Madagaskar – enestående natur der hastigt forsvinder.
Foredrag ved biolog Hans Erik Jensen.
Biolog og naturfotograf Hans-Erik Jensen fortæller og viser billeder af mange af de enestående dyr, insekter og planter på øen Madagaskar i Det indiske Ocean.
Fotos: Hans-Erik Jensen
Madagaskar er hjemsted for et utal af arter, der ikke findes andre steder i verden. Men Madagasker er også et af verdens fattigste lande, hvor naturen er under voldsomt pres og forsvinder med stor hast.
Kom med på en foto-rundrejse på øen fra nord til syd, og hør noget om øens geografi og hvad der måske kan gøres for at bevare dens biodiversitet.
Naturoplevelse på Tasmanien. Rejseforedrag ved biologerne Ditte Arp Jensen & Bjarke Madsen, Aarhus Universitet
Sted: Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.
Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding. Adgang for alle, også ikke-medlemmer.
Tasmanien er beliggende 240 km syd for det australske fastland. Klimaet er tempereret og anelse mildere end det danske, men er til gengæld præget af en meget udfordrende topografi, der giver et varierende landskab. I Australien kendes Tasmanien som ”Den naturlige stat” hvor mere end 42 % af landområdet er naturbeskyttede. Vi lægger til land ved statens hovedsæde i Hobart, der til stadighed er præget af kolonialismen, hvor øen var udstykket til britisk fangelejr og ellers kun blev brugt som mellemstation for hvalfangere og ekspeditionsfolk på vej mod Sydhavet og Antarktis.
Hobart er omkranset af Wellington bjergkæden, og det er
nærmest uundgåeligt ikke at blive betaget af Hobarts varemærke, bjerget Mt.
Wellington/Kunanyi, hvor flere berømte naturalister som fx Joseph Banks og
Charles Darwin har sat deres fodspor. Navnet Kunanyi stammer fra Muwinina
folkets sprog, der oprindeligt boede i området omkring Hobart, og som resten af
de Tasmanske aboriginere desværre led en tragisk skæbne. Heldigvis anerkender
de fleste i dag de tidligere beboere med en vis respekt, hvilket også
tilkendegives ved at mange steder nu får deres oprindelige navne igen.
Området omkring Kunanyi rummer et utal af ”hemmelige”
udsigtspunkter, vandfald og mange andre specialiteter. Derudover er bjerget et
vigtigt levested for en lang række af endemiske og beskyttede plante- og
dyrearter. Generelt set, er der stor fokus på at bevare de naturlige habitater
i Tasmanien, og særligt Nationalparkerne udmærker sig ved at lade naturen passe
sig selv. Det er nærliggende, at denne bevaringsvilje overfor naturen skyldes
et af de mest kendte eksempler på menneskelig artsudryddelse i nyere tid. Den
Tasmanske Tiger blev sidst set i naturen i 1930’erne og officielt erklæret
udryddet fra planeten i 1982. I øjeblikket forsøger man at omvende rygtet af
den Tasmanske Djævel til noget mere positiv, da den ligesom Tigeren, har været
udsat for intensiv dusørjagt på en uberettiget baggrund bygget på frygt. Trods
opfattelsen af den Tasmanske Djævel synes at være på rette vej, så er bestanden
nu yderligere presset af en særlig kræftsygdom, og man har gjort flere tiltag
for at bevare pungdyret. Det største tiltag ses på Maria Island, hvor man har
udnævnt en hel ø til den Tasmanske version af Noahs Ark, der på den måde kan
opretholde sunde populationer isoleret fra de sygdomsramte dyr.
Wombat
Tag med på en vild rejse rundt på Kronprinsesse Marys
hjemstavns ø, hvor vi vil give en billedlig fortælling om vores oplevelsesrige
tur. Vi skal langs den dramatiske kystlinje, der først mødte de tidlige
opdagelsesrejsendes syn, inden de kunne nyde en rolig fart ind gennem Derwent
River. Vi skal igennem store Eukalyptus skove med det helt særlige økosystems
tilpasning til skovbrand. Slutteligt skal vi helt væk fra civilisationen og
igennem Tasmaniens vildeste område, The Tarkine, der betragtes som den
Tasmanske Tigers sidste levested, og hvor håbet om et genfund til stadighed
lever, omend yderst spinkelt.
Onsdag den 28. november kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19.15
Rejseforedrag v. Peter Wind, biolog ved Aarhus Universitet.
Sted: Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.
Montenegro var en del af det tidligere Jugoslavien men blev en selvstændig nation i 2006 efter en folkeafstemning. Landet havde efter Jugoslaviens opløsning i 1991-1992 været i union med Serbien. Montenegro grænser op til Adriaterhavet i vest og har Kroatien og Bosnien-Hercegovina som naboer mod nord. Mod øst ligger Serbien, mens Montenegro mod syd deler grænse med Kosovo og Albanien.
