Fredag den 14. oktober kl. 17-20. Alle er velkomne.
Turleder: Per Egge Rasmussen.
Mødested: P-pladsen ved Hindsgavl Naturskole Kl. 17. Koordinater: N 55.51095 E 9.70015
Hjortes brunst
I slutningen af september starter krondyrenes parringstid, der kaldes for brunst. Hundyrene søger hen til den stærkeste hjort, der brøler meget i brunstperioden i september /oktober og forsvarer sit harem – en såkaldt brunstrudel – mod andre hjorte.
En brunstig kronhjort lyder som en mellemting mellem en ko og bjørn, og brølene kan høres på flere kilometers afstand. Lidt nærmere er det også muligt at høre lyden af gevirer, der smælder mod gevirer.
I et herregårdslandskab, der daterer sig tilbage til 1200-tallet, har man nu mulighed for at færdes i en dyrehave, der byder på leg, læring og motion ved gamle fortidsminder, lyden af frøkoncerter ved midnat og synet af sensommerens brølende kronhjorte i brunst. Hjortevildtet er områdets natur- og landsskabsplejere, der sikrer herregårdslandskabets lysåbne sletter. Uanset om du er til stille gåture eller friluftsaktiviteter, finder du optimale forhold på Hindsgavl-halvøen. Afmærkede ruter for gåture, løb, en ridetur, en tur på cykel eller orienteringsløb mellem de opsatte ”Faste poster”.
Dyrehaven har en stor bestand af kron- og dådyr. På en tur rundt i Dyrehaven opleves hjortevildtet, der græsser i skoven og på sletten. Hjortevildtet er områdets natur- og landskabsplejere, der sikrer herregårdslandskabets lysåbne sletter.
Medbring: Varmt tøj efter vejret, madpakke, drikkevarer både kolde og varme, kikkert og kamera.
Fællestransport fra Naturhistorisk Museum i Århus. Afgang kl. 15.30. Koordinator Amdi Nedergaard fastnet 86 92 62 23, mobil 24 85 98 16, e-mail benteogamdi@mail.dk. Sidste frist for tilmelding til fællestransport er torsdag den 13. oktober kl. 18.
Husk også at du altid kan læse de udgivne artikler ved at gå ind på vores hjemmeside. Vælg “Artikler” i menuen i den sorte bjælke øverst på siden, og vælg den kategori du ønsker at se. Alle artikler fra og med 2018 er tilgængelige.
Du kan også downloade hele eksemplarer af vores tidsskrift “Flora og Fauna” tilbage fra og med 1899. Her vælger du menupunktet “Flora og Fauna”, og går ned til Download Flora og Fauna. Derefter vælger du det nummer du ønsker at hente.
Mødested: P-pladsen ved Bregnet Kirke vest for Ringelmose Skov. Koordinater: N 56.29105 E 10.48510
Turledere: Anders Lykke (svampe) og Peter Wind (natur)
Skoven ligger lige midt i et af Danmarks geologiske hot-spotsnemlig i Nationalpark Mols Bjerge. De to glaciale serier som udgøres af Kalø Vig og Ebeltoft Vig med tilhørende randmoræner og hedeslettenmod nord rummer spændende beretninger, som vi lægger til grund for plante-og svampelivet på stedet. Vi går en tur i skoven, der rummer flere partier med aldrende, højstammede bøgetræer, yngre egebevoksninger og med stedvis indslag af nåletræer. Særlig attraktiv er den aktive Tobias’ Kilde, hvorfra vandet løber ned til den opstemmede Ringelmose Dam. Vi vil lede efter de gode svampesteder. Skoven er kendt for sin artsrige funga. Her er bl.a. fundet Grå Bægertrådkølle, Karmin-Bægertrådkølle, SortfodetTrådkugle, RødlillaSejgskive, Kruset Foldhat, Elastisk Foldhat, GrubetFoldhat, Fjersvamp, Blåmælket Bægersvamp, Herkules-Kølle, Stor Trompetsvamp, Brandplet-Gråblad, Mel-Gråblad, Ulden Mørkhat, Avnbøg-Mælkehat, Kastanie-Parasolhat, Rødlig Bruskhat, Rosa Huesvamp, Randstribet Navlehat, Skæghat, Sol-Skørhat, Stribet Ridderhat og Kødet Stjernebold. Der er også Alm. kantarel og flere slags spiselige rørhatte i skoven f.eks. Karl Johan.
