Svampetur til Kalø Hestehave

Fredag den 11. oktober kl. 13.00-16.00 – bemærk venligst det ændrede tidspunkt i forhold til forrige nyhedsbrev

Turledere: Anders Lykke (svampe) og Peter Wind (natur).

Mødested: P-pladsen ved Kalø Slotskro ved leddet til Hestehaven. GPS-koordinater: 56.283047, 10.480026

Alle er velkomne – og ikke medlemmer af foreningen.

Turen er gratis og kræver ikke tilmelding.

Østershat på på stamme af hyld. Foto: Peter Wind

Skoven ligger lige midt i et af Danmarks geologiske hot-spots nemlig i Nationalpark Mols Bjerge. De to glaciale serier som udgøres af Kalø Vig og Ebeltoft Vig med tilhørende randmoræner og hedesletten mod nord rummer spændende beretninger, som vi lægger til grund for plante- og svampelivet på stedet.

Vi går en tur langs kystklinten og ser på svampelivet på og under de mange ældgamle krogede ege-og bøgetræer. Der er fundet mange arter af store rørhatte som Rodrørhat og Karl Johan. Andre mykorrhiziadannere som skørhatte og mælkehatte findes der også mange af. Der er fundet både alm. kantarel og tragtkantareller men ikke mange, vi må sætte vores lid til trompetsvampene, som findes i produktionsskoven, som vi går gennem på tilbagevejen.

Vi vil gennemgå de enkelte fund med mellemrum, sådan at I ikke kommer hjem med kurven fuld af værdiløse svampe. Anders vil prøve at medbringe en del af de svampe, som han synes, deltagerne bør kende. Tag gerne friske ukendte svampe med, så vil Anders sikkert kunne bestemme dem også. 

Medbring: Tøj efter vejret, en svampekurv og en kniv til at rense de indsamlede svampe med.

En svampesamling beundres og foreviges. Foto: Peter Wind

Temaaften om invasive arter

Tidspunkt: Torsdag d. 3. oktober kl. 19.30 – 22.00

Mødested:
Auditoriet på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.
GPS: 56.167308, 10.203204

Adgang er gratis og alle er velkomne, også ikke-medlemmer!

Denne aften vil vi have fokus på de problemer, som invasive arter har for naturen i Danmark. Vi har derfor inviteret to foredragsholdere til at give indlæg om invasive plante og dyrearter. Der vil være en pause mellem de to foredrag, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne.

Kæmpe-bjørneklo.
Foto: Peter Wind

Aftenens program er:

Invasive plantearter v. konsulent, biolog Steffen Larni Nielsen

Invasive arter har historisk set, altid været et emne, som har delt meningerne blandt naturinteresserede. Således er det også i dag, hvor der stadig er stor uenighed omkring vigtigheden i at forvalte invasive arter for at sikre biodiversitet.
Foredraget vil, med udgangspunkt i danske invasive planter, se på hvordan truslen fra invasive planter generelt bliver opfattet i Danmark. Vi vil vende, hvilke forvaltningsværktøjer der er blevet brugt i det offentlige, og hvad holdningen er til disse. Eksempler vil blive fremført, for at illustrere nogle af aspekterne bag invasive planter. Med udgangspunkt i de belyste emner, vil den fremtidige forvaltning af invasive planter blive diskuteret.

Pause med en forfriskning i museets kantine

Invasive dyrearter v. tidligere biolog i Miljøministeriet Hans Erik Svart

Invasive arter betragtes på globalt plan som en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed. Det har blandt andet medført, at EU har indført en lovgivning der skal medvirke til at standse spredningen af arter som enten er eller forventes at ville kunne blive invasive i EU.
I Danmark har vi yderligere også fået et nationalt forbud mod handel af visse invasive arter. Vi vil se på lovgivningen og om hvordan listen over arter der omfattes af reguleringen bliver opdateret med nye arter.
Foredraget vil have særlig fokus på dyr. Handlingsplanen mod invasive arter indeholder en liste over de invasive arter der vurderes at være mest skadelige i Danmark. Det vil blive diskuteret om vi skal gøre noget mod de invasive arter, og i givet fald hvem der skal gøre det. Hvilken rolle har myndighederne og hvilken rolle har borgerne? Er formålet med bekæmpelse at udrydde de invasive arter, eller holder vi dem bare nede på et niveau vi finder acceptabelt og hvilke biologiske og økonomiske omkostninger er der ved de forskellige strategier? Bekæmpelse af dyr giver, i modsætning til planter, en række udfordringer af praktisk og etisk karakter, som vil blive diskuteret.

