl. 15.30. Koordinator Amdi Nedergaard fastnet 86 92 62 23, mobil 24 85 98 16,
e-mail benteogamdi@mail.dk.
Sidste frist for tilmelding til fællestransport er torsdag den 13. oktober kl. 18.

Tre nye artikler nu på hjemmesiden

Der er netop nu lagt tre nye artikler på hjemmesiden, klik på titlerne for at læse dem.

Djursland og Mols – set fra fly, fod og Kort. En anmeldelse af en bog om området og det geologi, krydret med adskillige fotos og kort. Udgivet at Jydsk Naturhistorisk Forenings tidligere formand Eigil Holm.

Gråhval Eschrichtius robustus – en overset dansk art. En videnskabelig artikel om gråhvalen og dens udbredelse, samt forekomst i havene omkring Danmark.

Lektor emeritus Boy Overgaard Nielsen. En Nekrolog over denne tidligere lektor ved Aarhus Universitet, som nu desværre er afgået ved døden.

Husk også at du altid kan læse de udgivne artikler ved at gå ind på vores hjemmeside. Vælg “Artikler” i menuen i den sorte bjælke øverst på siden, og vælg den kategori du ønsker at se. Alle artikler fra og med 2018 er tilgængelige.

Du kan også downloade hele eksemplarer af vores tidsskrift “Flora og Fauna” tilbage fra og med 1899. Her vælger du menupunktet “Flora og Fauna”, og går ned til Download Flora og Fauna. Derefter vælger du det nummer du ønsker at hente.

Svampetur til Ringelmose Skov

Tidspunkt: Tirsdag d. 4. oktober kl. 10-14

Mødested: P-pladsen ved Bregnet Kirke vest for Ringelmose Skov. Koordinater: N 56.29105 E 10.48510

Turledere: Anders Lykke (svampe) og Peter Wind (natur)

Skoven ligger lige midt i et af Danmarks geologiske hot-spotsnemlig i Nationalpark Mols Bjerge. De to glaciale serier som udgøres af Kalø Vig og Ebeltoft Vig med tilhørende randmoræner og hedeslettenmod nord rummer spændende beretninger, som vi lægger til grund for plante-og svampelivet på stedet.
Vi går en tur i skoven, der rummer flere partier med aldrende, højstammede bøgetræer, yngre egebevoksninger og med stedvis indslag af nåletræer. Særlig attraktiv er den aktive Tobias’ Kilde, hvorfra vandet løber ned til den opstemmede Ringelmose Dam. Vi vil lede efter de gode svampesteder. Skoven er kendt for sin artsrige funga. Her er bl.a. fundet Grå Bægertrådkølle, Karmin-Bægertrådkølle, SortfodetTrådkugle, RødlillaSejgskive, Kruset Foldhat, Elastisk Foldhat, GrubetFoldhat, Fjersvamp, Blåmælket Bægersvamp, Herkules-Kølle, Stor Trompetsvamp, Brandplet-Gråblad, Mel-Gråblad, Ulden Mørkhat, Avnbøg-Mælkehat, Kastanie-Parasolhat, Rødlig Bruskhat, Rosa Huesvamp, Randstribet Navlehat, Skæghat, Sol-Skørhat, Stribet Ridderhat og Kødet Stjernebold. Der er også Alm. kantarel og flere slags spiselige rørhatte i skoven f.eks. Karl Johan.

Fotos: Svampeudstillingen på svampeturen i 2021. Foto: Peter Wind

Anders vil gennemgå de enkelte fund med mellemrum, sådan at I ikke kommer hjem med kurven fuld af værdiløse svampe. Anders vil prøve at medbringe en del af de svampe, som han synes, deltagerne bør kende. Tag gerne friske ukendte svampe med, så vil Anders sikkert kunne bestemme dem også.


Medbring: Tøj efter vejret, en svampekurv og en kniv til at rense de indsamlede svampe med.