Anders vil gennemgå de enkelte fund med mellemrum, sådan at I ikke kommer hjem med kurven fuld af værdiløse svampe. Anders vil prøve at medbringe en del af de svampe, som han synes, deltagerne bør kende. Tag gerne friske ukendte svampe med, så vil Anders sikkert kunne bestemme dem også.
Medbring: Tøj efter vejret, en svampekurv og en kniv til at rense de indsamlede svampe med.
Sted: Aarhus Universitet, Auditorium F184, Bygning 1533, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C.
De grønne foreninger afholder denne dag en fælles temadag med ovenstående titel. Her vil gennem en række foredrag blive givet forskellige bud på hvorledes de forskellige foredragsholdere forestiller sig hvordan naturen kan indpasses og gives plads i fremtiden.
Tilmelding til arrangementet senest 1. oktober kl. 18.00 via dette link: KLIK HER FOR TILMELDING
Der er mulighed for tilmelding til en efterfølgende buffet, pris 225 kr. per deltager, excl. drikkevarer, som kan købes på stedet. Tilmelding via dette link: KLIK HER FOR BUFFET – SENEST 28. september kl. 18.00
Mødested: P-pladsen ved Gudenåens udspring, markeret med en rød pil på kortudsnittet, der er hentet fra Naturstyrelsens foder om de to åers udspring: https://naturstyrelsen.dk/media/176121/58_gudenaaen og skjernaaen_081215.pdf . Koordinater N 55.90295 Ø 9.39945
Turleder: Peter Wind
Afgrænset af Tørring, Give og Nørre Snede findes et stykke af den jyske højderyg, der byder på afvekslende naturoplevelser, og hvor man fornemmer historiens vingesus. Her har Gudenåen og Skjernåen deres udspring få hundrede meter fra hinanden.
Tæt ved udspringene har Hærvejen haft sit forløb gennem flere tusinde år, og her findes flere gravhøje og andre oldtidsspor.
Tidspunkt: Søndag d. 24. juli kl. 13.00. Turen ved Knudshoved starter kl. 10.00
Mødested: Monarch, Hjejlevej, 5800 Nyborg (GPS: 55.29738, 10.84273) Pris: 400 kr. pr. deltager
Bemærk venligst: Turen gennemføres i samarbejde mellem Jydsk Naturhistorisk Forening og Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland. og er KUN for medlemmer af en af de to foreninger!
Har du nogensinde, når du er kørt over Storebæltsbroen, og passeret Sprogø, tænkt at det kunne være spændende at stoppe op her, og se nærmere på hvordan naturen på øen ser ud?
Nu er chancen der! Det er lykkedes os at få lov at besøge øen på en af de få ture der hvert år gives adgang til. Starten på turen til Sprogø er kl. 13.00. Vi mødes ved Monarch på Hjejlevej i Nyborg, det er den sidste afkørsel inden broen, når man kommer fra Jyllandssiden. Her samles vi op af en bus fra VisitNyborg, som kører os ud på øen, sammen en lokalkendt naturvejleder, der vil vise os rundt med speciel fokus på naturen. Der vil undervejs dog også blive fortalt lidt om øens historie.
Inden afgang til Sprogø kl. 13.00 er der mulighed for at gå en tur i området omkring Knudshoved og den sø, Østerø Sø, som ligger der. De græssede strandoverdrev og strandenge på Østerø Halvøen rummer en artsrig flora med bl.a. strand-nellike, rødtop, smalbladet kællingetand, drue-gåsefod og tangurt. Vil du med på en samlet tur inden afgangen til Sprogø mødes vi kl. 10.00 ved Monarch, så er der god tid til at gå en tur, få lidt at spise og besøge toiletterne ved Monarch (der er IKKE adgang til toilet på Sprogø!)
Praktiske oplysninger: Kørsel til og fra Nyborg foregår i privatbiler. Du skal selv medbringe mad og drikkevarer (vil også kunne købes hos Monarch), Beklædning efter vejrforholdene. Almindeligt solidt fodtøj vil være tilstrækkeligt. Kikkert vil være en stor fordel.
Sørg for at være ved Monarchi god tid inden afgang til Sprogø, og senest 12.45, så vi er sikre på at alle er til stede inden bussen kører. Vi bliver sat af samme sted ca. kl. 16.
FOR RESERVERING AF LEDIG PLADS SKAL DU SKRIVE TIL: tilmelding@jydsknaturhistorisk.dk.
