Torsdag den 31. januar 2019 kl. 19.30.
Naturoplevelse på Tasmanien. Rejseforedrag ved biologerne Ditte Arp Jensen & Bjarke Madsen, Aarhus Universitet
Sted: Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.
Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding. Adgang for alle, også ikke-medlemmer.
Tasmanien er beliggende 240 km syd for det australske fastland. Klimaet er tempereret og anelse mildere end det danske, men er til gengæld præget af en meget udfordrende topografi, der giver et varierende landskab. I Australien kendes Tasmanien som ”Den naturlige stat” hvor mere end 42 % af landområdet er naturbeskyttede. Vi lægger til land ved statens hovedsæde i Hobart, der til stadighed er præget af kolonialismen, hvor øen var udstykket til britisk fangelejr og ellers kun blev brugt som mellemstation for hvalfangere og ekspeditionsfolk på vej mod Sydhavet og Antarktis.
Hobart er omkranset af Wellington bjergkæden, og det er nærmest uundgåeligt ikke at blive betaget af Hobarts varemærke, bjerget Mt. Wellington/Kunanyi, hvor flere berømte naturalister som fx Joseph Banks og Charles Darwin har sat deres fodspor. Navnet Kunanyi stammer fra Muwinina folkets sprog, der oprindeligt boede i området omkring Hobart, og som resten af de Tasmanske aboriginere desværre led en tragisk skæbne. Heldigvis anerkender de fleste i dag de tidligere beboere med en vis respekt, hvilket også tilkendegives ved at mange steder nu får deres oprindelige navne igen.
Området omkring Kunanyi rummer et utal af ”hemmelige” udsigtspunkter, vandfald og mange andre specialiteter. Derudover er bjerget et vigtigt levested for en lang række af endemiske og beskyttede plante- og dyrearter. Generelt set, er der stor fokus på at bevare de naturlige habitater i Tasmanien, og særligt Nationalparkerne udmærker sig ved at lade naturen passe sig selv. Det er nærliggende, at denne bevaringsvilje overfor naturen skyldes et af de mest kendte eksempler på menneskelig artsudryddelse i nyere tid. Den Tasmanske Tiger blev sidst set i naturen i 1930’erne og officielt erklæret udryddet fra planeten i 1982. I øjeblikket forsøger man at omvende rygtet af den Tasmanske Djævel til noget mere positiv, da den ligesom Tigeren, har været udsat for intensiv dusørjagt på en uberettiget baggrund bygget på frygt. Trods opfattelsen af den Tasmanske Djævel synes at være på rette vej, så er bestanden nu yderligere presset af en særlig kræftsygdom, og man har gjort flere tiltag for at bevare pungdyret. Det største tiltag ses på Maria Island, hvor man har udnævnt en hel ø til den Tasmanske version af Noahs Ark, der på den måde kan opretholde sunde populationer isoleret fra de sygdomsramte dyr.
Tag med på en vild rejse rundt på Kronprinsesse Marys hjemstavns ø, hvor vi vil give en billedlig fortælling om vores oplevelsesrige tur. Vi skal langs den dramatiske kystlinje, der først mødte de tidlige opdagelsesrejsendes syn, inden de kunne nyde en rolig fart ind gennem Derwent River. Vi skal igennem store Eukalyptus skove med det helt særlige økosystems tilpasning til skovbrand. Slutteligt skal vi helt væk fra civilisationen og igennem Tasmaniens vildeste område, The Tarkine, der betragtes som den Tasmanske Tigers sidste levested, og hvor håbet om et genfund til stadighed lever, omend yderst spinkelt.
