Skrivevejledning

Forfattervejledning til artikler til Flora og Fauna – både videnskabelige artikler, naturhistorier, turberetninger og konferenceindlæg

 

Ny version medio november 2015 / JR – med lille ændring i ”Publicerede kilder” pr. 7. jan. 2016.

Hvilken slags stof kan publiceres i Flora og Fauna?

Flora og Fauna bringer artikler om Danmarks, Grønlands eller Færøerenes plante- og dyreverden, noter om oplevelser i den danske natur, foreningsmeddelelser og boganmeldelser.

Artikler til publicering i Flora og Fauna modtages kun elektronisk.

Optagelseskriterier for videnskabelige artikler

Videnskabelige artikler skal være originale – dvs. baseret på ikke-tidligere publicerede data eller observationer, som ikke tidligere (helt eller delvist) er publiceret i et andet fagtidsskrift i Danmark eller udlandet. Reviewartikler – bestående af opsamlinger og sammenstillinger af allerede publicerede data – kan antages, hvis de originale, særligt aktuelle, dækkende eller tilvejebringer nye vinkler på emnet.

Hvordan skal en videnskabelig artikel til Flora og Fauna se ud?

Flora og Fauna er et fagtidsskrift, men har en bredt sammensat læserkreds – både mht. interesser og faglig baggrund. Artikler skal være skrevet på dansk i et fagligt men klart sprog, og skal desuden indeholde et engelsk resumé (summary). Artikler af fremmed­sprogede forfattere (på engelsk eller tysk) kan undtagelsesvis optages, i så fald med dansk resumé. Artiklen bør have et klart formål, og derudfra være forfattet med en logisk frem­ad­skridende struktur og formuleret klart og tydeligt. Struktur: Hvis ikke andet er aftalt med redaktionen, beder vi forfatteren benytte den traditionelle struktur med 1. Indledning, 2. Metode og materialer, 3. Resultater, 4. Diskussion, 5. Tak og 6. Citeret literatur.

Længde: Artiklerne bør ikke være på over 12 trykte sider, uden forudgående aftale med redaktøren. En trykt side uden figurer og tabeller vil normalt rumme ca. 950 ord eller ca. 5000 anslag uden mellemrum. Et godt bud på omfang kunne være 30-40.000 anslag inkl. mellemrum for et manuskript, inkl. brødtekst, tabeller, figur- og tabeltekster og litteraturliste.

Artsnavne: Såfremt alment kendte danske artsnavne eksisterer, skal disse benyttes; men første gang en art nævnes i teksten, anføres desuden dens videnskabelige navn i parentes. Danske artsnavne skrives med stort. Af hensyn til udenlandske læsere benyttes altid videnskabeligt navn i tabeller og figurer – alene eller sammen med det danske navn.

Hvordan benyttes og citeres faglitteratur i artiklerne?

Ved den faglige bedømmelse lægger redaktionen meget vægt på, at artiklen citerer relevant litteratur, både dansk og international. Disse ”referencer” skal primært indgå som dokumentation i 1) indledningens indkredsning af problemstillingen og opdatering af central viden på området og 2) ved diskussions­af­snittets fortolkning og perspektivering af resultaterne. Der skal dog heller ikke bringes unødvendigt mange referencer, ofte vil 20-30 referencer være maksimum. Har man ikke selv adgang til litteratur, anbefaler redaktionen, at man søger hjælp hos specialister på området. Redaktion og fagreferenter vil normalt understrege manglende referencer, men kan ikke påtage sig at levere det manglende.

Publicerede kilder:

Publicerede kilder citeres som i ”Oecologia”, dvs. i teksten med navn og årstal svarende fx. (Torp 1993), Hadley & Pegg (1989), (Mossberg et al. 1994). Citeres flere afhandlinger i samme parentes, benyttes følgende standard: (Hansen 1970; Jensen 1975, 1976).

Artiklens tekst skal mindst én gang henvise til samtlige kilder i litteraturlisten, ligesom alle anvendte publicerede kilder skal figurere i litteraturlisten.

