Det store Vandskel

Tidspunkt: Lørdag d. 20. august kl. 10.00-16.00

Mødested: P-pladsen ved Gudenåens udspring, markeret med en rød pil på kortudsnittet, der er hentet
fra Naturstyrelsens foder om de to åers udspring: https://naturstyrelsen.dk/media/176121/58_gudenaaen og skjernaaen_081215.pdf . Koordinater N 55.90295 Ø 9.39945

Turleder: Peter Wind

Afgrænset af Tørring, Give og Nørre Snede findes et stykke af den jyske højderyg, der byder på afvekslende naturoplevelser, og hvor man fornemmer historiens vingesus. Her har Gudenåen og Skjernåen deres udspring få hundrede meter fra hinanden.

Tæt ved udspringene har Hærvejen haft sit forløb gennem flere tusinde år, og her findes flere gravhøje og andre oldtidsspor.

Skjernåens udspring. Foto: Peter Wind, 23/7-2011
Gudenåens udspring. Foto: Peter Wind, 23/7-2011
Mødested


Naturtur til Sprogø + evt. gåtur ved Knudshoved

Tidspunkt: Søndag d. 24. juli kl. 13.00. Turen ved Knudshoved starter kl. 10.00

Mødested: Monarch, Hjejlevej, 5800 Nyborg (GPS: 55.29738, 10.84273)

Pris:
400 kr. pr. deltager

Bemærk venligst: Turen gennemføres i samarbejde mellem Jydsk Naturhistorisk Forening og Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland. og er KUN for medlemmer af en af de to foreninger!

Har du nogensinde, når du er kørt over Storebæltsbroen, og passeret Sprogø, tænkt at det kunne være spændende at stoppe op her, og se nærmere på hvordan naturen på øen ser ud?

Nu er chancen der! Det er lykkedes os at få lov at besøge øen på en af de få ture der hvert år gives adgang til.
Starten på turen til Sprogø er kl. 13.00. Vi mødes ved Monarch på Hjejlevej i Nyborg, det er den sidste afkørsel inden broen, når man kommer fra Jyllandssiden. Her samles vi op af en bus fra VisitNyborg, som kører os ud på øen, sammen en lokalkendt naturvejleder, der vil vise os rundt med speciel fokus på naturen. Der vil undervejs dog også blive fortalt lidt om øens historie.

Inden afgang til Sprogø kl. 13.00 er der mulighed for at gå en tur i området omkring Knudshoved og den sø, Østerø Sø, som ligger der. De græssede strandoverdrev og strandenge på Østerø Halvøen rummer en artsrig flora med bl.a. strand-nellike, rødtop, smalbladet kællingetand, drue-gåsefod og tangurt. Vil du med på en samlet tur inden afgangen til Sprogø mødes vi kl. 10.00 ved Monarch, så er der god tid til at gå en tur, få lidt at spise og besøge toiletterne ved Monarch (der er IKKE adgang til toilet på Sprogø!)

Læs mere om Sprogø KLIK HER

Praktiske oplysninger: Kørsel til og fra Nyborg foregår i privatbiler. Du skal selv medbringe mad og drikkevarer (vil også kunne købes hos Monarch), Beklædning efter vejrforholdene. Almindeligt solidt fodtøj vil være tilstrækkeligt. Kikkert vil være en stor fordel.

Sørg for at være ved Monarchi god tid inden afgang til Sprogø, og senest 12.45, så vi er sikre på at alle er til stede inden bussen kører. Vi bliver sat af samme sted ca. kl. 16.

FOR RESERVERING AF LEDIG PLADS SKAL DU SKRIVE TIL: tilmelding@jydsknaturhistorisk.dk.

Billetten vil derefter blive tilgængelig via følgende link, hvorfra betaling også sker:

Link til tilmelding: KLIK HER

Bemærk der vil, indtil billetten er frigivet, stå udsolgt ved brug af linket

Hav dit medlems nr. klar inden du starter bestillingen!

Derefter følges følgende vejledning:
KLIK ”Find billetter” -> Indsæt antal (max. 2 pr. bestilling) og KLIK ”Bestil billetter”
Udfyld e-mail (2 gange), Udfyld navn, forening og medlem nr. og KLIK ”Jeg accepterer salgs-og leveringsbetingelserne. (medlems nr. fremgår af betalingsoversigt fra banken for april måned, eller tilsendte indbetalingskort. Ved tvivl kan Peter Wind kontaktes på e-mail KLIK HER)
KLIK ”Fortsæt billetbestilling
KLIK ”Bekræft bestilling og gå til kvittering”
KLIK ”Hent dine billetter”, eller afvent den e-mail der bliver sendt til den opgivne e-mail adresse med en vedhæftet billet og adgang til at hente billetten senere.

