Svampetur i Ringelmose Skov

Lørdag den 23. oktober 2021 kl. 10-13Bemærk ny dato! Svampetur i Ringelmose Skov.

Turledere: Anders Løkke (svampe) og Peter Wind (natur)

Mødested: P-pladsen ved den nordøstlige indgang til Ringelmose Skov fra Forpagtervejen. Koordinater: N 56.287, E 10.508

Mødestedet

Skoven ligger lige midt i et af Danmarks geologiske hot-spots nemlig i Nationalpark Mols Bjerge. De to glaciale serier som udgøres af Kalø Vig og Ebeltoft Vig med tilhørende randmoræner og hedesletten mod nord rummer spændende beretninger, som vi lægger til grund for plante- og svampelivet på stedet.

Vi går en tur i skoven, der rummer flere partier med aldrende, højstammede bøgetræer, yngre egebevoksninger og med stedvis indslag af nåletræer. Særlig attraktiv er den aktive Tobias’ Kilde, hvorfra vandet løber ned til den opstemmede Ringelmose Dam. Vi vil lede efter de gode svampesteder. Skoven er kendt for sin artsrige funga. Her er bl.a. fundet Grå Bægertrådkølle, Karmin-Bægertrådkølle, Sortfodet Trådkugle, Rødlilla Sejgskive, Kruset Foldhat, Elastisk Foldhat, Grubet Foldhat, Fjersvamp, Blåmælket Bægersvamp, Herkules-Kølle, Stor Trompetsvamp, Brandplet-Gråblad, Mel-Gråblad, Ulden Mørkhat, Avnbøg-Mælkehat, Kastanie-Parasolhat, Rødlig Bruskhat, Rosa Huesvamp, Randstribet Navlehat, Skæghat, Sol-Skørhat, Stribet Ridderhat og Kødet Stjernebold. Der er også Alm. kantarel og flere slags spiselige rørhatte i skoven f.eks. Karl Johan.

Anders vil gennemgå de enkelte fund med mellemrum, sådan at I ikke kommer hjem med kurven fuld af værdiløse svampe. Anders vil prøve at medbringe en del af de svampe, som han synes, deltagerne bør kende. Tag gerne friske ukendte svampe med, så vil Anders sikkert kunne bestemme dem også. 

Medbring: Tøj efter vejret, en svampekurv og en kniv til at rense de indsamlede svampe med.

Fællestransport: Der er mulighed for samkørsel for 3 deltagere med Anders fra Langelandsgade og for 4 deltagere med Peter fra Rønde Busterminal ved linje 123’s ankomst kl. 9.30. Ved ønske om samkørsel, kontakt Peter: pw@roendesnet.dk senest torsdag den 21. oktober 2021.

Beretning fra ekskursion til Mølgårde Overdrev ved Hammer Mølle lørdag d. 21. august 2021

Gudenåen meandrerer fra dens udspring i Det store Vandskel mod sydøst i en relativ snæver ådal indtil Uldum Kær, hvor åen svinger i en nordlig retning gennem et kompleks af tunneldale og søområder. Den første regulering åen møder nedstrøms på dens vej mod Kattegat ved Randers Fjord er blokeringen ved Hammer Vandmølle, hvor en kunstig møllesø er opstemmet.

Udgangspunktet for dagens ekskursion var den lille, tilbagetrukne P-plads nord for Hammer Mølle Sø. Herfra spadserede vi ad de asfalterede veje mod syd og vest om møllesøen over til udgangspunktet for den røde rute, der ledte os mod syd langs vestsiden af Gudenåen. Den første strækning var uden græsning, så vegetationen var domineret et tæt dække af Bølget Bunke (Avenella flexuosa) og opvækst af forskellige vedplanter bl.a. Gyvel (Cytisus scoparius) og den invasive Glansbladet Hæg (Prunus serotina). Et stykke fremme ad stien kom vi til et trådhegn med en klaplåge, der markerede overgangen til det intensivt afgræssede område. På den anden side af lågen udfoldede landskabet sig med store vældområder på lavbunden omkring Gudenåen og op ad dalsiderne, der er de største og mest velbevarede kildeområder i Vejle Kommune. Som følge af den intensive afgræsning holdes vegetationsdækket lavt, hvilket afslører det stærkt kuperede bakkeland på ådalens vestside med få, spredte grupper af træer på de afgræssede kærområder og overdrevsbakker i modsætning til den skovklædte østside.

