>>Hvilken slags stof kan publiceres i Flora og Fauna?
>>Hvordan skal en artikel til Flora og Fauna se ud?
>>Hvordan benyttes og citeres anden faglitteratur?
>>Hvordan udformes tabeller og figurer?
>>Hvordan sikres læseligheden for udlændinge?
>>Kan man risikere at få afvist sit manuskript?
Hvilken slags stof kan publiceres i Flora og Fauna?
Flora og Fauna bringer artikler, der handler om observationer eller egentlige undersøgelser af Danmarks plante- og dyreverden. Artiklernes indhold skal rumme en eller flere nyheder, fx
- om Danmarks plante- og dyreverden i bredeste forstand, dvs. mikro- og makrofauna (hvirveldyr, insekter, krebsdyr, gopler, søpunge, regnorm, nematoder, flagellater, mm.) og mikro- og makroflora (blomsterplanter, bregner, svampe, alger, bakterier mm.).
- fra alle steder i Danmark, dvs. på landjorden, i jordbunden og i fersk- og saltvand og bunden derunder.
- vedrøre fund af nye arter, genfund, ændringer i arters udbredelse, beskrivelser af arter, grupper, samfund eller naturtyper, observationer af biologi og adfærd, kulturhistorie, naturpleje eller effekten af forskellige naturlige eller menneskeskabte påvirkninger.
- data kan stamme fra tilfældige eller planlagte observationer, upublicerede skriftlige kilder, private og museumssamlinger og fra eksperimenter i felten eller i laboratorium.
Nyhederne skal være originale observationer, dvs. ikke-tidligere publicerede observationer, der heller ikke er under samtidig publikation i et andet fagtidsskrift i Danmark eller udlandet. Opsamlinger og sammenstillinger af allerede publicerede data betragtes som originalt, hvis der er sket en ny anvendelse af data eller en original sammenkædning og viderebearbejdning.
Hvordan skal en artikel til Flora og Fauna se ud?
Flora og Fauna er et fagtidsskrift, men har en bredt sammensat læserkreds – både mht. interesser og faglig baggrund. Artikler skal være skrevet på dansk i et fagligt men klart sprog, og skal desuden indeholde et engelsk resumé (summary). Artikler af fremmedsprogede forfattere (på engelsk eller tysk) kan undtagelsesvis optages, i så fald med dansk resumé. Artiklen bør have eet klart formål, og derudfra være forfattet med en logisk fremadskridende struktur og formuleret klart og tydeligt.
Struktur: Hvis ikke andet er aftalt med redaktionen, beder vi forfatteren benytte den traditionelle struktur med 1. Indledning, 2. Metode og materialer, 3. Resultater, 4. Diskussion. Selv tilsyneladende ”banale” observationer vil ofte kunne tolkes bedre med et metodeafsnit, hvor man samler fx beskrivelse af findested, datoer og klokkeslæt, vejrforhold, observationsmåden eller egentlige indsamlingsmetoder, sikkerhed i bestemmelsen, nomenklatur osv.
Længde: Et normalt hæfte af Flora og Fauna er på 28 sider. Af hensyn til læserne ønsker vi at udforme indbydende, alsidige og letlæselige hæfter og har derfor lavet en målsætning om flere og kortere artikler i hvert hæfte. Blandt andet derfor bør artikler på over 8 trykte sider undgås. En trykt side uden figurer og tabeller vil normalt rumme ca. 3.500 anslag excl. mellemrum. Som udgangspunkt kan længere artikler kun bringes i Flora og Fauna efter forudgående aftale med redaktionen, og hvis forfatteren tilvejebringer midler til dækning af trykkeomkostningerne for hele artiklen, der kan finansiere et øget sidetal i hæftet.
Artsnavne: Såfremt alment kendte danske artsnavne eksisterer, skal disse benyttes; men første gang en art nævnes i teksten, anføres desuden dens videnskabelige navn i parentes. Af hensyn til udenlandske læsere benyttes altid videnskabeligt navn i tabeller og figurer – alene eller sammen med det danske navn.
Hvordan benyttes og citeres anden faglitteratur?
Ved den faglige bedømmelse lægger redaktionen meget vægt på, at artiklen citerer en rimelig mængde af relevant litteratur, også den nyeste, både dansk og international. Disse ”referencer” skal primært indgå som dokumentation i 1) indledningens indkredsning af problemstillingen og opdatering af central viden på området og 2) ved diskussionsafsnittets fortolkning og perspektivering af resultaterne. Som udgangspunkt benyttes ikke referencer i resumé og resultatafsnit. Har man ikke selv adgang til litteratur, anbefaler redaktionen, at man søger hjælp hos specialister på området. Redaktion og fagreferenter vil normalt understrege mangler i litteraturen, men kan ikke påtage sig at levere det manglende.