HUSK at medbringe billetten på turen!

AFBESTILLING AF BILLET: Hvis du bliver forhindret i at deltage, eller fortryder, bedes du give besked til: KLIK FOR MAIL! Vi vil så refundere din billet (til og med 10. juli), som dermed samtidig bliver frigivet til brug for en anden.

Aftentur til Tingvad Kær

Tidspunkt: Tirsdag den 21. juni kl. 18.00-21.00

Turleder: Peter Wind

Mødested: Naturstyrelsens P-plads ved T-krydset mellem Lyngbygårdsvej og Tingvad, UTM N 56.17480 E 10,04490. Herfra vandrer vi til kærområdet.

Alle er velkomne til at deltage, også ikke-medlemmer af foreningen.

Mødested: Naturstyrelsens P-Plads

Tingvad Kær: Yderup Ådal strækker sig nordøst for Lyngbygård Ådal. På sydsiden af ådalen mellem Yderup og Lyngby ses et større overdrevsområde, der indeholder flere væld med ekstremrigkærsvegetation, Tingvad Kær. Vældene ligger typisk på skrånende terræn ned mod Yderup Bæk.

Området rummer som helhed en særdeles varieret og artsrig vegetation. Således er der noteret over 200 arter. Her vokser flere sjældne eller halvsjældne arter. Af den omfattende artsliste kan nævnes Sump-Hullæbe, Butblomstret Siv, Blåtop, Bukkeblad, Djævelsbid, Engblomme, Sump-Snerre, Vild Hør, Maj-Gøgeurt, Skov-Gøgelilje, Dunet Havre, Eng-Havre, Hjertegræs, Kryb-Hvene, Sump-Kællingetand, Smalbladet Kæruld, Vinget Perikon, Seline, Blågrå Siv, Krognæb-Star, Skede-Star, Kær-Star, Dværg-Star, Langakset Star, Loppe-Star, Tvebo Star, Tue-Star, Tandbælg, Kær-Tidsel, Tormentil, Kær-Trehage, Eng-Troldurt, Trævlekrone og Vibefedt.

Tingvad Kær 12.06.2012 – Foto: Peter Wind

Aftenorkidétur til Hørret Skov med Uller Eng

Tidspunkt: Torsdag den 2. juni kl. 18.00-21.00

Turleder: Amdi Nedergaard og Peter Wind

Mødested: P-pladsen ved den østlige indgang til Hørret Skov ved enden af Hørret Skovvej ved nr. 34,
UTM N 56.08724 E 10,20553

Alle er velkomne til at deltage.

Uller Eng 19.maj 2020. Foto: Peter Wind

Hørret Skov er 75 ha stor og ejes af Århus Kommune. Skoven ligger på lavt terræn og rummer en fugtig skoveng i den centra­le del, Uller Eng. Jord­bunden i hele skoven består af fugtigt, stift ler. Bøg er domi­nerende skovtræ iblandet Stilk-Eg, Ask og Ahorn. Af orkidéer forekommer her Tyndakset Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe og Skov-­Hullæbe.

Den 4 ha. store Uller Eng rummer en mosaik af overdrev, væld og overgangs­rigkær og gennemstrømmes af flere bække. Afgræsningen af skovengen har været indstillet i en periode fra 1972 men er ved kommunens mellemkomst blevet genoptaget. Floraen på skovengen er blevet grundigt registreret af flere omgange, ligesom den har være brugt til undervisning i plantebestemmelse både for studerende ved Aarhus Universitet og for kursister ved Folkeuniversitetet i Aarhus. Af den artsrige flora, som vi har chance for at se i blomst, kan fremhæves Hjertegræs, Eng-Kabbeleje, Træv­lekrone, Sump-Kællinge­tand, Bukkeblad, Tvebo Baldrian, Kær-Trehage, Krybende Læbeløs og Maj-Gøgeurt.

Uller Eng 19. maj 2020. Foto: Peter Wind

Forårsaftentur til Forstbotanisk Have for at nyde forårsfloret

Tidspunkt: Onsdag den 4. maj kl. 18.00-20.30

Turleder: Peter Wind

Mødested: P-pladsen ved hovedindgangen på Skovridervej, UTM N 56.12540 E 10,20390

Alle er velkomne til at deltage.

