Beretning fra aftentur til Trelde Næs torsdag d. 27. maj 2021

Efter en lang periode med blæsende, køligt, regnfuldt vejr i maj 2021 viste aftenvejret sig endelig fra den milde side med blæstfri, mild og fugtig aftenluft og en nedgående sol i horisonten. Aftenturen tog sin begyndelse på den store P-plads for enden af Trelde Næs Vej, hvor 10 deltagere var mødt frem beklædt med enten gummistøvler eller solidt fodtøj. Det viste sig at være en fornuftig beslutning med hensyn til valg af fodtøj, for den megen nedbør i dagene forinden medførte, at delstrækninger af stierne var særdeles mudrede.

Udsnit af deltagerne. Foto: Amdi Nedergaard

Fra P-pladsen vandrede vi ad den brede skovvej mod syd gennem Kirkeskov til den sydøst vendte kystskrænt mod Lillebælt. Herfra fulgte vi stien øverst på havskrænten. Den var til tider særdeles smattet og opkørt af mountainbikes, ligesom kystskræntens levende bevægelser bevirkede, at vi måtte søge ind i landet, da skræntstien sine steder var skredet, ligesom tværgående vandrige vandløb havde gravet sig dybt ned i terrænet. Vandløbenes eroderende kraft var kun forstærket af de store mængder nedbør, der var faldet i ugerne op til ekskursionens afvikling, hvilket gjorde flere bækraviner særdeles vanskeligt passable.

Ægbladet Fliglæbe. Foto: Amdi Nedergaard
Gøgeurt. Foto: Amdi Nedergaard

Kystskrænten stækker sig fra Trelde Næs til Hybylund nord for Fredericia. Den er særdeles levende, idet plastisk ler er hovedingrediensen i kystskrænten. Plastisk ler er en uformel geologisk betegnelse for en række meget fede og meget finkornede lerlag i Danmark. Hvert lag har forskellig farve, kalkholdighed og lermineral sammensætning. Det består overvejende af lermineraler fra smectitgruppen og kan have et varierende indhold af fint fordelt kalk. Leret kendes fra undergrunden under det meste af Jylland syd for Limfjorden, Vest- og Sydfyn, Nordvestsjælland og Sydlolland. Mange steder i Jylland opnår det tykkelser på over 100 m. Leret og mikroskopiske kalkskaller af plankton blev aflejret i den ældre del af Tertiær (Sen Paleocæn og Eocæn), da Danmark var dækket af et flere hundrede meter dybt hav.

Vor vandring langs kystskrænten førte forbi den kommunale shelterplads, inden vi forcerede nok en dyb bækravine ved indgangen til en privatejet skovpart. Undervejs oplevede vi flere friske skred, hvor hele bøgetræer med rodkage var skredet op til flere meter ned ad kystskrænten. De mange skred bevirkede samtidig, at kystskrænten havde forandret udseende i forhold til foreningens forrige besøg på lokaliteten, så kendte pejlemærker var forandret eller forsvundet. Det medførte et noget magert udbytte med hensyn til genfindingen af de mere spektakulære orkidéer. Der blev således fundet et enkelt individ af Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula), en lille bestand af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) og et enkelt individ af Rederod (Neottia nidus-avis). Forårets flor af Hvid Anemone (Anemone nemorosa) var stort set overstået, mens stedvis store mængder af Rams-Løg (Allium ursinum) lyste op.

Rederod. Foto: Amdi Nedergaard

Andre bemærkelsesværdige plantefund i løvskovspartiernes bunddække er Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum, Bjerg-Ærenpris (Veronica montana), Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon), Dansk Arum (Arum cylindraceum), Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) og Stor Konval (Polygonatum multiflorum). Bøg (Fagus sylvatica) er det dominerende skovtræ i kronelaget iblandet enkelte Stilk-Eg (Quercus robur), Ask (Fraxinus excelsior), Avnbøg (Carpinus betulus) og Fugle-Kirsebær (Prunus avium). På fugtig bund optræder Rød-El (Alnus glutinosa). I busklaget indgår bl.a. Hassel (Corylus avellana), Benved (Euonymus europaeus) og Navr (Acer campestris).