Billetten vil derefter blive tilgængelig via følgende link, hvorfra betaling også sker:
Bemærk der vil, indtil billetten er frigivet, stå udsolgt ved brug af linket
Hav dit medlems nr. klar inden du starter bestillingen!
Derefter følges følgende vejledning: KLIK ”Find billetter” -> Indsæt antal (max. 2 pr. bestilling) og KLIK ”Bestil billetter” Udfyld e-mail (2 gange), Udfyld navn, forening og medlem nr. og KLIK ”Jeg accepterer salgs-og leveringsbetingelserne. (medlems nr. fremgår af betalingsoversigt fra banken for april måned, eller tilsendte indbetalingskort. Ved tvivl kan Peter Wind kontaktes på e-mail KLIK HER) KLIK ”Fortsæt billetbestilling KLIK ”Bekræft bestilling og gå til kvittering” KLIK ”Hent dine billetter”, eller afvent den e-mail der bliver sendt til den opgivne e-mail adresse med en vedhæftet billet og adgang til at hente billetten senere.
HUSK at medbringe billetten på turen!
AFBESTILLING AF BILLET: Hvis du bliver forhindret i at deltage, eller fortryder, bedes du give besked til: KLIK FOR MAIL! Vi vil så refundere din billet (til og med 10. juli), som dermed samtidig bliver frigivet til brug for en anden.
Mødested: Naturstyrelsens P-plads ved T-krydset mellem Lyngbygårdsvej og Tingvad, UTM N 56.17480 E 10,04490. Herfra vandrer vi til kærområdet.
Alle er velkomne til at deltage, også ikke-medlemmer af foreningen.
Tingvad Kær: Yderup Ådal strækker sig nordøst for Lyngbygård Ådal. På sydsiden af ådalen mellem Yderup og Lyngby ses et større overdrevsområde, der indeholder flere væld med ekstremrigkærsvegetation, Tingvad Kær. Vældene ligger typisk på skrånende terræn ned mod Yderup Bæk.
Området rummer som helhed en særdeles varieret og artsrig vegetation. Således er der noteret over 200 arter. Her vokser flere sjældne eller halvsjældne arter. Af den omfattende artsliste kan nævnes Sump-Hullæbe, Butblomstret Siv, Blåtop, Bukkeblad, Djævelsbid, Engblomme, Sump-Snerre, Vild Hør, Maj-Gøgeurt, Skov-Gøgelilje, Dunet Havre, Eng-Havre, Hjertegræs, Kryb-Hvene, Sump-Kællingetand, Smalbladet Kæruld, Vinget Perikon, Seline, Blågrå Siv, Krognæb-Star, Skede-Star, Kær-Star, Dværg-Star, Langakset Star, Loppe-Star, Tvebo Star, Tue-Star, Tandbælg, Kær-Tidsel, Tormentil, Kær-Trehage, Eng-Troldurt, Trævlekrone og Vibefedt.
Mødested: P-pladsen ved den østlige indgang til Hørret Skov ved enden af Hørret Skovvej ved nr. 34, UTM N 56.08724 E 10,20553
Alle er velkomne til at deltage.
Hørret Skov er 75 ha stor og ejes af Århus Kommune. Skoven ligger på lavt terræn og rummer en fugtig skoveng i den centrale del, Uller Eng. Jordbunden i hele skoven består af fugtigt, stift ler. Bøg er dominerende skovtræ iblandet Stilk-Eg, Ask og Ahorn. Af orkidéer forekommer her Tyndakset Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe og Skov-Hullæbe.
Den 4 ha. store Uller Eng rummer en mosaik af overdrev, væld og overgangsrigkær og gennemstrømmes af flere bække. Afgræsningen af skovengen har været indstillet i en periode fra 1972 men er ved kommunens mellemkomst blevet genoptaget. Floraen på skovengen er blevet grundigt registreret af flere omgange, ligesom den har være brugt til undervisning i plantebestemmelse både for studerende ved Aarhus Universitet og for kursister ved Folkeuniversitetet i Aarhus. Af den artsrige flora, som vi har chance for at se i blomst, kan fremhæves Hjertegræs, Eng-Kabbeleje, Trævlekrone, Sump-Kællingetand, Bukkeblad, Tvebo Baldrian, Kær-Trehage, Krybende Læbeløs og Maj-Gøgeurt.
Se nærmere om Naturmødet klik HER, eller læs programmet HER.
