Lørdag d. 27.april kl. 10.00 til 12.00
På trods af sin størrelse, så er der ikke mange, der kender til det 17 hektar store grønne område, der i dag kaldes for Eskelund. Med en placering inden for ringvejen i Aarhus, lige ved tilkørslen til Aarhus S-motorvejen, så burde man ellers tro, at området var et yndet udflugtsmål for aarhusianerne.

Foto: Lars Brøndum
Eskelund ligger midt i det, der i gamle dage ville have været et Aarhus Å-deltaet. Allerede i Stenalderen blev området brugt som boplads af datiden jægere og samlere, mens området i vikingetiden blev brugt i forbindelse med skibsbyggeri.
I moderne tid har området huset et stort affaldsdeponi, men efterhånden som Aarhus voksede ud omkring området, så blev det lukket og siden overdækket, hvorefter naturen langsomt har vandret ind. I dag er området igen kommet i spil som kommende bypark, landskabslaboratorium og eventområde, der måske bl.a. kommer til at huse den aarhusianske NorthSide-festival.
Sammen med Biolog og Naturhistoriker Lars Brøndum fra Naturhistorisk Museum kan du tage med på opdagelse i områdets rige natur, der rummer historier om Aarhus’ udvikling fra stenalderen frem til i dag.
Turen tager ca. 2 timer. Husk påklædning efter vejret og fornuftigt fodtøj.
Mødested: Parkeringspladsen ved hjørnet af Åhavevej og Eskelundvej
Turleder: Lars Brøndum, Tlf. 23361662