Foredrag med Jens Morten Hansen

Naturhistoriens logiske grundlag – fra Steno, Darwin og Wegener til nutiden belyst med eksempler fra Læsø og Verden

D. 22/1 2013 holdt statsgeolog og adj. professor Jens Morten Hansen foredrag på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210.

Her er Jens Morten Hansens ord om foredraget:

“Gennem mine mange års con amore arbejde med Læsøs strandlinjer og historie har Stenos værk været min tro følgesvend, når både enkle og vanskelige problemer dukkede op og antydede, at min fødeø måske kunne bidrage til belysningen af nogle af de lidt større problemer indenfor mit fag: Ikke mindst kunne Stenos enkle metoder hjælpe til med at forstå de ’neotektoniske’og isostatiske bevægelser i undergrunden, som får oprindeligt vandrette strandlinjer til at hælde i forskellige retninger (Hansen 1994, 1995). Og senest har udredningen af disse bevægelser ført til, at vi har kunnet rekonstruere historiens første sammenhængende kurve for havspejlets bevægelser gennem de sidste 1000 år (Hansen et al. 2012, Hansen 2011, 2012).”

Rovdyrene i det danske kulturlandskab

Ræv og grævling lever en mere eller mindre lyssky tilværelse gemt under jorden i deres gravkomplekser. Vi ser ikke meget til dem, med mindre vi opsøger dem efter mørkets frembrud. Ræve er de fleste bekendt med og har set, men grævlingen er trods dens almindelige forekomst stadig et dyr, som mange aldrig har set andet end på fotos, eller liggende død i vejkanten.

Sussie Pagh fortalte om ræv- og grævlings adfærd og levevis, og hvordan
man forholdsvis let kan få dyrene at se. Der blev vist fotos og videoklip fra overvågningskameraer, og der blev beskrevet, hvordan man bestemmer de små fragmenter fra rovdyrs maver og ekskrementer under et mikroskop, så man kan se hvad dyrene har spist. Sussie fortalte om det igangværende forskningsprojekt, omkring ræv og grævling ved Afdeling for Anvendt Vildforskning, Kalø. Desuden lagde Sussie op til en diskussion om de forvaltningsmæssige vilkår, som gælder for vores danske rovdyr.

Foto af Morten Hilmer, www.hilmer-koch.dk

Fra blokmark til birkeskov

D. 20/11 2012 fortalte Jon Feilberg om – og viste billeder af – interessante planter og plantesamfund fra sine botaniske rejser til alle egne af Grønland i årene 1971 til 2012.

Foredragsholderen holder meget af kontrasterne i den Grønlandske Natur, hvor den frodigste vegetation kan opleves på baggrund af vidtstrakte isbræer.  Han har især studeret arternes udbredelser og undret sig over en række ejendommelige forekomster i Grønland. Nogle kan sandsynliggøres, mens andre forbliver mysterier.

I starten drejede rejserne sig om udfordrende tomands-ekspeditioner til ”uudforskede” områder i Vestgrønland.  Alle plantearter på en ny lokalitet blev indsamlet, tørret i ”barneseng”, pakket og sendt til Botanisk Museum i København. Den seneste egentlige udforskningsekspedition – denne gang en stor geologisk-biologisk ekspedition til Nordgrønland – fandt sted i 1999.  I perioden 1984 til 2012 handlede turene for det meste om miljøkontrol i Sydgrønland: Var der for mange får i ”udmarken”. Blev vegetationen overgræsset?  Svaret fandt foredragsholderen ved studiet af faste felter i vegetationen. I årene 1981 til 1983 var foredragsholderen leder af Arktisk Station i Godhavn med projektet ”Vegetationen ved de varme kilder på Disko”.

Ejerslev molermuseum

d. 22/9 gik turen til Ejerslev molermuseum. Museet viste fosiler frem af træstammer, der var levende for 55  millioner år siden, kæmpekrystaller, verdens fineste skildpaddefossil, insekter, fugle og meget andet. Turen startede med rundvisning på museet, derpå var vi ud i molergraven og prøvede at finde fossiler under kyndig vejledning.

Randbøl Hede

9. juni var der tur til Randbøl Hede v/ naturvejleder Peer Høgsberg. Turen bød på vandring over heden, hvor der blev kigget efter måneruder, ulvefod, tormentil og mange andre planter.