Litteraturlisten anbringes i et særskilt afsluttende afsnit med titlen “Citeret litteratur« og kilderne arrangeres i alfabetisk rækkefølge efter følgende (nye!) standard (”Oecologia”), som specielt begrænser brugen af punktummer og kommaer. Vær derfor opmærksom her:

Tidsskriftartikler:

  • Torp E (1993) Fortsatte studier over Grærup Langsø. Flora og Fauna 99: 65-73.

Kapitler i bog:

  • Hadley G & Pegg GF (1989) Host-fungus relation-ships in orchid mycorrhizal systems. I: Pritchard HW (red) Modern methods in orchid conservation: the role of physiology, ecology and management. Cambridge University Press, Cambridge, pp 57-71.

Bog:

  • Mossberg B & Stenberg L (2007): Den Nye Nordiske Flora. Dansk udg. v. Feilberg J. Gyldendal, København.

Hvor artikler har mere end 2 forfattere, skrives de i teksten som fx Mossberg et al. (1994). Hvor artikler har mere end 5 forfattere, skrives kun de 5 første i litteraturlisten – resten som ”et al.”

Upublicerede kilder:

Upublicerede kilder bør også anføres. Mundtlige meddelelser omtales i teksten som f.eks.: »(Hans Jensen, pers. comm. 1981)«. Meddelelser i form af breve omtales i teksten som f.eks.: »(Jens Hansen, in litt. 1965)«.

Hvordan anføres takkebemærkninger i artikler:

Eventuelle takkebemærk­ninger samles i et afsnit med titlen »Tak«, som placeres umiddelbart før »Citeret litteratur«.

Hvordan bør manuskripter, figurer og tabeller udformes?

Figurer og tabeller fremsendes pr. mail eller overføreres via Dropbox. Figurer og tabeller afleveres med rette navn fx: Figur 1, Figur 2, eller tabel 1, tabel 2 og så fremdeles. Nummerering af figurer og tabeller skal være fortløbende.

Redaktionen forbeholder sig ret til at ændre farve på figurer og tabeller af hensyn til helheds­indtrykket. En udvalgt og passende mængde gode farve-il­lustrationer, fx fotos af arter eller vigtige detaljer, naturtyper og lokaliteter er velkomne. Redaktionen modtager kun manuskripter og figurmateriel i elektronisk form. Manuskripter skal være i Word og uden nogen former for layout i form af indrykninger, enspaltet. Figurer og tabeller sammen med figur og tabeltekster, bør sættes bagerst i manuskriptet i nummerorden. Overskrifter angives med fed skrift mens latinske navne kursiveres.

Fotografier, tegninger, diagrammer fremsendes i jpeg- eller tif-format. Fotos skal være i mindst 2 Mb opløsning. Filer op til en størrelse af ca. 5 Mb kan sendes pr. mail (red@floraogfauna.dk), større filer bedes overleveret via redaktionens ”Dropbox”, efter henvisning fra redaktionen. Figurmateriale leveres desuden i Excel, så redaktionen har mulighed for at ændre fondstørrelse, skrifttype og form. Håndtegnede figurer/ kort modtages kun undtagelsesvis og i så fald indscannet i jpeg-format, min. 1Mb.

Tabeller: Tabeller fremsendes som simple og let redigerbare Word- eller Excel-filer, og derimod ikke via indryk eller mellemrum. Tabeller udføres så simpelt som muligt, uden brug af rammer og med et minimum af streger (kun vandrette). Meget store tabeller bør undgås, eller udformes som appendiks. De skal være overskuelige og opbygningen understøtte den tilsigtede fortolkning.

Tabel- og figurtekster: Tabeltekster anbringes over tabellen. Figurtekster anbringes samlet bagest i manuskriptet. Alle figur- og tabeltekster skal skrives både på dansk og på engelsk og skal understøtte, at tabeller og figurer bliver fuldt læselige og forståelige på engelsk.

Hvordan sikres artiklernes læselighed for udlændinge?