Japansk Pileurt.
Foto: Peter Wind

På tur mellem vildheste og vildkvæg i Mols bjerge

Søndag d. 4. august 2019 – Alle er velkomne også ikke-medlemmer.

Turen starter kl 10.00 fra Molslaboratoriets parkeringsplads (Strandkærvej 6, 8400 Ebeltoft) og varer ca. 2 timer. (GPS: 56.226440, 10.574288)
Der arrangeres fælleskørsel fra Naturhistorisk Museums parkeringsplads (Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C) med afgang senest kl 9.00
Husk fornuftigt tøj samt evt. drikkevarer, hvis vejret er meget varmt. Medbring gerne kikkert og/eller kamera.

Kun ca. 45 min kørsel fra Aarhus, på Molslaboratoriets arealer i hjertet af Nationalpark Molsbjerge, finder vi Danmarks absolut mest ambitiøse rewildingprojekt.
Tilbage i 2016 der derfor udsat en mindre flok Exmoor-ponyer, der skulle supplere områdets bestand af Galloway kvæg i forbindelse med rewilding af området.
Rewilding betyder, at man har udlagt området til vildere, mere selvforvaltende natur. Frem for, at vi mennesker minutiøs plejer og detailforvalter naturområderne v.h.a. klassiske naturplejemetoder, fx i form af sommergræsning, høslæt og maskinel kratrydning, så giver man områdernes mulighed for at forvalte sig selv gennem naturlige dynamikker og processer.
Én af de vigtigste ting man her kan gøre, er at sætte store, vilde planteædere ud. Dyrenes naturlige adfærd i forbindelse med græsning, støvbadning og deres øvrige slid på området vil medføre, at der skabes levesteder til gavn for områdets øvrige arter.
Tag med Jydsk Naturhistorisk Forening på jagt efter området de store planteædere og hør nærmere om baggrunden for rewilding og hvad det – sammen med tørken i 2018 – har betydet for naturen derude.

Tur til Katbjerg Odde – en naturperle i Mariager Fjord.

Søndag d. 9. juni, kl. 11.00 til 14.00 – Bemærk ny dato! – Alle er velkomne, og ikke-medlemmer

Turleder: Biolog Peer Egge Rasmussen (historier og dyreliv) (Mob. 24641947) og seniorbiolog Peter Wind (botanik).

Mødested: Katbjerg Oddevej 6, 9550 Mariager (GPS: 56.643435, 9.904382)

Der arrangeres fælles kørsel fra Naturhistorisk Museum Aarhus kl. 10.
Henvendelse til Peter Wind, mobil 25475449, e-mail: pw(a)roendesnet.dk, hvor deltagere med ledige pladser bedes henvende sig.

Turen er ikke velegnet for gangbesværede, klapvogne m.v. Fornuftigt fodtøj efter vejret. Medbring frokost og drikkevarer.

I 1986 blev 123 hektar af Katbjerg Odde og nærmeste omegn fredet. Det skete for at sikre områdets naturværdier og for at give offentligheden adgang. Det fredede område er privatejet bortset fra opholdsarealet ved selve odden, som ejes af det offentlige. En ejer har investeret i kødkvæg og udlagt skoven til urørt skov med helårsgræsning.

Botanisk er der tale om et af de højest værdisatte områder i Mariagerfjord kommune. Et stærkt kuperet areal ud mod fjorden rummer en mosaik af forskellige naturtyper på både tør og fugtig bund. Skrænternes overdrev indeholder både kalkelskende arter som lav tidsel, hjertegræs og dunet vejbred samt arter knyttet til sandet, næringsfattig jordbund som f.eks. guldblomme og kattefod. I området findes desuden to kildevæld beliggende på en nordskråning.

Maj-gøgeurt. Foto: Peter Wind

Der er i området registreret over 300 plantearter heriblandt orkidèer tyndakset gøgeurt, som findes på den nordvendte skrænt, blomstrer som den første i maj. De hvidblomstrerede skov- og bakke-gøgelilje er fremme i juni, hvor de ved nattetide sender velduftende signaler til de langsnablede insekter, der bestøver dem. I de vældprægede kær findes bestande af maj-gøgeurt og skov-gøgeurt. Maj-gøgeurt blomstrer, fra midt i maj, og skov-gøgeurt kommer i blomst i begyndelsen af juni. I starten af juli kan man finde smukke blomstrende eksemplarer af den sjældne sump-hullæbe.

