Lørdag d. 2. april kl. 16.00
Turledere: Flagermusekspert Morten Elmeros , Aarhus Universitet og botaniker Peter Wind
Mødested: Daugbjerg Kalkgrubers P plads på Dybdalsvej , koordinater N 56.4437 E 9.1373
Vi starter med en travetur gennem Daugbjerg Krat og ser undervejs på træer, buske og grønne urter.
Kl. 16.30 går vi ind i gruberne, hvor Morten Elmeros vil fortælle om flagermusenes levevis og adfærd.
Hver vinter overvintrer der tusindvis af vandflagermus og damflagermus i kalkgruberne. Derud over
kan vi være heldige at se frynseflagermus, Brandts flagermus og brun langøre.
Det er tilladt at fotografere på turen, ligesom du med fordel kan medbringe en lommelampe.
Der er plads til maksimalt 25 deltagere. Ved overtegning oprettes venteliste.
Bemærk venligst, at da der er tale om et betalingsarrangement, er det på grund af de danske
momsregler kun for foreningens medlemmer.
Pris for adgang til gruberne kr. 90.
Aftensmad: Der er mulighed at tilkøbe aftensmad, der er tapas for kr. 199 pr. person.
Tilmelding efter først til mølle princippet: Send en mail til Peter Wind på pw@roendesnet.dk og
angiv, om du alene deltager i flagermusturen eller om du også ønsker at deltage i aftensspisningen.
Indbetal samtidig kr. 90/289 til foreningens konto: 1551 7068786. Din tilmelding er først gældende,
når betalingen er indgået. Du vil modtage en kvittering, når betalingen er indgået men først fra den 28. marts 2022.