Den afgræssede Gudenådal ved Mølgårde Overdrev. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

De fugtige lavbundsområder tiltrak sig først vor opmærksomhed, fordi der forekom et spændende og alsidigt plante- og dyreliv. Her blev Sump-Græshoppe (Mecostethus grossus), der er rødlistet sårbar (VU), iagttaget, håndholdt og gennemfotograferet.

Fotogen, håndholdt Sump-Græshoppe. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

Samtidig flaksede Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) rundt i vegetationen og satte sig fotogent på blomsterstanden af Sump-Kællingetand (Lotus pedunculatus). På lysåbne steder i det rindende kildebække dækkede tætte bestande af Stor Vandarve (Montia fontana) stenene, mens frugtstande af Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. majalis) kunne iagttages på de mere stabile mosdækkede vældflader. I randen af kildebækkene optrådte Nikkende Brøndsel (Bidens cernua), hvis kurve havde udviklet iøjnefaldende gule randkroner. På tilsvarende måde tiltrak de store, spektakulære, gule kroner af Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingula) sig vor opmærksomhed.

Nikkende Brøndsel med gule randkroner. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

Det røde spor, vi fulgte, gav sine steder udfordringer. På de mest fugtige og sårbare steder var der etableret gangbroer forsynet med trådnet for at sikre mod udskridning i fugtigt vejr. Heldigvis var vejret denne dag med os, da det var fint solskin og kun en beskeden vestenvind, som vi ikke bemærkede i læ i ådalen. For at følge den røde rute over til østsiden af ådalen måtte vi krydse en meget sumpet del af ådalen, hvilket gav udfordringer for deltagere uden gummistøvler.

Passage af de sumpede enge omkring Gudenåen gav udfordringer. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

Passagen af den unge Gudenå skete over en spang. I selve åen kunne vi betragte flere karakteristiske vandplanter som Høj Sødgræs (Glyceria maxima), Grenet Pindsvineknop (Sparganium erectum) og Hestehale (Hippuris vulgaris).

Vel ovre på østsiden af ådalen kom vi efter en stejl opstigning af dalsiden til et mindre overdrevsområde, hvor Dukatfugl (Lycaena virgaureae) sværmede. Vor begejstring ville næsten ingen ende tage, og sommerfuglen blev motiv for turens deltagernes mangfoldighed af fotoudstyr og fototeknik.

Fotografering af Dukatfugl. Foto: Peter Wind, 21-08-2021

Vandreturen tilbage til udgangspunktet gennem den skovklædte østside af Gudenådalen gav ellers ikke de store naturmæssige udfordringer. På trods herfor var alle syv deltager meget tilfredse med turen naturhistoriske udbytte og kan varmt anbefale dette relativt lidt kendte og besøgte sted for andre naturinteresserede.

Beretning fra en aftentur til Kasted Mose d. 22. juni 2021

Af Peter Wind og Ole Jensen

Et par og tyve deltagere var troppet frem på den nyindrettede P-plads ved Kasted Vandværk øst for mosekomplekset. Vejret var med os på denne årets længste dag, stille og letskyet. Fra P-pladsen gik vi ad grusvejen mod vest til indgangen til mosen. Her tiltrak et par frugtlegemer af Kæmpe-Støvbold (Langermannia gigantea) sig vor opmærksomhed.

Hans-Erik Jensen med frugtlegemet af en Kæmpe-Støvbold. Foto: Peter Wind

Vi forcerede stenten ved fangstfolden i mosens østlige ende og slentrede over det afgræssede engareal i den første fold, hvor rosetter af bredbladede urter blev livligt diskuteret. Det drejede sig bl.a. om grundbladene af Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum), ligesom et udvalg af padderokker, græsser og halvgræsser – især af slægten star (Carex spp.) – blev præsenteret, undersøgt og navngivet.