Der er mulighed for en del forskellige fugle og insekter i det varierede landskab med skov, eng, strandeng, overdrev og over Mariager Fjord.

Eskelund – fra stenalderboplads til losseplads til naturperle

Lørdag d. 27.april kl. 10.00 til 12.00

På trods af sin størrelse, så er der ikke mange, der kender til det 17 hektar store grønne område, der i dag kaldes for Eskelund. Med en placering inden for ringvejen i Aarhus, lige ved tilkørslen til Aarhus S-motorvejen, så burde man ellers tro, at området var et yndet udflugtsmål for aarhusianerne.

Foto: Lars Brøndum

Eskelund ligger midt i det, der i gamle dage ville have været et Aarhus Å-deltaet. Allerede i Stenalderen blev området brugt som boplads af datiden jægere og samlere, mens området i vikingetiden blev brugt i forbindelse med skibsbyggeri.

I moderne tid har området huset et stort affaldsdeponi, men efterhånden som Aarhus voksede ud omkring området, så blev det lukket og siden overdækket, hvorefter naturen langsomt har vandret ind. I dag er området igen kommet i spil som kommende bypark, landskabslaboratorium og eventområde, der måske bl.a. kommer til at huse den aarhusianske NorthSide-festival.

Sammen med Biolog og Naturhistoriker Lars Brøndum fra Naturhistorisk Museum kan du tage med på opdagelse i områdets rige natur, der rummer historier om Aarhus’ udvikling fra stenalderen frem til i dag.

Turen tager ca. 2 timer. Husk påklædning efter vejret og fornuftigt fodtøj.
Mødested: Parkeringspladsen ved hjørnet af Åhavevej og Eskelundvej
Turleder: Lars Brøndum, Tlf. 23361662

Fugle i Farver – farvestrålende og mærkværdige fugle fra verdens fuglerigeste land Colombia

Tirsdag den 26. marts 2019 kl. 19.30. 

Auditoriet på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Rejseforedrag ved biolog Hans Erik Jensen. Foredraget arrangeres i fællesskab med DOF Østjylland. Alle er velkommen – også ikke-medlemmer.

Fuglebilleder fra en rundrejse i Colombia, hvor næsten 1/5 af alle verdens fuglearter er registreret. Biolog og naturfotograf Hans-Erik Jensen tager dig med på en tur fra den dampende regnskov i Amazonas, til de iskolde Andes-tinder i over 4000 meters højde.

Temadag 2019: Behøver biodiversiteten kunstigt åndedræt?

BEMÆRK: Der er nu åbent for tilmelding igen!

Lørdag d. 16. marts 2019 holder de grønne foreninger i Østjylland holder traditionen tro igen en fælles temadag, i år med ovennævnte titel som tema og med mange spændende foredrag.
Deltagelse i foredragene er gratis, men kræver tilmelding.
Som sædvanligt er der mulighed for at tilmelde sig til en efterfølgende fælles spisning med buffet (mod betaling).
Se det spændende program, samt oplysninger om tilmeldinger, sted, kørselsvejledning, program og abstract til foredragene – KLIK HER!

Vild ørredyngel fra gydning af vildfisk i et godt ørredvandløb. Foto: Jan Nielsen.

Generalforsamling

Torsdag den 21. februar 2019 kl. 19.00.

Jydsk Naturhistorisk Forenings ordinære generalforsamling i auditoriet på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé10, 8000 Aarhus C.

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Aflæggelse af regnskab.
4. Forslag fra bestyrelsen.
5. Forslag fra medlemmerne.
6. Valg til bestyrelse og af to suppleanter.
7. Valg af revisor.
8. Eventuelt.

Generalforsamlinger indvarsles skriftligt pr. post eller pr. e-mail af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel. Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer skal offentliggøres på foreningens hjemmeside.

Efter generalforsamlingen vil der ca. kl. 20.00 være foredrag med Biolog Hans-Erik Jensen med titlen:
En Naturhistorisk Rejse til Madagaskar – se nærmere nedenfor!

En naturhistorisk rejse til Madagaskar

Torsdag den 21. februar 2019 kl. 20.00.

Madagaskar – enestående natur der hastigt forsvinder.