Flora og Fauna har en del udenlandske abonnenter, primært i vore nabolande. Videnskabelige artikler i i Flora og Fauna refereres og kan derfor søges i det engelske ”Biological Abstracts” (www.biosis.org), hvor biosis-abonnenter både kan få titel, forfatter(e) mm. sammen med det engelske resumé. Det engelske resumé bør være kort og gengive formål, metode og væsentligste resultater. Resumé bør ikke indeholde referencer, figur- og tabelhenvisninger. Alle figurer og tabeller forsynes foruden den danske tekst med engelsk tekst. Mindst 4-5 ”keywords” bør angives dvs. nøgleord, latinske, engelske og danske, som er vigtige emneord for søgemaskinerne

Hvordan er arbejdsgangen for artikler?

Manuskripter indsendes elektronisk – typisk som vedhæftede tekst-, grafik- og billedfiler pr. e-mail. Større fotos og figurmateriale overføres efter anvisninger fra redaktionen via Dropbox. Alle manuskripter, uanset om de omhandler zoologiske eller botaniske emner, skal sendes til den ansvarshavende redaktør, som kvitterer for modtagelsen. Fagredaktøren sender derefter manuskriptet ud til kritisk gennemlæsning hos relevante fagfolk, hvorfra der tilstræbes en responstid på 3 uger Flora og Faunas fagreferenter fremstår anonymt. Kommentarer fra redaktionen og fagreferenten samles og et kommenteret manuskript returneres da til forfatteren.

Forfatteren reviderer sit manuskript og fremsender en opdateret elektronisk udgave. Når fagredaktøren har godkendt det reviderede manuskript, får forfatteren tilsendt en kopi af spalteopsætningen, som gennemgås og returneres til redaktionen med rettelser af fejl. Man er altid velkommen til at kontakte redaktionen om eventuelle faglige, tekniske eller administrative spørgsmål.

Hvordan skal en populær artikel i Flora og Fauna se ud: Naturoplevelse, Turberetning, Konferenceindlæg mm.

”Naturoplevelser/Turberetninger” skal være skrevet på klart dansk uden alt for mange fremmedord og tekniske detaljer og være netop ”NaturHISTORIER” i ordets egentlige forstand. De bør være rigt illustrerede og med fyldige figurtekster. Emnet kan være interessante iagttagelser fra naturen, efterlysninger eller andre historier, der formodes at have medlemmernes interesse. Der er intet krav til litteraturhenvisninger, men såfremt der henvises, skal det ske som nævnt ovenfor. ”Turberetninger” skal ligeledes være fængslende og inspirerende for læseren og fx give nye vinkler på kendte turmål eller appetit til ukendte turmål.

”Konference-artikler” vil naturligvis lægge sig tæt op ad et aftalt konference-indlæg. Det skal dog være udformet som et tekst-manuskript med separate figurer og tabeller, som beskrevet ovenfor, og kan derimod aldrig leveres som PowerPoint-dias. Der skal være det samme grundskelet som i videnskabelige artikler, titel, engelsk resumé, indledning, en række afsnit med velvalgte overskrifter, der følger gennemgangens struktur og støtter læsningen. Også her anbefales det at komprimere anvendte data, eksempler mm i tabelform, som støtter en hurtig skrålæsning af artiklens indhold og hovedpointer. Konference-artikler skal således kunne stå alene, og ikke være afhængig af konferencens øvrige foredrag.

Får forfatteren særtryk?

Ligesom en del andre fagtidsskrifter er Flora og Fauna gået væk fra at levere særtryk. Derimod honoreres alle artikler i Flora og Fauna automatisk med 10 hele hæfter til førsteforfatteren samt en højtopløst pdf-fil. Ekstra hæfter kan naturligvis rekvireres mod betaling, så længe oplag haves. Efter en periode på 2-3 år forbeholder Flora og Fauna sig ret til at lægge artiklen ud på bladets hjemmeside, som besøgende gratis kan kopiere.

Der er lukket for kommentarer.