Forstbotanisk Have fra 1923 blev anlagt i Aarhus på en del af Skovridergårdens jord under ledelse af den daværende skovrider Niels Jørgen Bang. I området var der tidligere tørvegrave.

Haven er et skovplantearboret. Den dækker 5 ha med over 900 forskellige træer og buske fra alle egne af verden, bl.a. SyrienKaukasus, det nordøstlige USA, Californien og Kina. Blandt andet findes et mammuttræ på 31 meters højde. Desuden er haven præget af gamle ege- og bøgetræer, som stod på stedet, inden det blev omdannet til forsthave.

I dag består haven af tætte bevoksninger afvekslende med åbne, overdrevsagtige partier. Der er en stendal og et mosestykke, men også flere damme og en kæmpehøj. Til erstatning for væltede, syge og udlevede træer planter man stadigvæk nye eksemplarer af interessante arter. Planterne bliver kun beskåret, hvis praktiske hensyn gør det nødvendigt, og sigtet er at kunne vise planterne i deres naturlige vækstform.

Der er offentlig og gratis adgang til haven på alle tider af døgnet, og det er tilladt at færdes overalt, hvis man er til fods. Det er dog ikke tilladt at indsamle plantedele i haven. Her er der mulighed for at finde gul anemone, storblomstret kodriver, hulrodet lærkespore, liden lærkespore, skælrod, almindelig guldstjerne, hylster-guldstjerne og kæmpe-star.

Højen midt i Forstbotanisk Havn. Foto: Peter Wind

Flagermustur til Daugbjerg Kalkminer

Lørdag d. 2. april kl. 16.00

Turledere: Flagermusekspert Morten Elmeros , Aarhus Universitet og botaniker Peter Wind

Mødested: Daugbjerg Kalkgrubers P plads på Dybdalsvej , koordinater N 56.4437 E 9.1373


Vi starter med en travetur gennem Daugbjerg Krat og ser undervejs på træer, buske og grønne urter.
Kl. 16.30 går vi ind i gruberne, hvor Morten Elmeros vil fortælle om flagermusenes levevis og adfærd.
Hver vinter overvintrer der tusindvis af vandflagermus og damflagermus i kalkgruberne. Derud over
kan vi være heldige at se frynseflagermus, Brandts flagermus og brun langøre.

Det er tilladt at fotografere på turen, ligesom du med fordel kan medbringe en lommelampe.

Der er plads til maksimalt 25 deltagere. Ved overtegning oprettes venteliste.

Bemærk venligst, at da der er tale om et betalingsarrangement, er det på grund af de danske
momsregler kun for foreningens medlemmer.

Brandts Flagermus. Foto: Morten Elmeros

Pris for adgang til gruberne kr. 90.

Aftensmad: Der er mulighed at tilkøbe aftensmad, der er tapas for kr. 199 pr. person.

Tilmelding efter først til mølle princippet: Send en mail til Peter Wind på pw@roendesnet.dk og
angiv, om du alene deltager i flagermusturen eller om du også ønsker at deltage i aftensspisningen.
Indbetal samtidig kr. 90/289 til foreningens konto: 1551 7068786. Din tilmelding er først gældende,
når betalingen er indgået. Du vil modtage en kvittering, når betalingen er indgået men først fra den 28. marts 2022.

Damflagermus. Foto: Morten Elmeros

Surtsey: et biogeografisk feltstudium gennem et halvt århundrede

Lektor emeritus Henning Adsersen, Afdeling for Økologi og Evolution, Biologisk Institut og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), Københavns Universitet

Tirsdag den 8. marts kl. 20.00 – bemærk klokkeslæt

Sted: MindLab (tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Deltagelse i foredraget er gratis, og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Surtsey dukkede op af havet i 1963 som den sydvestligste ø i Vestmannaøerne lidt syd for Island. Islandske biologer og geologer greb straks chancen for i detaljer at studere den geologiske og biologiske udvikling på den nye ø og har tilvejebragt et enestående datamateriale om processerne.

I foredraget præsenteres kort de geomorfologiske forhold, og der gøres detaljeret rede for indvandringen til og overlevelsen af planter til øen. Disse processer belyses af planternes spredningsbiologi, deres voksestedskrav og udbredelse, deres populationsbiologi, og hvorledes succesionsprocesserne skrider frem og påvirkes af indvandringen af fugle.

