Ekskursion til Den genfundne Bro over Gudenåen for at studere vandløbsinsekter

Lørdag den 22 . april kl. 13.00 16.00

Mødested:
Parkeringspladsen ved Den Genfundne Bro, Vestbirkvej 2, 8740 Brædstrup, UTM N 55.9757 E 9.6890

Ekskursionsleder: Biolog i Miljøstyrelsen og projektleder Hans Erik Jensen og biolog Kim Pless Schmidt

Gæster er velkomne

Hans Erik Jensen vil fortælle om naturgenopretningsprojektet ved Den Genfundne Bro, hvorefter biolog Kim Pless Schmidt, også kendt som Akva Kim, vil gå i åen efter nogle af de spændende smådyr, der har indfundet sig i åen efter naturgenopretningen.

Der er opsat borde og bænke, så det er muligt at mødes fra kl. 12 og indtage frokost sammen.

Koordination af samkørsel dels, hvis du har ekstra pladser i bilen, dels, hvis du gerne vil have et lift, kontakt Peter Wind: pw@roendesnet.dk.

Den genfundne bro. Foto: Peter Wind

Gudenåen set mod Syd.
Foto: Peter Wind