En haleløs Stålorm (Anguis fragilis), der var krøbet ud på vor sti, tiltrak sig stor opmærksomhed, ikke mindst for fotograferne. En flot Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus) blev også præsenteret for forsamlingen. For at undgå at skulle forcere de mange bækraviner igen, valgte vi at følge en skovvej i et af de privatejede skovpartier, der ledte ud til Trelde Næs Vej. Akkompagneret af sang af Solsort (Tardus merula) og triller fra sangdrossel (Tardus philomelos) kunne vi konstatere, at vi passerede skovskiltet med påbud om færdsel fra kl. 7 til solnedgang, mens de sidste solstråler forsvandt i horisonten.

Firblad. Foto: Amdi Nedergaard
Stålorm. Foto: Amdi Nedergaard

Ekskursion til Kasted Mose.

Tirsdag den 22. juni 20 kl. 18-21

Turleder: Peter Wind

Mødested: P-pladsen i Kasteds vestende. Kasted Byvej ved markvejen til mosen,
koordinater N 56.2085, E 10.1260

I udkanten af Århus By ved mellem landsbyerne Kasted og Gedved ligger et udstrakt 30 ha stort moseområde, der er fødeområde for Egå. Moseområdet rummer en mosaik af pilemose, rigkær , væld og overdrev. Århus Kommune, der ejer mosen, har gennem jordfordeling fået erhvervet nogle tidligere markarealer, der nu er udlagt til overdrev. Moseområdet er kendt for sit kor af Nattergal, som vi håber at kunne nyde på denne aftentur.

Kasted Mose. Foto: Peter Wind

Moseområdet er blevet et af Danmarks måske mest ambitiøse rewildingprojekter. I samarbejde med Naturhistorisk Museum er der blevet udsat store, vilde planteædere. Dyrenes naturlige adfærd i forbindelse med græsning, støvbadning og deres øvrige slid på området medfører, at der skabes levesteder til gavn for områdets øvrige arter. Tilbage i 2015 blev der derfor udsat en større flok galloway kvæg og i 2017 blev udsætningen fulgt op med først vandbøfler og siden konik heste, der på hver deres måde græsser og dermed påvirker naturen i mosen.

Pile-Alant. Foto: Peter Wind

Botanisk set er i moseområdet registreret mindst 270 arter. Moseområdet er kendt som et af de få jyske voksesteder for Pile Alant og Engskær, der blev genfundet her i 2008, men som desværre nok er forsvundet, samt tidligere store bestande af Engblomme. Heldigvis rummer moseområdet mange andre spektakulære planter.

Engskær. Foto: Peter Wind

Ekskursionsberetning fra lørdagstur d. 24. april 2021 til den kommende naturnationalpark Fussingø

Turen tog sit udgangspunkt på P-pladsen ved Fussingø Slot. Her kunne 20 deltagere se bestyrelsens nyeste initiativ, nemlig at bestyrelsens medlemmer var blevet iført gule veste med foreningens nytegnede logo på bagsiden og ditto badges også med foreningens logo. Initiativet blev iværksat for dels at synliggøre foreningens bestyrelsesmedlemmer, dels for at gøre det lettere af identificere turledere.

På P-pladsen blev vi modtaget af biolog og projektholder ved Naturstyrelsen, Jan Højland, som var vor guide. Efter en kort indledning tog Jan os rundt i dele af den kommende naturnationalpark og berettede om de mange udfordringer og problemer, der er forbundet med oprettelsen af parken. Formålet med naturnationalparken er, at den gennem vild natur skal bidrage til at styrke biodiversiteten i området. Samtidig skal parken bidrage til spændende naturoplevelser, ro og fordybelsesmuligheder samt friluftsliv. Dette søges opnået ved, at der etableres et stort sammenhængende naturområde på 833 hektar, hvor udsætning af stude og kronvildt, skal bidrage til, at naturen bliver vildere og udvikler sig dynamisk hen over årene.