Endelig sættes disse biogeografiske processer i relation øbiogeografiens begrebsapparat, og der gives bud på hvorledes Surtsey og dens vegetation vil udvikle sig.

Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes til generalforsamling i Jydsk Naturhistorisk Forening tirsdag d. 8. marts 2020, kl. 19.00.

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter §7:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab
  4. Forslag fra bestyrelsen
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. a. Valg til bestyrelsen. Medlemmer vælges for 2 år af gangen. På valg er:
    Lars Brøndum
    Amdi Nedergaard
    Rikke Trachsel
    Peter Wind
    Valg af studenterrepræsentant, der vælges for 2 år af gangen.
    Pladsen er i øjeblikket vakant
    b. Valg af suppleanter, der vælges for et år af gangen. På valg er:
    Birgitte Pløger
    Valg til en vakant plads som suppleant
  7. Valg af revisor. På valg er:
    Frank Jensen
  8. Eventuelt

Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer offentliggøres på foreningens hjemmeside.

Sted: MindLab (det tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

To biologer i det centrale Mexico

Rejseforedrag ved biologerne Cecilie Lohse Mielec og Michael Straarup Nielsen.

Tirsdag d. 22. februar kl. 19.30

Sted: MindLab (tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Vi tilbragte to uger i den centralmexicanske ørken i efteråret 2019. Vi havde hovedkvarter i byen Aguascalientes, der er provinshovedstad i delstaten af samme navn. Her brugte vi tiden til at gå på opdagelse i de tørre naturtyper, som trods alt var fyldt med liv i form af kaktusser og andre sukkulenter, skorpioner, edderkopper, sommerfugle og laver. Ved foredraget viser vi billeder af både landskaber, natur og naturligvis plante- og dyrelivet.

Ulv i Danmark – foredrag ved Thomas Boesdal

Torsdag d. 3. februar kl. 19.30: Foredrag om ulven i Danmark ved Thomas Boesdal.
Varighed: ca. 2 timer plus 15 min pause

Sted: MindLab (det tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Thomas Boesdal, jæger, familiefar, naturelsker og kendt fra TV og aviser har fulgt ulvene i dk siden 2012 via dna prøver, vildtkameraer, kadavere og spor og han har selv set dem masser af gange. Han er kendt i jægermiljøet som en entusiastisk jæger, i ulvemiljøet som en nysgerrig nørd der ikke falder for udokumenterede fakta, og som familiefar ses han tit og ofte med alle 4 børn på ryggen på jagt efter bævere, ørne, grævlinge, flagermus, guldsmede og ulve. Thomas er desuden en fast del af den Nationale ulveovervågning ulveatlas.dk. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til Thomas og debattere om ulve hører til i Danmark eller ej. 

Emner:

Hvad skal vi med den ulv?

Konflikter med mennesker?

Hvad kan vi forvente?

Hvordan genkendes den?

Hvad er status på ulve i dk?

Hvad siger forskerne?

Hvilke udfordringer kommer der?

Jagt, husdyr, hunde og vildt og så ulv?

Klægbanken, en isoleret øgruppe i Ringkøbing Fjord.

Tirsdag d. 25. januar kl. 19.30: Klægbanken, en isoleret øgruppe i Ringkøbing Fjord
Foredrag om de faunistiske undersøgelser på og omkring øerne ved biologerne Jens Tang
Christensen, Kaj Halberg og Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet

Sted: MindLab (det tidligere Auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10,
8000 Aarhus C.

BEMÆRK: De nuværende coronarestriktioner betyder at der kræves CORONAPAS og MUNDBIND ved adgang til Naturhistorisk Museum, så hav disse ting klar!

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Klægbanken er en sydsydvest nordnordøst orienteret, ca. 3,5 km lang, smal ø række, beliggende på Stauning Grund i den nordøstlige del af Ringkøbing Fjord, ud for Halby. I foredraget beskriver vi Klægbankens historie, herunder udviklingen i dens areal og vegetation fra 1880 og frem til i dag.

Gennem årene er der foretaget få undersøgelser af floraen og faunaen på Klægbanken og det
omgivende vandområde, formentlig på grund af de vanskelige og restriktive adgangsforhold.
Ud over vegetationsforholdene er især fugle og pattedyrfaunaen blevet undersøgt. Vi vil i
foredraget fokusere på udviklingen i ynglefuglenes og pattedyrenes forekomst på Klægbanken.

Den eksponerede kyst af Klægbanken. Foto: Peter Wind, 23. august 2019