Indhegningen i Kasted Mose er på 9,5 ha. Første etape mod øst blev taget i brug 4. juni 2008, næste etape kom med lidt senere, mens de midterste etaper først blev hegnet i oktober 2008. Sidste etape mod vest blev inddraget den 3. juli 2009. I 2012 blev folden udvidet med ca. 1 ha mod nord ind i mosen i den østlige del. I 2014 har vi fået en ny fold ovenfor fold 1. (fra Kasted Moses Kogræsser- og Nturplejeforenings hjemmeside (http://www.kastedmose.dk/kasted_mose.html)

Aarhus Kommune, der ejer moseområdet, har fornyeligt tilkøbt nok en del af det tidligere markareal øst for 2014 folden på den nordvendte skråning syd for selve moseområdet og udlagt det til den naturlige udvikling. Det foreløbige resultat er, at kun et fåtal af planter har invaderet området bl.a. store bestande af Strand-Svingel (Schedonorus arundinaceus). Mon ikke artsdiversiteten vil forøges efterhånden som, næringsstofferne i jordbunden bliver udvasket eller optaget i vegetationen, der er fødegrundlaget for Kasted Moses Kogræsser- og Naturplejeforenings 8 naturplejere i form af kreaturer. Foreningen blev dannet i 2008.

I den vestlige ende af fold 1 er jordbunden tør og kalkholdig, hvor der forekommer kalkoverdrevsvegetation med indslag af de calciofile arter Pile-Alant (Inula salicina) på et af artens få voksesteder i Jylland, Lav Tidsel (Cirsium acaulis), Dunet Vejbred (Plantago media) og Hjertegræs (Briza media).

Den østlige ende af fold 2 er meget fugtig som følge af et større væld har sit udspring her. Ved at følge hegnet, hvor en fodsti sine steder suppleret med trægangbroer er anlagt, er det muligt at passere vældområdet tørskoet frem til den mere tørre del af fold 2. For 10 år siden forekom en større bestand af Engblomme (Trollium europaeus) her, ligesom det var voksestedet for den i Jylland meget sjældne kurvblomst Eng-Skær (Serratula tinctoria), der blev genopdaget her i 2008. Vi så ingen af de to rariteter. Det er siden blevet oplyst, at der i 2021 er blevet konstateret ét vegetativt individ af Engblomme (H. Bjerregaard, pers.medd. 2021). Denne fold blev samtidig vendepunktet for ekskursionen.

Udover de spændende planter blev også set rådyr og følgende fuglearter blev set eller hørt: Gøg, Nattergal, Rørspurv, Rørhøg (han), Vibe, Stær, Musvåge, Gransanger, Ringdue, Dompap og Havesanger.

Foredrag tirsdag d. 28. september 2021 – Nordens kloge kragefugle.

Sussie Pagh, der har udgivet bogen ” Nordens kloge kragefugle” kommer og fortæller om kragefuglenes fascinerende liv. Hun vil nok have fokus på deres adfærd og vil helt sikkert fortælle om deres helt utrolige intelligens, som nogle gange overgår vores fantasi.

Foredraget foregår på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C. kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19.00. Adgang til foredraget for alle, også ikke-medlemmer!

Foredraget afholdes i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland og Naturhistorisk Museum Aarhus.

Nye artikler tilgængelige

Jydsk Naturhistorisk Forening har nu fornøjelsen igen at kunne præsentere nye artikler. Denne gang er det følgende:

Videnskabelig artikel:
Tårnfalkene på Samsø – hvad lever de af?
En undersøgelse af føderester fundet i tre redekasser på Samsø

Boganmeldelser:
Sejrø – tejstens ø
Danmarks fugle gennem to århundreder
Fyns Natur – Danmark Grønne hjerte

Læs artiklerne ved at klikke på overstående titler! Eller find den på vores hjemmeside under “artikler” i topmenuen.

Ekskursion til Livø

Lørdag den 11. september 2021 kl. 9.15 til 17.00.

Turleder: Per Egge Rasmussen, biolog, Vesthimmerlands Kommune
Mødested: Rønbjerg havn ved færgen til Livø . GPS: 56.891381, 9.165042

Livø ligger ca. 10 km sydvest for Løgstør i Løgstør Bredning. Øen ejes af Naturstyrelsen og er
kendt for tidligere at være hjemsted for den Kellerske Åndssvageanstalt og nu økologisk
jordbrug. Livø er samtidig et spændene naturområde, hvor næsten alle naturtyper kan findes
inden for øens begrænsede areal på ca. 320 ha.

Udsigt til Livø fra Fur. Foto: Peter Wind

Den centrale del Livø består hovedsageligt af morænesand og grus, mens der især mod syd og sydøst findes strandvolde og marine aflejringer. Den nordvestlige del af øen er stærkt kuperet med Louisehøj på 43 m som højeste punkt. Som følge af eksponering mod Limfjordens vande er kysterne udsat for nedbrydning med dannelsen af stejle skrænter til følge. I opbygningen af skrænterne indgår plastisk ler, der forårsager skred. Nedbrydningsmaterialer transporteres mod syd og har dannet den ca. tre km lange Liv Tap.