Udflugt ved Fussingø

På vandreturen gennem skovområdet syd for Fussingø Slot fik vi præsenteret en lang række af de praktiske problemstillinger, som etableringen medfører. Med hensyn til udsætning af store græsædere er der spørgsmålet om hvor mange dyr, der er fødegrundlag til især om vinteren. På Husbjergmark opholdt sig allerede en mindre flok stude, der havde adgang til dele af Indskovene bl.a. til området omkring Søndermadevej og Husbjergvej.

Søndermadevej danner et sted en dæmning, så vandet var stemmet op i en kunstig sø. Det er planen, at denne dæmning sløjfes, så fødebækken kan få sit naturlige forløb tilbage. Flere af de store skovveje planlægges nedlagt, hvilket naturligvis kan medføre protester fra skovens brugere over manglende færdselsmuligheder, ligesom hovedparten af grøfterne skal kastes til for at forøge de fugtige forhold i skovbunden. Men at kaste grøften til langs Husbjergvej til i den fulde længde, vil medføre, at en lille bestand af Kambregne (Blechnum spicant) på grøftesiden vil blive begravet. Husbjergmark er på flere sider omgivet af markante, beskyttede stendiger, der er af kulturhistorisk betydning. Hvilken indflydelse vil flere græsædere og selvsåede træer få for digerne beskaffenhed? I skovområdet øst for Sønderskovbakken er der indrettet en hundeskov, hvor de firbenede har adgang til Fussing Sø. Hundeskoven planlægges nedlagt og flyttet til en anden del af skovområdet, der ikke inddrages i naturnationalparken. Det vil formodentlig medføre en proteststorm fra hundeejere, der har benyttet den nuværende hundeskov.

Vand i skoven

Frokosten blev indtaget omkring bålstedet på Galgebakken med en flot udsigt over Husbjergmark og den flotte sø Tøtt. Efter frokost gik turen videre forbi Fussing Vandmølle, der fremkaldte gode minder hos én af deltagerne. Herfra vandrede vi ad Krogedalsvej tilbage til P-pladsen ved Fussing Slot. Undervejs gjorde vi holdt ved en død stamme af Skov-Elm (Ulmus glabra), hvor Jan stolt fremviste en stor bestand af den meget sjældne svamp Håret Judasøre (Auricularia mesenterica), der specifikt er knyttet til dødt elmeved, men kan også optræde på døde stammer af andre løvtræer. Det er en halvresupinat, ret tykkødet, gummi- til bruskagtig judasøre med en meget lådden-filtet, ret lys overside og en grålig, rynket-foldet underside.

Fussingø
Douglasgraner

Ekskursionen blev afviklet i det fineste solskinsvejr.

Jydsk Naturhistorisk Forening siger hermed Jan Højland tak for en fremragende præsentation af den planlagte Fussingø Naturnationalpark.

Ekskursion til orkidéparadiset Trelde Næs

Torsdag den 27. maj kl. 18.00-21.00.

Turleder: Peter Wind.

Mødested: Den store P-plads for enden af Trelde Næsvej. Koordinater N 55.623 E 9.845

Alle er velkommen, også ikke-medlemmer af foreningen.

Orkidéen Langsporet Gøgelilje. Foto: Peter Wind

Det skovklædte Trelde Næs strækker sig fra Fredericia til udmundingen af Vejle Fjord og afgrænses mod sydøst af Lillebælt. Skoven vokser på plastisk ler, der konstant skrider i Lillebælt. Dette bevirker et levende skovmiljø, hvor store træer skrider i havet. Denne dynamik bevirker, at der hele tiden blottes ny jordbund, hvilket blandt andet giver orkidéer gode vækstbetingelser.

