Torsdag den 7. december 2023 kl. 19.30-22.00:
Foredrag om en spændende undersøgelse af den fantastiske sommerfuglefauna på Ålandsøerne ved biolog Rikke Trachsel.
Mødested:
Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus. MindLab (tidl. auditoriet), kl. 19.30-22.00. Der er indlagt en pause med en forfriskning. Bemærk, at indgang finder sted ad hovedindgangen.
![](http://jydsknaturhistorisk.dk/wp-content/uploads/9017-1-1024x768.jpg)
Tag med nordpå til de smukke Ålandsøer i Den botniske Bugt mellem Sverige og Finland. Bliv klogere på, hvordan jeg har undersøgt sommerfugle-transekter og på det arbejde, der udføres i felten for at indsamle viden om øernes sommerfugle.
Jeg er uddannet biolog fra Aarhus Universitet med speciale i biodiversitet, økologi og evolution. I forbindelse med mit speciale gennemførte jeg et feltprojekt med undersøgelse af sommerfuglediversiteten i landbrugsområder på Ålandsøerne. Min største oplevelse var at studere apollo.
Rikke og Apollo. Foto: Jesper Trachsel
![Markperlemorsommerfugl](http://jydsknaturhistorisk.dk/wp-content/uploads/8792-768x1024.jpg)
Foto: Rikke Trachsel
![Graesrandoje](http://jydsknaturhistorisk.dk/wp-content/uploads/9085-1024x1024.jpg)
Foto: Rikke Trachsel