Publicerede kilder:
Publicerede kilder citeres i teksten med navn og årstal, f.eks. (Torp 1993), Hadley & Pegg (1989), (Mossberg et al. 1994). Citeres flere afhandlinger i samme parentes, benyttes følgende standard: (Hansen 1970; Jensen 1975, 1976). Artiklens tekst skal mindst én gang henvise til samtlige kilder i litteraturlisten, ligesom alle anvendte publicerede kilder skal figurere i litteraturlisten. Litteraturlisten anbringes i et særskilt afsluttende afsnit med titlen “Citeret litteratur« og kilderne arrangeres i alfabetisk rækkefølge efter følgende standard:
(Tidsskriftartikler:)
Torp, E. 1993: Fortsatte studier over Grærup Langsø. – Flora og Fauna 99: 65-73.
(Kapitler i bog:)
Hadley, G. & Pegg, G. F. 1989: Host-fungus relation-ships m orchid mycorrhizal systems. – I: Pritchard, H. W. (red.), Modern methods in orchid conservation: the role of physiology, ecology and management. Cambridge University Press, Cambridge, pp. 57-71.
(Bog:)
Mossberg, B., Stenberg, L. & Ericsson, S. 1994: Den store nordiske flora. Dansk udg. v. J. Feilberg & B. Løjtnant. – G. E. C. Gads Forlag, København.
I artikler af formen ”Mindre meddelelser” kan man vælge at anføre de publicerede kilder anderledes, nemlig med en komprimeret fuld reference i teksten – f.eks.: »Torp (Flora og Fauna 99: 65-73,1993)«.
Upublicerede kilder:
Upublicerede kilder bør også anføres. Mundtlige meddelelser omtales i teksten som f.eks.: »(Hans Jensen, pers. comm. 1981)«. Meddelelser i form af breve omtales i teksten som f.eks.: »(Jens Hansen, in litt. 1965)«. I artikler, som bygger på flere end 2 upublicerede kort og manuskripter o. lign., nummereres disse fortløbende i et særskilt afsnit med titlen »Upublicerede kilder«, som anbringes efter afsnittet »Citeret litteratur«. Der skal i artiklen være direkte henvisninger til samtlige upublicerede kilder på listen, f.eks.: »(upubl. 3)«.
I artikler af formen ”Mindre meddelelser” kan man vælge at citere sådanne upublicerede kort og manuskripter anderledes, nemlig med en komprimeret, fuld reference i teksten.
Takkebemærkninger:
Eventuelle takkebemærkninger samles i et afsnit med titlen »Tak«, som placeres umiddelbart før »Citeret litteratur«.
Hvordan bør manuskripter, figurer og tabeller udformes?
Redaktionen anbefaler, at man allerede fra starten af skrivningen udarbejder figurer og tabeller, der giver oversigt over vigtige resultater, undersøgelsesområder, prøvetagningsmetoder, mv. Det vil også øge tilgængeligheden af artiklen for den engelske læser. Figurerne kan være i farve eller s/h. En passende mængde gode farveillustrationer, fx fotos af arter eller vigtige detaljer er velkomne, da de er gode til at ”bryde” en massiv tekst.
Manuskript: Redaktionen modtager maskinskrevne og/eller elektroniske manuskripter i RTF-, Word- eller WordPerfect-formatet. Manuskriptet bedes i alle tilfælde udformet med dobbelt linieafstand og så simpelt som muligt, da finesser i opstillingen alligevel går tabt under overførslen til den elektroniske sats (Pagemaker). Latinske navne må dog gerne kursiveres.
Figurer: Fotografier, tegninger, diagrammer, print e.lign. fremsendes med tydelig angivelse af figurnummeret. Fotografier (dias, negativer eller print på højglanspapir) skal være skarpe, velbelyste og kontrastrige. Figurer i elektronisk form er velkomne. Billeder (op til en størrelse af knapt 10 MB) kan sendes pr. mail, større filer bedes brændt på en CD og sendt med posten. Alle elektroniske billedfiler bedes lagret som tif-fil i 300 dpi, dog gerne komprimeret.
Tabeller: Tabeller kan modtages som renskrevne ark eller print eller som filer i Excel, Word- eller WordPerfect-formatet. Tabeller udføres så simpelt som muligt, uden brug af rammer og med et absolut minimum af streger (kun vandrette). Meget store tabeller bør undgås.