Skred i det plastiske ler på Trelde Næs. Foto: Peter Wind

Fra P-pladsen går vi tværs gennem Kirkeskov til havskrænten på sydøstsiden af Trelde Næs og følger kyststien mod sydvest. Stedvis skal vi over dybe grøfter og skred, ligesom vi skal ned ad skrænten for at lede efter orkidéer. Vi skal lede efter de sjældne stor gøgeurt og langsporet gøgelilje, samt skov-gøgeurt og ægbladet fliglæbe. Måske finder vi også rederod. Vi vil naturligvis også lede efter nogle af de andre mindre almindelige plantearter, der er kendt fra området som lund-fredløs, aks-rapunsel og elfenben-padderok. Måske er vi heldige med at spotte marsvin i Lillebælt eller en rovfugl på vingerne.

Engagerede deltagere på forrige tur til Trelde Næs. Foto: Peter Wind

Tur til Fussingø kommende Nationalpark

Hermed indbydes til ekskursion, som i disse coronatider kun er for medlemmer af foreningen, og derfor kræver tilmelding.

Lørdag den 24. april 2021 kl. 10:
Ekskursion til den kommende naturnationalpark i Fussingø skovene. Leder: biolog ved Naturstyrelsen Kronjylland Jan Højland.

Mødested:
P-Pladsen ved Fussingø Gods, Vasevej 7, 8920 Randers NV,
koordinater: N 56.47394, Ø 9.84493.

Tilmelding:
Senest fredag den 23. april kl. 18.00 til tilmelding@jydsknaturhistorisk.dk – husk at oplyse fulde navn og gerne medlemsnummer.

Foto: Ole Jensen

Fussingø Gods 10 km vest for Randers hører under Naturstyrelsen Kronjylland. Godset rummer med sine godt 800 ha flere forskellige naturtyper i et kuperet terræn. Her forekommer løv- og nåleskov, elleskov, tørvemoser, enge, vandløb og småsøer samt den dybe Fussing Sø på godt 200 ha.

På ekskursionen skal vi besøge et par af de ældste skovbevoksninger og se områder, der i dag er udlagt til urørt skov. Vi skal også høre om planerne for en udvidelse af disse områder til at omfatte store del af skovene. Hvad er erfaringerne med de arealer, der blev udlagt i begyndelsen af 1990’erne, og hvordan har Naturstyrelsen tænkt sig, at forberede skoven til den kommende etablering af naturnationalparken?

Ved Fussingø har Naturstyrelsens folk forsøgt, at bedre forholdene for en øget biodiversitet ved at lade skovbunden afgræsse. Vi skal se et eksempel på dette og høre om erfaringerne indtil nu. Projektet skal også ses i lyset af, at der er meget tale om mere selvforvaltende natur, også på statens arealer. Hvis vi er heldige, ser vi dyrene udføre plejen i skoven.

Den medbragte frokost kan evt. indtages i naturskolen ved Fussingø i tilfælde af regnvejr.

Nu to nye videnskabelige artikler tilgængelige!

Jydsk Naturhistorisk Forening har nu fornøjelsen at kunne præsentere to nye videnskabelige artikler:

Forekomsten af den sjældne døgnflue Rhithrogena germanica Eaton i Højen Bæk-systemet ved Vejle.
Arten kaldes på dansk “strømfødt døgnflue” og lever i Danmark og Sydsverige på sin nordlige udbredelsesgrænse. Alligevel er den via fund i begyndelsen af 1900-tallet blevet registreret i mindst otte forskellige danske vandløb, varierende i bredde fra 2 til 15 m, men findes nu kun med sikkerhed i Højen Bæk-systemet. Læs den ved at klikke på denne tekst, eller gå ind på vores side med artikler , hvor du finder alle de nyeste artikler!