En tredjedel af øen udnyttes landbrugsmæssigt, mens de øvrige består ligeligt af skov og hede, overdrev samt strandeng. Øen har tidligere været delvis dækket af skov. Denne skov var egeblandingsskov domineret af Eg (både Alm. Eg og Vinter Eg) og Hassel. Rester af egeblandingsskoven forekommer fortsat i både Nørreskoven og i Sønderskoven. Som følge af hugst af træer til tømmer og brænde, udvidelse af landbrugsarealerne samt forarmning som følge af rovdrift ved affodring af svin og kreaturer svandt skovarealet, således at der omkring år 1800 kun resterede 10 % af det oprindelige skovareal. Siden er foretaget beplantninger med både løv og nåletræer.

Det bliver en rundtur på øen på mindst 10 km, så medbring godt med mad og drikke. Fodtøj og overtøj skal du afpasse efter vejret. Turen er ikke velegnet for gangbesværede. Hunde og motorkøretøjer må ikke medbringes. Livø Tap er udpeget som sælreservat, hvor der derfor adgangsforbud. Du kan læse mere om Livø på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor det også er muligt at downloade en folder om øen.

GRATIS FÆRGE TIL LIVØ
Gående kan i perioden d. 1. august til d. 12. september 2021 rejse gratis med Livøfærgen. Billetten tur/retur skal være købt forlods online via Livøfærgens bookingside. Afgang til Livø er kl. 9.30 og fra Livø kl. 17.00 – fremmøde senest 10 min. før afgang.

Efterfølgende får du/I automatisk pengene retur på dit/jeres betalingskort efter ind-skanning af billeten ved ankomst (når dagens sejlads er omme). 48 billetter hvis sejladsen udføres af M/S Svanen, og 98 billetter hvis sejladsen udføres af M/S Bertha K. Så book i god tid.

BEMÆRK: Du skal selv bestille billet til færgen. Afgang fra Rønbjerg kl. 9.30, afgang fra Livø kl. 17.00 fremmøde senest 10 min. Før afgang!

Beretning fra aftentur til Trelde Næs torsdag d. 27. maj 2021

Efter en lang periode med blæsende, køligt, regnfuldt vejr i maj 2021 viste aftenvejret sig endelig fra den milde side med blæstfri, mild og fugtig aftenluft og en nedgående sol i horisonten. Aftenturen tog sin begyndelse på den store P-plads for enden af Trelde Næs Vej, hvor 10 deltagere var mødt frem beklædt med enten gummistøvler eller solidt fodtøj. Det viste sig at være en fornuftig beslutning med hensyn til valg af fodtøj, for den megen nedbør i dagene forinden medførte, at delstrækninger af stierne var særdeles mudrede.

Udsnit af deltagerne. Foto: Amdi Nedergaard

Fra P-pladsen vandrede vi ad den brede skovvej mod syd gennem Kirkeskov til den sydøst vendte kystskrænt mod Lillebælt. Herfra fulgte vi stien øverst på havskrænten. Den var til tider særdeles smattet og opkørt af mountainbikes, ligesom kystskræntens levende bevægelser bevirkede, at vi måtte søge ind i landet, da skræntstien sine steder var skredet, ligesom tværgående vandrige vandløb havde gravet sig dybt ned i terrænet. Vandløbenes eroderende kraft var kun forstærket af de store mængder nedbør, der var faldet i ugerne op til ekskursionens afvikling, hvilket gjorde flere bækraviner særdeles vanskeligt passable.

Ægbladet Fliglæbe. Foto: Amdi Nedergaard
Tyndakset Gøgeurt. Foto: Amdi Nedergaard

Kystskrænten stækker sig fra Trelde Næs til Hybylund nord for Fredericia. Den er særdeles levende, idet plastisk ler er hovedingrediensen i kystskrænten. Plastisk ler er en uformel geologisk betegnelse for en række meget fede og meget finkornede lerlag i Danmark. Hvert lag har forskellig farve, kalkholdighed og lermineral sammensætning. Det består overvejende af lermineraler fra smectitgruppen og kan have et varierende indhold af fint fordelt kalk. Leret kendes fra undergrunden under det meste af Jylland syd for Limfjorden, Vest- og Sydfyn, Nordvestsjælland og Sydlolland. Mange steder i Jylland opnår det tykkelser på over 100 m. Leret og mikroskopiske kalkskaller af plankton blev aflejret i den ældre del af Tertiær (Sen Paleocæn og Eocæn), da Danmark var dækket af et flere hundrede meter dybt hav.

