Nyheder

Efter en lang periode med blæsende, køligt, regnfuldt vejr i maj 2021 viste aftenvejret sig endelig fra den milde side med blæstfri, mild og fugtig aftenluft og en nedgående sol i horisonten. Aftenturen tog sin begyndelse på den store P-plads for enden af Trelde Næs Vej, hvor 10 deltagere var mødt frem beklædt med enten gummistøvler eller solidt fodtøj. Det viste sig at være en fornuftig beslutning med hensyn til valg af fodtøj, for den megen nedbør i dagene forinden medførte, at delstrækninger af stierne var særdeles mudrede.

Fra P-pladsen vandrede vi ad den brede skovvej mod syd gennem Kirkeskov til den sydøst vendte kystskrænt mod Lillebælt. Herfra fulgte vi stien øverst på havskrænten. Den var til tider særdeles smattet og opkørt af mountainbikes, ligesom kystskræntens levende bevægelser bevirkede, at vi måtte søge ind i landet, da skræntstien sine steder var skredet, ligesom tværgående vandrige vandløb havde gravet sig dybt ned i terrænet. Vandløbenes eroderende kraft var kun forstærket af de store mængder nedbør, der var faldet i ugerne op til ekskursionens afvikling, hvilket gjorde flere bækraviner særdeles vanskeligt passable.

Kystskrænten stækker sig fra Trelde Næs til Hybylund nord for Fredericia. Den er særdeles levende, idet plastisk ler er hovedingrediensen i kystskrænten. Plastisk ler er en uformel geologisk betegnelse for en række meget fede og meget finkornede lerlag i Danmark. Hvert lag har forskellig farve, kalkholdighed og lermineral sammensætning. Det består overvejende af lermineraler fra smectitgruppen og kan have et varierende indhold af fint fordelt kalk. Leret kendes fra undergrunden under det meste af Jylland syd for Limfjorden, Vest- og Sydfyn, Nordvestsjælland og Sydlolland. Mange steder i Jylland opnår det tykkelser på over 100 m. Leret og mikroskopiske kalkskaller af plankton blev aflejret i den ældre del af Tertiær (Sen Paleocæn og Eocæn), da Danmark var dækket af et flere hundrede meter dybt hav.

Vor vandring langs kystskrænten førte forbi den kommunale shelterplads, inden vi forcerede nok en dyb bækravine ved indgangen til en privatejet skovpart. Undervejs oplevede vi flere friske skred, hvor hele bøgetræer med rodkage var skredet op til flere meter ned ad kystskrænten. De mange skred bevirkede samtidig, at kystskrænten havde forandret udseende i forhold til foreningens forrige besøg på lokaliteten, så kendte pejlemærker var forandret eller forsvundet. Det medførte et noget magert udbytte med hensyn til genfindingen af de mere spektakulære orkidéer. Der blev således fundet et enkelt individ af Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula), en lille bestand af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) og et enkelt individ af Rederod (Neottia nidus-avis). Forårets flor af Hvid Anemone (Anemone nemorosa) var stort set overstået, mens stedvis store mængder af Rams-Løg (Allium ursinum) lyste op.

Andre bemærkelsesværdige plantefund i løvskovspartiernes bunddække er Lund-Fredløs (Lysimachia nemorum, Bjerg-Ærenpris (Veronica montana), Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon), Dansk Arum (Arum cylindraceum), Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) og Stor Konval (Polygonatum multiflorum). Bøg (Fagus sylvatica) er det dominerende skovtræ i kronelaget iblandet enkelte Stilk-Eg (Quercus robur), Ask (Fraxinus excelsior), Avnbøg (Carpinus betulus) og Fugle-Kirsebær (Prunus avium). På fugtig bund optræder Rød-El (Alnus glutinosa). I busklaget indgår bl.a. Hassel (Corylus avellana), Benved (Euonymus europaeus) og Navr (Acer campestris).

En haleløs Stålorm (Anguis fragilis), der var krøbet ud på vor sti, tiltrak sig stor opmærksomhed, ikke mindst for fotograferne. En flot Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus) blev også præsenteret for forsamlingen. For at undgå at skulle forcere de mange bækraviner igen, valgte vi at følge en skovvej i et af de privatejede skovpartier, der ledte ud til Trelde Næs Vej. Akkompagneret af sang af Solsort (Tardus merula) og triller fra sangdrossel (Tardus philomelos) kunne vi konstatere, at vi passerede skovskiltet med påbud om færdsel fra kl. 7 til solnedgang, mens de sidste solstråler forsvandt i horisonten.