Første dokumenterede fund af Fyllas rokke (Rajella fyllae) fra dansk farvand.
Den 7. oktober 2020 blev et eksemplar af Fyllas rokke (Rajella fyllae) fanget i Skagerrak på omkring 95 meters dybde ca. 45 km nordvest for Grenen.
Der er tale om den første dokumenterede fangst fra dansk farvand, og fisken er nu gemt i samlingen på Zoologisk Museum (Statens Naturhistoriske Museum). Selvom det er den første dokumenterede fangst fra dansk farvand, har Fyllas rokke været regnet med til den danske fauna siden begyndelsen af 1900-tallet. Læs artiklen ved at klikke her.

Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes til generalforsamling i Jydsk Naturhistorisk Forening torsdag d. 4. marts 2020, kl. 19.00.

På grund af COVID-19 situationen afholdes generalforsamlingen denne gang virtuelt via ”Teams”.

Det er derfor nødvendigt at tilmelde sig for at deltage i generalforsamlingen. Tilmelding sker ved henvendelse til Ole Jensen KLIK FOR MAIL. Der vil herefter blive fremsendt en bekræftelse på tilmeldingen, og op til generalforsamlingen vil der blive tilsendt en påmindelse sammen med et link der skal bruges for at koble sig op på mødet. Deltagelse kræver INGEN installation på computer, tablet eller telefon.
Ved tilmelding oplyses navn, e-mail og enten medlemsnummer eller fuld adresse da kun medlemmer kan deltage.

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter §7:

  1. Valg af dirigent – Lars Brøndum er foreslået af bestyrelsen
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab
  4. Forslag fra bestyrelsen – ingen forslag
  5. Forslag fra medlemmerne – der er ikke indkommet forslag
  6. Valg til bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 2 år af gangen. På valg er:
    Inga Kofoed Andersen
    Ole F. Jensen
    Per Egge Rasmussen
    Tobias Sandfeld
    Valg af studenterrepræsentant, der vælges for 2 år af gangen.
    Pladsen er i øjeblikket vakant
    Valg af suppleanter, der vælges for et år af gangen. På valg er:
    Birgitte Pløger
    Valg til en vakant plads som suppleant
  7. Valg af revisor. På valg er:
    Frank Jensen
  8. Eventuelt – Orientering om årets arrangementer i foreningen.


Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer offentliggøres på foreningens hjemmeside.
Fristen er nu overskredet – der er ikke indkommet forslag!

Følg med i udviklingen i den danske natur.

Der er nu mulighed for at se hvordan den danske naturs tilstand ser ud.

DCE (tidligere DMU) har for kort tid siden udgivet en række rapporter om naturens tilstand med resultater fra deres NOVANA overvågning.

Læs omtalen KLIK HER, hvor du også finder links til de forskellige rapporter.

Bemærk i øvrigt at du kan tilmelde dig nyhedsbreve fra DCE med nyheder, besked om nye rapporter og notater direkte til din postkasse. KLIK HER

Foredrag 19. januar 2021 – Nordens kloge kragefugle. AFLYST p.g.a. Corona!

Sussie Pagh, der har udgivet bogen ” Nordens kloge kragefugle” kommer og fortæller om kragefuglenes fascinerende liv. Hun vil nok have fokus på deres adfærd og vil helt sikkert fortælle om deres helt utrolige intelligens, som nogle gange overgår vores fantasi.

Foredraget foregår på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C. kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19.00. Adgang til foredraget for alle, også ikke-medlemmer!

Foredraget er gratis men der skal forevises billet ved indgangen. Gratis billet hentes på dofoj.safeticket.dk

Mundbind er obligatorisk for adgang og skal bæres undtagen når man sidder ned.

Foredraget afholdes i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland og Naturhistorisk Museum Aarhus.

Igen en ny artikel!

Denne gang er det Jens Tang Christensen, Kaj Halberg, Marie Riddervold, Peter Wind og Thomas Bregnballe der har skrevet en interessant artikel om Klægbanken i Ringkøbing Fjord, hvor de gennemgår udvikling og status gennem de seneste mange år.