Vor vandring langs kystskrænten førte forbi den kommunale shelterplads, inden vi forcerede nok en dyb bækravine ved indgangen til en privatejet skovpart. Undervejs oplevede vi flere friske skred, hvor hele bøgetræer med rodkage var skredet op til flere meter ned ad kystskrænten. De mange skred bevirkede samtidig, at kystskrænten havde forandret udseende i forhold til foreningens forrige besøg på lokaliteten, så kendte pejlemærker var forandret eller forsvundet. Det medførte et noget magert udbytte med hensyn til genfindingen af de mere spektakulære orkidéer. Der blev således fundet et enkelt individ af Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula), en lille bestand af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) og et enkelt individ af Rederod (Neottia nidus-avis). Forårets flor af Hvid Anemone (Anemone nemorosa) var stort set overstået, mens stedvis store mængder af Rams-Løg (Allium ursinum) lyste op.

Rederod. Foto: Amdi Nedergaard

Andre bemærkelsesværdige plantefund i løvskovspartiernes bunddække er Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum, Bjerg-Ærenpris (Veronica montana), Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon), Dansk Arum (Arum cylindraceum), Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) og Stor Konval (Polygonatum multiflorum). Bøg (Fagus sylvatica) er det dominerende skovtræ i kronelaget iblandet enkelte Stilk-Eg (Quercus robur), Ask (Fraxinus excelsior), Avnbøg (Carpinus betulus) og Fugle-Kirsebær (Prunus avium). På fugtig bund optræder Rød-El (Alnus glutinosa). I busklaget indgår bl.a. Hassel (Corylus avellana), Benved (Euonymus europaeus) og Navr (Acer campestris).

En haleløs Stålorm (Anguis fragilis), der var krøbet ud på vor sti, tiltrak sig stor opmærksomhed, ikke mindst for fotograferne. En flot Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus) blev også præsenteret for forsamlingen. For at undgå at skulle forcere de mange bækraviner igen, valgte vi at følge en skovvej i et af de privatejede skovpartier, der ledte ud til Trelde Næs Vej. Akkompagneret af sang af Solsort (Tardus merula) og triller fra sangdrossel (Tardus philomelos) kunne vi konstatere, at vi passerede skovskiltet med påbud om færdsel fra kl. 7 til solnedgang, mens de sidste solstråler forsvandt i horisonten.

Firblad. Foto: Amdi Nedergaard
Stålorm. Foto: Amdi Nedergaard

Ekskursion til Kasted Mose.

Tirsdag den 22. juni 20 kl. 18-21

Turleder: Peter Wind

Mødested: P-pladsen i Kasteds vestende. Kasted Byvej ved markvejen til mosen,
koordinater N 56.2085, E 10.1260

I udkanten af Århus By ved mellem landsbyerne Kasted og Gedved ligger et udstrakt 30 ha stort moseområde, der er fødeområde for Egå. Moseområdet rummer en mosaik af pilemose, rigkær , væld og overdrev. Århus Kommune, der ejer mosen, har gennem jordfordeling fået erhvervet nogle tidligere markarealer, der nu er udlagt til overdrev. Moseområdet er kendt for sit kor af Nattergal, som vi håber at kunne nyde på denne aftentur.

Kasted Mose. Foto: Peter Wind

Moseområdet er blevet et af Danmarks måske mest ambitiøse rewildingprojekter. I samarbejde med Naturhistorisk Museum er der blevet udsat store, vilde planteædere. Dyrenes naturlige adfærd i forbindelse med græsning, støvbadning og deres øvrige slid på området medfører, at der skabes levesteder til gavn for områdets øvrige arter. Tilbage i 2015 blev der derfor udsat en større flok galloway kvæg og i 2017 blev udsætningen fulgt op med først vandbøfler og siden konik heste, der på hver deres måde græsser og dermed påvirker naturen i mosen.

Pile-Alant. Foto: Peter Wind

Botanisk set er i moseområdet registreret mindst 270 arter. Moseområdet er kendt som et af de få jyske voksesteder for Pile Alant og Engskær, der blev genfundet her i 2008, men som desværre nok er forsvundet, samt tidligere store bestande af Engblomme. Heldigvis rummer moseområdet mange andre spektakulære planter.