Per Egge Rasmussen fra Jydsk Naturhistorisk Forenings bestyrelse deltager på foreningens vegne i debatten Mere natur i råstofgrave, torsdag den 19/5 kl. 15. – 15. 45 i Life teltet. Kom og hør med!
Mødested: P-pladsen ved hovedindgangen på Skovridervej, UTM N 56.12540 E 10,20390
Alle er velkomne til at deltage.
Forstbotanisk Have fra 1923 blev anlagt i Aarhus på en del af Skovridergårdens jord under ledelse af den daværende skovrider Niels Jørgen Bang. I området var der tidligere tørvegrave.
Haven er et skovplantearboret. Den dækker 5 ha med over 900 forskellige træer og buske fra alle egne af verden, bl.a. Syrien, Kaukasus, det nordøstlige USA, Californien og Kina. Blandt andet findes et mammuttræ på 31 meters højde. Desuden er haven præget af gamle ege- og bøgetræer, som stod på stedet, inden det blev omdannet til forsthave.
I dag består haven af tætte bevoksninger afvekslende med åbne, overdrevsagtige partier. Der er en stendal og et mosestykke, men også flere damme og en kæmpehøj. Til erstatning for væltede, syge og udlevede træer planter man stadigvæk nye eksemplarer af interessante arter. Planterne bliver kun beskåret, hvis praktiske hensyn gør det nødvendigt, og sigtet er at kunne vise planterne i deres naturlige vækstform.
Der er offentlig og gratis adgang til haven på alle tider af døgnet, og det er tilladt at færdes overalt, hvis man er til fods. Det er dog ikke tilladt at indsamle plantedele i haven. Her er der mulighed for at finde gul anemone, storblomstret kodriver, hulrodet lærkespore, liden lærkespore, skælrod, almindelig guldstjerne, hylster-guldstjerne og kæmpe-star.
Turledere: Flagermusekspert Morten Elmeros , Aarhus Universitet og botaniker Peter Wind
Mødested: Daugbjerg Kalkgrubers P plads på Dybdalsvej , koordinater N 56.4437 E 9.1373
Vi starter med en travetur gennem Daugbjerg Krat og ser undervejs på træer, buske og grønne urter. Kl. 16.30 går vi ind i gruberne, hvor Morten Elmeros vil fortælle om flagermusenes levevis og adfærd. Hver vinter overvintrer der tusindvis af vandflagermus og damflagermus i kalkgruberne. Derud over kan vi være heldige at se frynseflagermus, Brandts flagermus og brun langøre.
Det er tilladt at fotografere på turen, ligesom du med fordel kan medbringe en lommelampe.
Der er plads til maksimalt 25 deltagere. Ved overtegning oprettes venteliste.
Bemærk venligst, at da der er tale om et betalingsarrangement, er det på grund af de danske momsregler kun for foreningens medlemmer.
Pris for adgang til gruberne kr. 90.
Aftensmad: Der er mulighed at tilkøbe aftensmad, der er tapas for kr. 199 pr. person.
Tilmelding efter først til mølle princippet: Send en mail til Peter Wind på pw@roendesnet.dk og angiv, om du alene deltager i flagermusturen eller om du også ønsker at deltage i aftensspisningen. Indbetal samtidig kr. 90/289 til foreningens konto: 1551 7068786. Din tilmelding er først gældende, når betalingen er indgået. Du vil modtage en kvittering, når betalingen er indgået men først fra den 28. marts 2022.
Lektor emeritus Henning Adsersen, Afdeling for Økologi og Evolution, Biologisk Institut og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), Københavns Universitet
Tirsdag den 8. marts kl. 20.00 – bemærk klokkeslæt
Sted: MindLab (tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C
Deltagelse i foredraget er gratis, og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.
Surtsey dukkede op af havet i 1963 som den sydvestligste ø i Vestmannaøerne lidt syd for Island. Islandske biologer og geologer greb straks chancen for i detaljer at studere den geologiske og biologiske udvikling på den nye ø og har tilvejebragt et enestående datamateriale om processerne.
I foredraget præsenteres kort de geomorfologiske forhold, og der gøres detaljeret rede for indvandringen til og overlevelsen af planter til øen. Disse processer belyses af planternes spredningsbiologi, deres voksestedskrav og udbredelse, deres populationsbiologi, og hvorledes succesionsprocesserne skrider frem og påvirkes af indvandringen af fugle.
Endelig sættes disse biogeografiske processer i relation øbiogeografiens begrebsapparat, og der gives bud på hvorledes Surtsey og dens vegetation vil udvikle sig.