Foredrag ved biolog Hans Erik Jensen.

Biolog og naturfotograf Hans-Erik Jensen fortæller og viser billeder af mange af de enestående dyr, insekter og planter på øen Madagaskar i Det indiske Ocean.

Fotos: Hans-Erik Jensen

Madagaskar er hjemsted for et utal af arter, der ikke findes andre steder i verden. Men Madagasker er også et af verdens fattigste lande, hvor naturen er under voldsomt pres og forsvinder med stor hast.

Kom med på en foto-rundrejse på øen fra nord til syd, og hør noget om øens geografi og hvad der måske kan gøres for at bevare dens biodiversitet.

Besøg også Hans-Erik’s fotogalleri på nettet: www.hejensen.myportfolio.com

Rejsen til Tasmanien

Torsdag den 31. januar 2019 kl. 19.30.

Naturoplevelse på Tasmanien. Rejseforedrag ved biologerne Ditte Arp Jensen & Bjarke Madsen, Aarhus Universitet

Sted: Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding. Adgang for alle, også ikke-medlemmer.

Tasmanien er beliggende 240 km syd for det australske fastland. Klimaet er tempereret og anelse mildere end det danske, men er til gengæld præget af en meget udfordrende topografi, der giver et varierende landskab. I Australien kendes Tasmanien som ”Den naturlige stat” hvor mere end 42 % af landområdet er naturbeskyttede. Vi lægger til land ved statens hovedsæde i Hobart, der til stadighed er præget af kolonialismen, hvor øen var udstykket til britisk fangelejr og ellers kun blev brugt som mellemstation for hvalfangere og ekspeditionsfolk på vej mod Sydhavet og Antarktis.

Hobart er omkranset af Wellington bjergkæden, og det er nærmest uundgåeligt ikke at blive betaget af Hobarts varemærke, bjerget Mt. Wellington/Kunanyi, hvor flere berømte naturalister som fx Joseph Banks og Charles Darwin har sat deres fodspor. Navnet Kunanyi stammer fra Muwinina folkets sprog, der oprindeligt boede i området omkring Hobart, og som resten af de Tasmanske aboriginere desværre led en tragisk skæbne. Heldigvis anerkender de fleste i dag de tidligere beboere med en vis respekt, hvilket også tilkendegives ved at mange steder nu får deres oprindelige navne igen. 

Området omkring Kunanyi rummer et utal af ”hemmelige” udsigtspunkter, vandfald og mange andre specialiteter. Derudover er bjerget et vigtigt levested for en lang række af endemiske og beskyttede plante- og dyrearter. Generelt set, er der stor fokus på at bevare de naturlige habitater i Tasmanien, og særligt Nationalparkerne udmærker sig ved at lade naturen passe sig selv. Det er nærliggende, at denne bevaringsvilje overfor naturen skyldes et af de mest kendte eksempler på menneskelig artsudryddelse i nyere tid. Den Tasmanske Tiger blev sidst set i naturen i 1930’erne og officielt erklæret udryddet fra planeten i 1982. I øjeblikket forsøger man at omvende rygtet af den Tasmanske Djævel til noget mere positiv, da den ligesom Tigeren, har været udsat for intensiv dusørjagt på en uberettiget baggrund bygget på frygt. Trods opfattelsen af den Tasmanske Djævel synes at være på rette vej, så er bestanden nu yderligere presset af en særlig kræftsygdom, og man har gjort flere tiltag for at bevare pungdyret. Det største tiltag ses på Maria Island, hvor man har udnævnt en hel ø til den Tasmanske version af Noahs Ark, der på den måde kan opretholde sunde populationer isoleret fra de sygdomsramte dyr.

Wombat

Tag med på en vild rejse rundt på Kronprinsesse Marys hjemstavns ø, hvor vi vil give en billedlig fortælling om vores oplevelsesrige tur. Vi skal langs den dramatiske kystlinje, der først mødte de tidlige opdagelsesrejsendes syn, inden de kunne nyde en rolig fart ind gennem Derwent River. Vi skal igennem store Eukalyptus skove med det helt særlige økosystems tilpasning til skovbrand. Slutteligt skal vi helt væk fra civilisationen og igennem Tasmaniens vildeste område, The Tarkine, der betragtes som den Tasmanske Tigers sidste levested, og hvor håbet om et genfund til stadighed lever, omend yderst spinkelt.