Skadar søen set mod nord. Foto: Peter Wind
Det meste af landskabet i Montenegro er domineret af bjerge. Bjergene falder i to hovedpartier, der begge strækker sig fra nordvest til sydøst og adskilles ved en række højsletter, som ledsager floden Zeta. Den ene bjergkæde ligger parallelt med kystlinjen, mens den anden ligger i landets indre del øst for sletten med Skadar søen, som deles med Albanien, og hovedstaden Podgorica. Højden af den indre bjergkæde ligger næsten alle vegne mellem 800 og 1000 m. Seks selvstændige toppe hæver sig op over 2000 m. De vigtigste er Kom på 2.430 m og Durmitor 2.528 m.
Naturen er meget forskelligartet alt efter, hvor man befinder sig i landet. Ved Adriaterkysten hersker Middelhavsklima med mediterran vegetation, mens de indre bjergområder i højden er præget af en mere alpin flora. Her er høslæt den fremherskende landbrugsmæssige driftsform uden brug af gødning. Driftsformen sætter sit umiskendelige præg på vegetationen, der mange steder er særdeles artsrig både på planter og insekter.
Foredraget fokuserer på en tur til Montenegro i forsommeren 2018, hvor vi besøgte kystområderne og dets bjergkæde, havde en sejltur på Skadar søen og ikke mindst havde flere ekskursioner i de indre bjergområder med mulighed for at komme til tops med en svævebane. Der vil blive vist en række billeder fra turen for at give et indtryk af et naturrigt land, der er værd at besøge ikke mindst for at opleve en natur, der er lidt påvirket af moderne landbrugsdrift.
Svævebanen, der bragte os i højden med en reklame for det lokale, velsmagende ølmærke på liftens kabeltårn. Foto: Peter Wind
Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding. Adgang for alle, også ikke-medlemmer.
Mandag d. 29. oktober kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19.15
Foredragsholder: Inga Kofoed Andersen
Sted: Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.
Danmark huser en verdensberømt geologisk sensation: Skagens Odde. Verdensberømt, fordi den er stor og bliver større år for år. Den vokser af alt det materiale, der bliver høvlet af vestkysten længere sydpå og fragtet nordpå af bølgerne. Materiale, som bølgerne har ædt af kysterne neden for vores sommerhusområder.
I disse år diskuterer vi livligt, om kommuner og privatpersoner frit skal kunne hælde beton ud over vores fælles kyster. Eller det fortsat skal afgøres af en statslig instans hvor og hvornår, der skal kystsikres.
I dette foredrag får du både en historisk og geologisk vinkel på kystsikring – og mulighed for at deltage i debatten på et kvalificeret grundlag. Inga Kofoed Andersen er geolog og har arbejdet i Miljøministeriet i 10 år.
Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding. Adgang for alle, også ikke-medlemmer.
Turleder: Anders Lykke (svampe) og Peter Wind (natur).
Mødested: P-pladsen ved Kalø Slotskro ved leddet til Hestehaven, GPS: 56.283047, 10.480026
Skoven ligger lige midt i et af Danmarks geologiske hot-spots nemlig i Nationalpark Mols Bjerge. De to glaciale serier som udgøres af Kalø Vig og Ebeltoft Vig med tilhørende randmoræner og hedesletten mod nord rummer spændende beretninger, som vi lægger til grund for plante- og svampelivet på stedet.
Kystskrænten i Kalø Hestehave. Foto: Peter Wind
Vi går en tur langs kystklinten og ser på svampelivet på og under de mange ældgamle krogede ege-og bøgetræer. Der er fundet mange arter af store rørhatte som Rodrørhat og Karl Johan. Andre mykorrhiziadannere som skørhatte og mælkehatte findes der også mange af. Der er fundet både alm. kantarel og tragtkantareller men ikke mange, vi må sætte vores lid til trompetsvampene, som findes i produktionsskoven, som vi går gennem på tilbagevejen.
Blomkålssvamp. Foto: Anders Lykke
Vi vil gennemgå de enkelte fund med mellemrum, sådan at I ikke kommer hjem med kurven fuld af værdiløse svampe. Anders vil prøve at medbringe en del af de svampe, som han synes, deltagerne bør kende. Tag gerne friske ukendte svampe med, så vil Anders sikkert kunne bestemme dem også.
Medbring: Tøj efter vejret, en svampekurv og en kniv til at rense de indsamlede svampe med.