Turen tog sit udgangspunkt på P-pladsen ved Fussingø Slot. Her kunne 20 deltagere se bestyrelsens nyeste initiativ, nemlig at bestyrelsens medlemmer var blevet iført gule veste med foreningens nytegnede logo på bagsiden og ditto badges også med foreningens logo. Initiativet blev iværksat for dels at synliggøre foreningens bestyrelsesmedlemmer, dels for at gøre det lettere af identificere turledere.

På P-pladsen blev vi modtaget af biolog og projektholder ved Naturstyrelsen, Jan Højland, som var vor guide. Efter en kort indledning tog Jan os rundt i dele af den kommende naturnationalpark og berettede om de mange udfordringer og problemer, der er forbundet med oprettelsen af parken. Formålet med naturnationalparken er, at den gennem vild natur skal bidrage til at styrke biodiversiteten i området. Samtidig skal parken bidrage til spændende naturoplevelser, ro og fordybelsesmuligheder samt friluftsliv. Dette søges opnået ved, at der etableres et stort sammenhængende naturområde på 833 hektar, hvor udsætning af stude og kronvildt, skal bidrage til, at naturen bliver vildere og udvikler sig dynamisk hen over årene.

På vandreturen gennem skovområdet syd for Fussingø Slot fik vi præsenteret en lang række af de praktiske problemstillinger, som etableringen medfører. Med hensyn til udsætning af store græsædere er der spørgsmålet om hvor mange dyr, der er fødegrundlag til især om vinteren. På Husbjergmark opholdt sig allerede en mindre flok stude, der havde adgang til dele af Indskovene bl.a. til området omkring Søndermadevej og Husbjergvej.

Søndermadevej danner et sted en dæmning, så vandet var stemmet op i en kunstig sø. Det er planen, at denne dæmning sløjfes, så fødebækken kan få sit naturlige forløb tilbage. Flere af de store skovveje planlægges nedlagt, hvilket naturligvis kan medføre protester fra skovens brugere over manglende færdselsmuligheder, ligesom hovedparten af grøfterne skal kastes til for at forøge de fugtige forhold i skovbunden. Men at kaste grøften til langs Husbjergvej til i den fulde længde, vil medføre, at en lille bestand af Kambregne (Blechnum spicant) på grøftesiden vil blive begravet. Husbjergmark er på flere sider omgivet af markante, beskyttede stendiger, der er af kulturhistorisk betydning. Hvilken indflydelse vil flere græsædere og selvsåede træer få for digerne beskaffenhed? I skovområdet øst for Sønderskovbakken er der indrettet en hundeskov, hvor de firbenede har adgang til Fussing Sø. Hundeskoven planlægges nedlagt og flyttet til en anden del af skovområdet, der ikke inddrages i naturnationalparken. Det vil formodentlig medføre en proteststorm fra hundeejere, der har benyttet den nuværende hundeskov.

Frokosten blev indtaget omkring bålstedet på Galgebakken med en flot udsigt over Husbjergmark og den flotte sø Tøtt. Efter frokost gik turen videre forbi Fussing Vandmølle, der fremkaldte gode minder hos én af deltagerne. Herfra vandrede vi ad Krogedalsvej tilbage til P-pladsen ved Fussing Slot. Undervejs gjorde vi holdt ved en død stamme af Skov-Elm (Ulmus glabra), hvor Jan stolt fremviste en stor bestand af den meget sjældne svamp Håret Judasøre (Auricularia mesenterica), der specifikt er knyttet til dødt elmeved, men kan også optræde på døde stammer af andre løvtræer. Det er en halvresupinat, ret tykkødet, gummi- til bruskagtig judasøre med en meget lådden-filtet, ret lys overside og en grålig, rynket-foldet underside.

Ekskursionen blev afviklet i det fineste solskinsvejr.

Jydsk Naturhistorisk Forening siger hermed Jan Højland tak for en fremragende præsentation af den planlagte Fussingø Naturnationalpark.