Beretning fra aftentur til Trelde Næs torsdag d. 27. maj 2021

Efter en lang periode med blæsende, køligt, regnfuldt vejr i maj 2021 viste aftenvejret sig endelig fra den milde side med blæstfri, mild og fugtig aftenluft og en nedgående sol i horisonten. Aftenturen tog sin begyndelse på den store P-plads for enden af Trelde Næs Vej, hvor 10 deltagere var mødt frem beklædt med enten gummistøvler eller solidt fodtøj. Det viste sig at være en fornuftig beslutning med hensyn til valg af fodtøj, for den megen nedbør i dagene forinden medførte, at delstrækninger af stierne var særdeles mudrede.

Udsnit af deltagerne. Foto: Amdi Nedergaard

Fra P-pladsen vandrede vi ad den brede skovvej mod syd gennem Kirkeskov til den sydøst vendte kystskrænt mod Lillebælt. Herfra fulgte vi stien øverst på havskrænten. Den var til tider særdeles smattet og opkørt af mountainbikes, ligesom kystskræntens levende bevægelser bevirkede, at vi måtte søge ind i landet, da skræntstien sine steder var skredet, ligesom tværgående vandrige vandløb havde gravet sig dybt ned i terrænet. Vandløbenes eroderende kraft var kun forstærket af de store mængder nedbør, der var faldet i ugerne op til ekskursionens afvikling, hvilket gjorde flere bækraviner særdeles vanskeligt passable.

Ægbladet Fliglæbe. Foto: Amdi Nedergaard
Gøgeurt. Foto: Amdi Nedergaard

Kystskrænten stækker sig fra Trelde Næs til Hybylund nord for Fredericia. Den er særdeles levende, idet plastisk ler er hovedingrediensen i kystskrænten. Plastisk ler er en uformel geologisk betegnelse for en række meget fede og meget finkornede lerlag i Danmark. Hvert lag har forskellig farve, kalkholdighed og lermineral sammensætning. Det består overvejende af lermineraler fra smectitgruppen og kan have et varierende indhold af fint fordelt kalk. Leret kendes fra undergrunden under det meste af Jylland syd for Limfjorden, Vest- og Sydfyn, Nordvestsjælland og Sydlolland. Mange steder i Jylland opnår det tykkelser på over 100 m. Leret og mikroskopiske kalkskaller af plankton blev aflejret i den ældre del af Tertiær (Sen Paleocæn og Eocæn), da Danmark var dækket af et flere hundrede meter dybt hav.

Vor vandring langs kystskrænten førte forbi den kommunale shelterplads, inden vi forcerede nok en dyb bækravine ved indgangen til en privatejet skovpart. Undervejs oplevede vi flere friske skred, hvor hele bøgetræer med rodkage var skredet op til flere meter ned ad kystskrænten. De mange skred bevirkede samtidig, at kystskrænten havde forandret udseende i forhold til foreningens forrige besøg på lokaliteten, så kendte pejlemærker var forandret eller forsvundet. Det medførte et noget magert udbytte med hensyn til genfindingen af de mere spektakulære orkidéer. Der blev således fundet et enkelt individ af Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula), en lille bestand af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) og et enkelt individ af Rederod (Neottia nidus-avis). Forårets flor af Hvid Anemone (Anemone nemorosa) var stort set overstået, mens stedvis store mængder af Rams-Løg (Allium ursinum) lyste op.

Rederod. Foto: Amdi Nedergaard

Andre bemærkelsesværdige plantefund i løvskovspartiernes bunddække er Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum, Bjerg-Ærenpris (Veronica montana), Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon), Dansk Arum (Arum cylindraceum), Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) og Stor Konval (Polygonatum multiflorum). Bøg (Fagus sylvatica) er det dominerende skovtræ i kronelaget iblandet enkelte Stilk-Eg (Quercus robur), Ask (Fraxinus excelsior), Avnbøg (Carpinus betulus) og Fugle-Kirsebær (Prunus avium). På fugtig bund optræder Rød-El (Alnus glutinosa). I busklaget indgår bl.a. Hassel (Corylus avellana), Benved (Euonymus europaeus) og Navr (Acer campestris).

En haleløs Stålorm (Anguis fragilis), der var krøbet ud på vor sti, tiltrak sig stor opmærksomhed, ikke mindst for fotograferne. En flot Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus) blev også præsenteret for forsamlingen. For at undgå at skulle forcere de mange bækraviner igen, valgte vi at følge en skovvej i et af de privatejede skovpartier, der ledte ud til Trelde Næs Vej. Akkompagneret af sang af Solsort (Tardus merula) og triller fra sangdrossel (Tardus philomelos) kunne vi konstatere, at vi passerede skovskiltet med påbud om færdsel fra kl. 7 til solnedgang, mens de sidste solstråler forsvandt i horisonten.

Firblad. Foto: Amdi Nedergaard
Stålorm. Foto: Amdi Nedergaard