Orkideer i Staksrode Skov

24. maj ledte biolog Peter Wind en orkidetur til Staksrode Skov ved Vejle Fjord. Vi var en glad flok der vandrede gennem skoven på udkig efter forskellige orkideer. Først åbenbarede en lille fugtig plads imponerende klynger af stor gøgeurt. Som vi arbejdede os gennem den vilde naturskov med væltede træer, der skabes af den plastiske ler i undergrunden, stødte vi på gøgeliljer, rederod og ægbladet fliglæbe. Udover orkideerne stod en masse andre blomster i fuld flor. Vejret var flot og klart, så klart at vi fra skovskrænterne havde udsyn til Røjle Klint på Fyn og Æbelø.

Simested Å

15. maj tog biolog Per Egge Rasmussen interesserede med på en naturtur langs Simested Å. På vandreturen langs åen blev plante- og dyrelivet langs åen studeret. Af interessante planter blev der set Opret Kobjælde, Kornet Stenbræk og Knold-Ranunkel i store mængder på skrænterne langs åen. Det var en vellykket lille aftentur.

Lille Vildmose

D. 16. april holdt naturvejleder Jakob Konnerup et spændende foredrag om Lille Vildmose. Han startede med at ridse områdets historie op, startende fra mosens storhedstid som tørvemose omkring år 1943 med 1100 arbejdende tørvegravere og egen politimand, og sluttende i dag, hvor området hjælpes tilbage til et mere oprindeligt udtryk. Mens Jakob gik videre med at fortælle om de store pattedyr, der findes i Lille Vildmose, fik tilhørerne lov til at beundre et kæmpeskind fra en vildokse, kraniet fra et vildsvin og geviret fra en kronhjort mm. Foredraget sluttede med en gennemgang af områdets fremtid og derunder hvordan de 42 millioner, stedet har fået tildelt, skal bruges.

Naturens sangskat

20. marts holdt Naturvejleder Morten D. D. Hansen foredrag på Naturhistorisk Museum. Med en imponerende mængde eksempler krydret med finurlige anekdoter fik Morten vist, hvor meget naturforståelse der findes i højskolesangbogens sangskat. De gamle sange rummer en stor artsdiversit, som vi måske er ved at miste. Derfor blev foredraget også brugt til at sætte fokus på vores pligt til at opretholde høj biodiversitet.

Danmarks arter – arternes Danmark

Temadag 3. marts 2012 kl. 13-18 på Naturhistorisk Museum.

Dagens overordnede tema var at fortælle om en række arter, som er specielle for Danmark. De specielle arter kunne opleves i ord og billeder præsenteret af specialister, der kender alt til arternes levevilkår. Specialisterne fokuserede også på disse arters muligheder for at overleve i nutidens Danmark med det pres, der er på naturen. Du kan læse mere om arrangementets program og indhold her:

>>Download program m.m her (pdf)

Rasmus Ejrnæs “Skarlagen vokshat findes

Peter Wind “Variationen i den danske flora

Kent Olsen “Danmarks betydning for trækfugle

Kaare Manniche Ebert “Skarven – en succeshistorie med store konsekvenser for de vilde fisk

Dorte Krause-Jensen “Ålegræs før og nu – årsager og sammenhænge

Ordinær generalforsamling og foredrag

Tirsdag d. 7. februar

kl. 19.30. Ordinær Generalforsamling. Under rubrikken “Om foreningen” findes et referat.
Kl. ca. 20 Foredrag ved Eigil Holm: Læsø og Anholt set fra luften og fra jorden.
Dagsorden og resume udsendes som e-mail eller brev til alle medlemmer.

Hundshage Klint

18. august ledte Eigil Holm en udflugt til Hundshage Klint. Turen handlede om kyster og skrænters botanik og geologi. Hundshage Klint er interessant, da den indeholder mange blottede aflejringer fra Oligocæn-Miocæn med fossiler og istidsaflejringer. På stranden er der mulighed for at se fossiler fra Østersøegnene, ledeblokke fra istiden og stenalderredskaber

Lille Vildmose

4. august gik turen til Lille Vildmose. Lille Vildmose er et af Danmarks største naturreservater med 20 km2 urørt højmose og skove med vildt, rugende kongeørn, havørn, traner og mange andre fugle.

Ulven kommer?

25. oktober

Thomas Bjørneboe Berg fra Naturama fortalte om sine personlige erfaringer med Ulve i Grønland og om problematikken omkring indvandrende ulve i Danmark. I samarbejde med Dansk Pattedyrforening.

Dansk Pattedyrforening arrangerede:Bævertur i Klosterheden Plantage

Fredag d. 30 – søndag d. 2. oktober

Turen bød på mange spændende oplevelser og de mange spor som bæverne efterlader sig i naturen. Historien bag udsætningen af bæverne i Danmark, deres levevis og deres status her 11 år efter blev fortalt. Bævere er skumringsaktive så turene i terrænet foregik i tidsrummet fra 1 time før solnedgang til 1 time efter solnedgang og igen fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.