Engskær. Foto: Peter Wind

Ekskursionsberetning fra lørdagstur d. 24. april 2021 til den kommende naturnationalpark Fussingø

Turen tog sit udgangspunkt på P-pladsen ved Fussingø Slot. Her kunne 20 deltagere se bestyrelsens nyeste initiativ, nemlig at bestyrelsens medlemmer var blevet iført gule veste med foreningens nytegnede logo på bagsiden og ditto badges også med foreningens logo. Initiativet blev iværksat for dels at synliggøre foreningens bestyrelsesmedlemmer, dels for at gøre det lettere af identificere turledere.

På P-pladsen blev vi modtaget af biolog og projektholder ved Naturstyrelsen, Jan Højland, som var vor guide. Efter en kort indledning tog Jan os rundt i dele af den kommende naturnationalpark og berettede om de mange udfordringer og problemer, der er forbundet med oprettelsen af parken. Formålet med naturnationalparken er, at den gennem vild natur skal bidrage til at styrke biodiversiteten i området. Samtidig skal parken bidrage til spændende naturoplevelser, ro og fordybelsesmuligheder samt friluftsliv. Dette søges opnået ved, at der etableres et stort sammenhængende naturområde på 833 hektar, hvor udsætning af stude og kronvildt, skal bidrage til, at naturen bliver vildere og udvikler sig dynamisk hen over årene.

Biolog Jan Højland (i midten) beretter om udfordringerne ved at etablere en naturnationalpark.
Foto: Amdi Nedergaard

På vandreturen gennem skovområdet syd for Fussingø Slot fik vi præsenteret en lang række af de praktiske problemstillinger, som etableringen medfører. Med hensyn til udsætning af store græsædere er der spørgsmålet om hvor mange dyr, der er fødegrundlag til især om vinteren. På Husbjergmark opholdt sig allerede en mindre flok stude, der havde adgang til dele af Indskovene bl.a. til området omkring Søndermadevej og Husbjergvej.

Søndermadevej danner et sted en dæmning, så vandet var stemmet op i en kunstig sø. Det er planen, at denne dæmning sløjfes, så fødebækken kan få sit naturlige forløb tilbage. Flere af de store skovveje planlægges nedlagt, hvilket naturligvis kan medføre protester fra skovens brugere over manglende færdselsmuligheder, ligesom hovedparten af grøfterne skal kastes til for at forøge de fugtige forhold i skovbunden. Men at kaste grøften til langs Husbjergvej til i den fulde længde, vil medføre, at en lille bestand af Kambregne (Blechnum spicant) på grøftesiden vil blive begravet. Husbjergmark er på flere sider omgivet af markante, beskyttede stendiger, der er af kulturhistorisk betydning. Hvilken indflydelse vil flere græsædere og selvsåede træer få for digerne beskaffenhed? I skovområdet øst for Sønderskovbakken er der indrettet en hundeskov, hvor de firbenede har adgang til Fussing Sø. Hundeskoven planlægges nedlagt og flyttet til en anden del af skovområdet, der ikke inddrages i naturnationalparken. Det vil formodentlig medføre en proteststorm fra hundeejere, der har benyttet den nuværende hundeskov.

Et mål i naturnationalparken er at få mere frit vand i skovbunden. Foto: Amdi Nedergaard

Frokosten blev indtaget omkring bålstedet på Galgebakken med en flot udsigt over Husbjergmark og den flotte sø Tøtt. Efter frokost gik turen videre forbi Fussing Vandmølle, der fremkaldte gode minder hos én af deltagerne. Herfra vandrede vi ad Krogedalsvej tilbage til P-pladsen ved Fussing Slot. Undervejs gjorde vi holdt ved en død stamme af Skov-Elm (Ulmus glabra), hvor Jan stolt fremviste en stor bestand af den meget sjældne svamp Håret Judasøre (Auricularia mesenterica), der specifikt er knyttet til dødt elmeved, men kan også optræde på døde stammer af andre løvtræer. Det er en halvresupinat, ret tykkødet, gummi- til bruskagtig judasøre med en meget lådden-filtet, ret lys overside og en grålig, rynket-foldet underside.

Udsigten fra Galgebakken over Husbjergmark inden løvspring.
Foto: Amdi Nedergaard
Douglasgraner. Foto: Amdi Nedergaard

Ekskursionen blev afviklet i det fineste solskinsvejr.

