Mandag den 8. februar 2016 kl. 19.00 afholdtes foreningens årlige generalforsamling på Naturhistorisk Museum i Århus. Referatet fra generalforsamlingen er tilgængeligt under menupunktet “Om foreningen”, “Referat fra generalforsamlinger”.
Efter generalforsamlingen fortalte foreningens tidligere formand Eigil Holm om “Strejftog i Australiens natur”.
“Verden har to skabere, en for Australien, en anden for resten af verden!” Muligvis sagt af Darwin, og det ser ud til at være rigtigt, fordi der er så meget, der er anderledes i Auatralien end i resten af verden. Sydvestaustralien konkurrerer med Kapprovinsen i Sydafrika om at være den artsrigeste planteregion på jorden.
Eigil Holm berettede om de mange arter og viste fotos.