Der bringes desuden en floraliste med de fundne arter der er blevet registreret ved undersøgelser i 1960, 1977-80 og 2018-19. Desuden omtales de fundne arter af padder, krybdyr og pattedyr, medens fuglene gemmes til en senere artikel, som forventes bragt i Dansk Ornitologisk Forenings tidsskrift. (DOFT).

Artiklen har titlen “Reservatet Klægbanken i Ringkøbing Fjord – Historie, areal- og vegetationsudvikling, med bemærkninger om faunaen” KLIK på denne for at læse eller downloade den eller gå ind på hjemmesiden her under “Artikler” i den sorte bjælke for oven for at læse den og andre af vore artikler.
God læselyst!

Nye artikler fra Flora og Fauna!

Så er der igen lidt ny læsning tilgængelig her på Jydsk Naturhistorisk Forenings hjemmeside.

Vores redaktion har netop frigivet to nye artikler. En videnskabelig artikel og en boganmeldelse.

De to artikler kan læses her:

Overnattende mejser og spætmejser i redekasser om vinteren – stedfaste eller flyvske?
af Thomas Secher Jensen.

Klar blaa Luft, let Bris fra N
af Thomas Secher Jensen

Læs artiklerne her på hjemmesiden ved at klikke på ovenstående links, og husk at du altid kan genfinde dem ved at gå ind via punktet “Artikler” i den sorte bjælke foroven på hjemmesiden, og vælge den kategori du ønsker.

En stor tak til redaktionen og forfatterne for det store arbejde der er lagt i artiklerne, som forhåbentlig kan bringe glæde og viden hos læserne, og husk at vi kun er i stand til at fortsætte med lignende udgivelser hvis du støtter foreningen gennem et medlemskab!


Har en en artikel du kunne tænke dig publiceret, kan du altid kontakte redaktionen, se under Flora & Fauna -> Redaktionen i menuen øverst. Vi kan altid bruge gode artikler til Flora og Fauna og hjemmesiden.

To biologer i det centrale Mexico – AFLYST.

Rejseforedrag ved biologerne Cecilie Lohse Mielec og Michael Straarup Nielsen.

Onsdag d. 28. oktober kl. 19.30

Sted: Auditoriet på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Vi tilbragte to uger i den centralmexicanske ørken i efteråret 2019. Vi havde hovedkvarter i byen Aguascalientes, der er provinshovedstad i delstaten af samme navn. Her brugte vi tiden til at gå på opdagelse i de tørre naturtyper, som trods alt var fyldt med liv i form af kaktusser og andre sukkulenter, skorpioner, edderkopper, sommerfugle og laver. Ved foredraget viser vi billeder af både landskaber, natur og naturligvis plante- og dyrelivet.

Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Fugle og natur på grænsen imellem øst og vest

Onsdag d. 30. september kl. 19.30 i Auditoriet på Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, Aarhus C

Rejseforedrag ved biolog og naturfotograf Hans-Erik Jensen.

Billeder og historier fra en 2 ugers skibs-ekspedition i Russisk Fjernøsten. Turen går fra de tundra-klædte Kommandør-øer ved Bering-strædet i nord, hvor den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering fra Horsens omkom i 1741, forbi Kamchatka-halvøens uendelige skove og 3-4.000m høje sneklædte vulkaner, og videre sydpå langs Kurillerne’s perlerække af mindre vulkanøer, der strækker sig fra sydspidsen af Kamchatka til nordenden af Japan og danner grænsen imellem Stillehavet og Okhotsk-havet.

Området er hjemsted for millioner af havfugle, masser af havpattedyr, vulkaner, fantastiske landskaber, forladte Russiske atom-ubådsbaser og meget andet spændende…

Start med billederne på Hans-Erik’s hjemmeside www.hejensen.myportfolio.com eller på Instagram www.instagram.com/hejensen_photography

Steller’s Sea Lion (Eumetopias jubatus)

Svampetur til Ringelmose Skov

Lørdag den 26. september kl. 13-16

Turledere: Anders Lykke (svampe) og Peter Wind (botanik)

Mødested: P-pladsen ved Bregnet Kirke kl. 13.