Jydsk Naturhistorisk Forening siger hermed Jan Højland tak for en fremragende præsentation af den planlagte Fussingø Naturnationalpark.

Ekskursion til orkidéparadiset Trelde Næs

Torsdag den 27. maj kl. 18.00-21.00.

Turleder: Peter Wind.

Mødested: Den store P-plads for enden af Trelde Næsvej. Koordinater N 55.623 E 9.845

Alle er velkommen, også ikke-medlemmer af foreningen.

Orkidéen Langsporet Gøgelilje. Foto: Peter Wind

Det skovklædte Trelde Næs strækker sig fra Fredericia til udmundingen af Vejle Fjord og afgrænses mod sydøst af Lillebælt. Skoven vokser på plastisk ler, der konstant skrider i Lillebælt. Dette bevirker et levende skovmiljø, hvor store træer skrider i havet. Denne dynamik bevirker, at der hele tiden blottes ny jordbund, hvilket blandt andet giver orkidéer gode vækstbetingelser.

Skred i det plastiske ler på Trelde Næs. Foto: Peter Wind

Fra P-pladsen går vi tværs gennem Kirkeskov til havskrænten på sydøstsiden af Trelde Næs og følger kyststien mod sydvest. Stedvis skal vi over dybe grøfter og skred, ligesom vi skal ned ad skrænten for at lede efter orkidéer. Vi skal lede efter de sjældne stor gøgeurt og langsporet gøgelilje, samt skov-gøgeurt og ægbladet fliglæbe. Måske finder vi også rederod. Vi vil naturligvis også lede efter nogle af de andre mindre almindelige plantearter, der er kendt fra området som lund-fredløs, aks-rapunsel og elfenben-padderok. Måske er vi heldige med at spotte marsvin i Lillebælt eller en rovfugl på vingerne.

Engagerede deltagere på forrige tur til Trelde Næs. Foto: Peter Wind

Tur til Fussingø kommende Nationalpark

Hermed indbydes til ekskursion, som i disse coronatider kun er for medlemmer af foreningen, og derfor kræver tilmelding.

Lørdag den 24. april 2021 kl. 10:
Ekskursion til den kommende naturnationalpark i Fussingø skovene. Leder: biolog ved Naturstyrelsen Kronjylland Jan Højland.

Mødested:
P-Pladsen ved Fussingø Gods, Vasevej 7, 8920 Randers NV,
koordinater: N 56.47394, Ø 9.84493.

Tilmelding:
Senest fredag den 23. april kl. 18.00 til tilmelding@jydsknaturhistorisk.dk – husk at oplyse fulde navn og gerne medlemsnummer.

Foto: Ole Jensen

Fussingø Gods 10 km vest for Randers hører under Naturstyrelsen Kronjylland. Godset rummer med sine godt 800 ha flere forskellige naturtyper i et kuperet terræn. Her forekommer løv- og nåleskov, elleskov, tørvemoser, enge, vandløb og småsøer samt den dybe Fussing Sø på godt 200 ha.

På ekskursionen skal vi besøge et par af de ældste skovbevoksninger og se områder, der i dag er udlagt til urørt skov. Vi skal også høre om planerne for en udvidelse af disse områder til at omfatte store del af skovene. Hvad er erfaringerne med de arealer, der blev udlagt i begyndelsen af 1990’erne, og hvordan har Naturstyrelsen tænkt sig, at forberede skoven til den kommende etablering af naturnationalparken?

Ved Fussingø har Naturstyrelsens folk forsøgt, at bedre forholdene for en øget biodiversitet ved at lade skovbunden afgræsse. Vi skal se et eksempel på dette og høre om erfaringerne indtil nu. Projektet skal også ses i lyset af, at der er meget tale om mere selvforvaltende natur, også på statens arealer. Hvis vi er heldige, ser vi dyrene udføre plejen i skoven.

Den medbragte frokost kan evt. indtages i naturskolen ved Fussingø i tilfælde af regnvejr.

Nu to nye videnskabelige artikler tilgængelige!