Mødested: Den nye P-plads nord for Filsøgård ved Filsø Ellipsen – GPS: 55.702979, 8.209329
I 2012 blev den 915 ha store Filsø genskabt efter at Aage V. Jensens Naturfond havde opkøbt arealet. På rekordtid rykkede både fugle og planter ind på det genskabte vådområde. Allerede i efteråret 2012 blev der registeret det 3. største antal krikænder i Danmark nogensinde, 17.500 stk., og mere end 200 skestorke kunne ses i eftersommeren 2013 på Storeholm. Sjældne fuglearter som sandterne og nordisk lappedykker har slået sig ned området og yngler med succes. Markante ynglefugle som havørn, trane, rørdrum, rørhøg, klyder, måge- og ternekolonier sætter deres præg på Filsøområdet. Andre interessante ynglefugle er blåhals, dobbeltbekkasin, skægmejse, mange par natravn og rødrygget tornskade. På plantesiden er der registreret mere end 60 vandplantearter herunder bl.a. krybende søpryd, som blev anset for forsvundet fra Danmark.
Program for dagen:
Kl. 10.30 Møde på den nye P-plads N for Filsøgård på vestsiden af søen. Vandring på Filsø-ellipsen, der er blevet indviet i år
Kl. 11.30 Afgang til Kløvbanke for at nyde udsigten over Fidde Sø
Kl. 12.00 Afgang til P-pladsen Ø for søen. Frokost
Kl. 13.00 Vandretur med den lokale fuglekender Jens Rye Larsen langs søens østside nord for P-pladsen
Kl. 16.00 Retur til P-pladsen og forfriskning
Kl. 16.30 Turen slut
Koordination af samkørsel: Har du plads i bilen på turen til Filsø, så kontakt venligst Amdi Nedergaard på mobil 24859816 og oplys startsted og antal ledige pladser. Amdi og Peter kører fra og til Naturhistorisk Museum på dagen kl. 8.00 og har 6 ledige pladser.
Alle er velkommen, også ikke-medlemmer, og deltagelse er gratis.
Det skovklædte Trelde Næs strækker sig fra Fredericia til udmundingen af Vejle Fjord og afgrænses mod sydøst af Lillebælt. Skoven vokser på plastisk ler, der konstant skrider i Lillebælt. Dette bevirker et levende skovmiljø, hvor store træer skrider i havet. Denne dynamik bevirker, at der hele tiden blottes ny jordbund, hvilket blandt andet giver orkidéer gode vækstbetingelser.
Skrænt med orkideer. Foto: Peter Wind
Fra P-pladsen går vi tværs gennem Kirkeskov til havskrænten på sydøstsiden af Trelde Næs og følger kyststien mod sydvest. Stedvis skal vi over dybe grøfter og skred, ligesom vi skal ned ad skrænten for at lede efter orkidéer. Vi skal lede efter de sjældne stor gøgeurt og langsporet gøgelilje, samt skov-gøgeurt og ægbladet fliglæbe. Måske finder vi også rederod. Vi vil naturligvis også lede efter nogle af de andre mindre almindelige plantearter, der er kendt fra området som lund-fredløs, aks-rapunsel og elfenben-padderok. Måske er vi heldige med at spotte marsvin i Lillebælt eller en rovfugl på vingerne
Turleder: Peter Wind.
Mødested: Den store P-plads på for enden af Trelde Næsvej
Mødested og –tid for samkørsel arrangeres fra Århus: Kl. 9.00 ved Naturhistorisk Museum.
Koordination af samkørsel: Amdi Nedergaard, mobil 24 85 98 16 e-mail: benteogamdi@mail.dk
Mødested: P-pladsen ved Gyldensteen Informationscenter for enden af Langø, der er en sidevej til Gyldensteensvej øst for Bogense, GPS koordinater: 55.578903, 10.159414
Turleder: Naturvejleder Jens Bækkelund og Amdi Nedergaard
Rewilding er at skabe rammerne for en vildere natur! Det er det nyeste tiltag på Molslaboratoriet, hvor vi aldrig har holdt os tilbage med at eksperimentere med nye former for naturforvaltning. I de se seneste årtier har vi således konstant prøvet at skabe de bedste betingelser for den perlerække af sjældne dyr og planter, som findes på arealerne.
Bemærk at det er besluttet at ændre placeringen for afholdelse af temadagen lørdag d. 17. marts.
Foredragene afholdes således IKKE på Naturhistorisk Museum, men er flyttet til:
Aarhus Universitet, aud. E i bygning 1533, lokalenummer 103, indgang fra Ny Munkegade indgang 1530 ”Matematiske fag” og drej til højre. Auditorie E lok. 103 ligger for enden af gangen. Starttidspunkt er stadig Kl. 13.00
Kort over universitetet kan ses HER (KLIK)– indgangen findes hvor der står Matematik 1530 ud for Ny Munkegade.
Sted: Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C
Året 2018 står i frivillighedens tegn. Også vores forening er dybt afhængig af det arbejde, de frivillige bidrager med. Når du sidder med Flora og Fauna i hånden, læser nyhedsbrevet på nettet, studerer botanik på heden eller lytter til et foredrag med billeder fra Arktis, så ligger der mange frivillige timer bag.