Skoven ligger lige midt i et af Danmarks geologiske hot-spots nemlig i Nationalpark Mols Bjerge. De to glaciale serier som udgøres af Kalø Vig og Ebeltoft Vig med tilhørende randmoræner og hedesletten mod nord rummer spændende beretninger, som vi lægger til grund for plante- og svampelivet på stedet.

Vi går en tur i skoven, der rummer flere partier med aldrende, højstammede bøgetræer, yngre egebevoksninger og med stedvis indslag af nåletræer. Særlig attraktiv er den aktive Tobias’ Kilde, hvorfra vandet løber ned til den opstemmede Ringelmose Dam. Vi vil lede efter de gode svampesteder. Skoven er kendt for sin artsrige funga. Her er bl.a. fundet Grå Bægertrådkølle, Karmin-Bægertrådkølle, Sortfodet Trådkugle, Rødlilla Sejgskive, Kruset Foldhat, Elastisk Foldhat, Grubet Foldhat, Fjersvamp, Blåmælket Bægersvamp, Herkules-Kølle, Stor Trompetsvamp, Brandplet-Gråblad, Mel-Gråblad, Ulden Mørkhat, Avnbøg-Mælkehat, Kastanie-Parasolhat, Rødlig Bruskhat, Rosa Huesvamp, Randstribet Navlehat, Skæghat, Sol-Skørhat, Stribet Ridderhat og Kødet Stjernebold. Der er også Alm. kantarel og flere slags spiselige rørhatte i skoven f.eks. Karl Johan.

Anders vil gennemgå de enkelte fund med mellemrum, sådan at I ikke kommer hjem med kurven fuld af værdiløse svampe. Anders vil prøve at medbringe en del af de svampe, som han synes, deltagerne bør kende. Tag gerne friske ukendte svampe med, så vil Anders sikkert kunne bestemme dem også. 

Medbring: Tøj efter vejret, en svampekurv og en kniv til at rense de indsamlede svampe med.

13. juni: Ekskursion til Jyllands orkidémekka Staksrode Skov

Mødested: kl. 10.00 på Stenhøj P-plads for enden af Staksrodevej i Staksrode Skov, varighed ca 4 timer.
GPS: øst 553985, nord 6170875

Turleder: Peter Wind

Staksrode skov ligger på nordsiden af Vejle Fjord. Skovens jordbund består bl.a. af plastisk ler, der især i Store og Lille Bjergfald til stadighed skrider i fjorden. Den stadige udskridning giver sammen med jordbundsforholdene specielle vækstbetingelser for vegetationen. Her forekommer flere sjældne plantearter som Stor Gøgeurt, Langsporet Gøgelilje og Skov-Vikke. Andre orkidéarter er Rederod og Ægbladet Fliglæbe, der visse steder optræder i mængder sammen med Elfenben-Padderok.

Foto: Peter Wind

Turens udgangspunkt er Stenhøj P-plads, hvorfra vi følger den kuperede sti ovenfor kystskrænten. Her bliver der lejlighed til at se på planter og dyr undervejs, ligesom der vil være flere udkik over fjorden, hvor vi kan være heldige at spotte marsvin. Målet er bjergfaldene. Her vil vi opleve, hvordan træerne som følge af undergrundens udskridning ligger hulter til bulter, som gør vor passage vanskelig.

Medbring påklædning efter vejret, solidt, gerne vandtæt fodtøj samt forplejning og drikkevarer. Turen er ikke egnet for gangbesværede. Samkørsel: Kontakt Peter Wind: email pw@roendesnet.dk eller mobil 25 47 54 49 senest torsdag den 11. juni 2020.

Foto: Peter Wind