Jydsk Naturhistorisk Forening har nu fornøjelsen at kunne præsentere to nye videnskabelige artikler:

Forekomsten af den sjældne døgnflue Rhithrogena germanica Eaton i Højen Bæk-systemet ved Vejle.
Arten kaldes på dansk “strømfødt døgnflue” og lever i Danmark og Sydsverige på sin nordlige udbredelsesgrænse. Alligevel er den via fund i begyndelsen af 1900-tallet blevet registreret i mindst otte forskellige danske vandløb, varierende i bredde fra 2 til 15 m, men findes nu kun med sikkerhed i Højen Bæk-systemet. Læs den ved at klikke på denne tekst, eller gå ind på vores side med artikler , hvor du finder alle de nyeste artikler!

Første dokumenterede fund af Fyllas rokke (Rajella fyllae) fra dansk farvand.
Den 7. oktober 2020 blev et eksemplar af Fyllas rokke (Rajella fyllae) fanget i Skagerrak på omkring 95 meters dybde ca. 45 km nordvest for Grenen.
Der er tale om den første dokumenterede fangst fra dansk farvand, og fisken er nu gemt i samlingen på Zoologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum). Selvom det er den første dokumenterede fangst fra dansk farvand, har Fyllas rokke været regnet med til den danske fauna siden begyndelsen af 1900-tallet. Læs artiklen ved at klikke her.

Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes til generalforsamling i Jydsk Naturhistorisk Forening torsdag d. 4. marts 2020, kl. 19.00.

På grund af COVID-19 situationen afholdes generalforsamlingen denne gang virtuelt via ”Teams”.

Det er derfor nødvendigt at tilmelde sig for at deltage i generalforsamlingen. Tilmelding sker ved henvendelse til Ole Jensen KLIK FOR MAIL. Der vil herefter blive fremsendt en bekræftelse på tilmeldingen, og op til generalforsamlingen vil der blive tilsendt en påmindelse sammen med et link der skal bruges for at koble sig op på mødet. Deltagelse kræver INGEN installation på computer, tablet eller telefon.
Ved tilmelding oplyses navn, e-mail og enten medlemsnummer eller fuld adresse da kun medlemmer kan deltage.

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter §7:

  1. Valg af dirigent – Lars Brøndum er foreslået af bestyrelsen
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab
  4. Forslag fra bestyrelsen – ingen forslag
  5. Forslag fra medlemmerne – der er ikke indkommet forslag
  6. Valg til bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 2 år af gangen. På valg er:
    Inga Kofoed Andersen
    Ole F. Jensen
    Per Egge Rasmussen
    Tobias Sandfeld
    Valg af studenterrepræsentant, der vælges for 2 år af gangen.
    Pladsen er i øjeblikket vakant
    Valg af suppleanter, der vælges for et år af gangen. På valg er:
    Birgitte Pløger
    Valg til en vakant plads som suppleant
  7. Valg af revisor. På valg er:
    Frank Jensen
  8. Eventuelt – Orientering om årets arrangementer i foreningen.


Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer offentliggøres på foreningens hjemmeside.
Fristen er nu overskredet – der er ikke indkommet forslag!

Følg med i udviklingen i den danske natur.

Der er nu mulighed for at se hvordan den danske naturs tilstand ser ud.

DCE (tidligere DMU) har for kort tid siden udgivet en række rapporter om naturens tilstand med resultater fra deres NOVANA overvågning.

Læs omtalen KLIK HER, hvor du også finder links til de forskellige rapporter.

Bemærk i øvrigt at du kan tilmelde dig nyhedsbreve fra DCE med nyheder, besked om nye rapporter og notater direkte til din postkasse. KLIK HER

Igen en ny artikel!

Denne gang er det Jens Tang Christensen, Kaj Halberg, Marie Riddervold, Peter Wind og Thomas Bregnballe der har skrevet en interessant artikel om Klægbanken i Ringkøbing Fjord, hvor de gennemgår udvikling og status gennem de seneste mange år.

Der bringes desuden en floraliste med de fundne arter der er blevet registreret ved undersøgelser i 1960, 1977-80 og 2018-19. Desuden omtales de fundne arter af padder, krybdyr og pattedyr, medens fuglene gemmes til en senere artikel, som forventes bragt i Dansk Ornitologisk Forenings tidsskrift. (DOFT).

Artiklen har titlen “Reservatet Klægbanken i Ringkøbing Fjord – Historie, areal- og vegetationsudvikling, med bemærkninger om faunaen” KLIK på denne for at læse eller downloade den eller gå ind på hjemmesiden her under “Artikler” i den sorte bjælke for oven for at læse den og andre af vore artikler.
God læselyst!