Figur- og tabeltekster: Ledsagende tekster skal altid udarbejdes og anbringes bagest i manuskriptet (efter brødteksten). Alle figur- og tabeltekster skal skrives både på dansk og på engelsk og skal understøtte, at tabeller og figurer bliver fuldt læselige og forståelige på engelsk. I artiklens brødtekst skal der være henvisninger til samtlige figurer og tabeller i artiklen.
Hvordan sikres læseligheden for udlændinge?
Flora og Fauna har en del udenlandske abonnenter, primært i vore nabolande. Artikler i Flora og Fauna refereres og kan derfor søges i det engelske ”Biological Abstracts” (www.biosis.org), hvor biosis-abonnenter både kan få titel, forfatter(e) mm. sammen med det engelske resumé. Redaktionen gør derfor meget ud af at sikre artiklernes læselighed for den ikke-dansksprogede læser, og det sker igennem et resumé, der beskriver både formål, emne, materialer og metoder og de vigtigste resultater, gennem engelsk-tekstede figurer og tabeller (*samt gennem ”key words”, en linie under resuméet med nøgleord).
Hvordan er arbejdsgangen?
Manuskriptet, med angivelse af forfatterens adresse og telefonnummer, indleveres maskinskrevet eller som computerudskrift. Efter aftale kan man indsende manuskripter alene elektronisk – typisk som vedhæftede tekst-, grafik- og billedfiler pr. e-mail. Alle manuskripter, uanset om de omhandler zoologiske eller botaniske emner, skal sendes til den ansvarshavende redaktør, som hurtigt efter kvitterer for modtagelsen.
Fagredaktøren sender derefter manuskriptet ud til kritisk gennemlæsning hos relevante fagfolk (fagreferent), der – når han/hun er fundet – normalt kun tilstås 3 uger til arbejdet. For at sikre en uvildig og troværdig kritik tilskynder Flora og Fauna fagreferenten til at fremstå anonym. Derefter viderebehandler og kommenterer redaktionen manuskriptet og fagreferentens arbejde. Et kommenteret eksemplar af manuskriptet returneres til forfatteren sammen med et følgebrev.
Forfatteren reviderer nu sit manuskript, som tilbagesendes til fagredaktøren sammen med det originale kommenterede manuskript – meget gerne ledsaget af en opdateret elektronisk udgave – helst Microsoft Word, evt. i Word Perfect. Der vil ofte være endnu en kortere korrespondance mellem forfatter og redaktion mht. tilretning af det reviderede manuskript. Når fagredaktøren har godkendt det reviderede manuskript, får forfatteren hurtigst muligt tilsendt en kopi af spalteopsætningen, som omgående rettes igennem og returneres til redaktionen. I det hele taget tilstræber redaktionen en god, grundig, kritisk, konstruktiv og hurtig sagsgang. Man er altid velkommen til at kontakte redaktionen om eventuelle faglige, tekniske eller administrative spørgsmål.
Kan man risikere at få afvist sit manuskript?
I princippet kan man godt risikere at få afvist sit manuskript, men i praksis sker det næsten aldrig. En afvisning ville altid skulle begrundes skriftligt i et brev fra redaktionen, og skulle da bero på, at 1. artiklens emne ligger uden for Flora og Faunas område, 2. at observationerne ikke anses for tilstrækkeligt nye og opsigtsvækkende til et nationalt tidsskrift eller 3. at materialet allerede har været publiceret. Redaktionen forsøger at håndhæve disse principper på en positiv, konkret og konstruktiv facon, men forventer på sin side også lydhørhed og samarbejdsvilje hos forfatterne.
De fleste forfattere kan forvente at få en del kommentarer til deres manuskripter spændende fra spørgsmål, sproglige og faglige kommentarer og forslag, til egentlige krav. Det er redaktionens erfaring, at det fører til en dialog, der godt kan give mindre gnidninger undervejs, men stort set altid lykkes til sidst med gensidig tilfredshed over det færdige produkt – artiklen.
Får forfatteren særtryk?
Ligesom en del andre fagtidsskrifter er Flora og Fauna gået væk fra at levere særtryk. Derimod honoreres alle artikler i Flora og Fauna (dog ikke Mindre Meddelelser) automatisk med ti (10) hele hæfter – til førsteforfatteren. Hvis det ønskes, kan artiklen – også Mindre Meddelelser – leveres som højtopløst pdf-fil, som man selv kan printe særtryk fra. Ekstra hæfter kan naturligvis rekvireres mod betaling så længe oplag haves. Efter en periode på 2-3 år forbeholder Flora og Fauna sig ret til at lægge artiklen ud på bladets hjemmeside, som besøgende gratis kan kopiere.
