Flagermustur til Daugbjerg Kalkminer

Lørdag d. 2. april kl. 16.00

Turledere: Flagermusekspert Morten Elmeros , Aarhus Universitet og botaniker Peter Wind

Mødested: Daugbjerg Kalkgrubers P plads på Dybdalsvej , koordinater N 56.4437 E 9.1373


Vi starter med en travetur gennem Daugbjerg Krat og ser undervejs på træer, buske og grønne urter.
Kl. 16.30 går vi ind i gruberne, hvor Morten Elmeros vil fortælle om flagermusenes levevis og adfærd.
Hver vinter overvintrer der tusindvis af vandflagermus og damflagermus i kalkgruberne. Derud over
kan vi være heldige at se frynseflagermus, Brandts flagermus og brun langøre.

Det er tilladt at fotografere på turen, ligesom du med fordel kan medbringe en lommelampe.

Der er plads til maksimalt 25 deltagere. Ved overtegning oprettes venteliste.

Bemærk venligst, at da der er tale om et betalingsarrangement, er det på grund af de danske
momsregler kun for foreningens medlemmer.

Brandts Flagermus. Foto: Morten Elmeros

Pris for adgang til gruberne kr. 90.

Aftensmad: Der er mulighed at tilkøbe aftensmad, der er tapas for kr. 199 pr. person.

Tilmelding efter først til mølle princippet: Send en mail til Peter Wind på pw@roendesnet.dk og
angiv, om du alene deltager i flagermusturen eller om du også ønsker at deltage i aftensspisningen.
Indbetal samtidig kr. 90/289 til foreningens konto: 1551 7068786. Din tilmelding er først gældende,
når betalingen er indgået. Du vil modtage en kvittering, når betalingen er indgået men først fra den 28. marts 2022.

Damflagermus. Foto: Morten Elmeros

Surtsey: et biogeografisk feltstudium gennem et halvt århundrede

Lektor emeritus Henning Adsersen, Afdeling for Økologi og Evolution, Biologisk Institut og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), Københavns Universitet

Tirsdag den 8. marts kl. 20.00 – bemærk klokkeslæt

Sted: MindLab (tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Deltagelse i foredraget er gratis, og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Surtsey dukkede op af havet i 1963 som den sydvestligste ø i Vestmannaøerne lidt syd for Island. Islandske biologer og geologer greb straks chancen for i detaljer at studere den geologiske og biologiske udvikling på den nye ø og har tilvejebragt et enestående datamateriale om processerne.

I foredraget præsenteres kort de geomorfologiske forhold, og der gøres detaljeret rede for indvandringen til og overlevelsen af planter til øen. Disse processer belyses af planternes spredningsbiologi, deres voksestedskrav og udbredelse, deres populationsbiologi, og hvorledes succesionsprocesserne skrider frem og påvirkes af indvandringen af fugle.

Endelig sættes disse biogeografiske processer i relation øbiogeografiens begrebsapparat, og der gives bud på hvorledes Surtsey og dens vegetation vil udvikle sig.

Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes til generalforsamling i Jydsk Naturhistorisk Forening tirsdag d. 8. marts 2020, kl. 19.00.

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter §7:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab
  4. Forslag fra bestyrelsen
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. a. Valg til bestyrelsen. Medlemmer vælges for 2 år af gangen. På valg er:
    Lars Brøndum
    Amdi Nedergaard
    Rikke Trachsel
    Peter Wind
    Valg af studenterrepræsentant, der vælges for 2 år af gangen.
    Pladsen er i øjeblikket vakant
    b. Valg af suppleanter, der vælges for et år af gangen. På valg er:
    Birgitte Pløger
    Valg til en vakant plads som suppleant
  7. Valg af revisor. På valg er:
    Frank Jensen
  8. Eventuelt

Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer offentliggøres på foreningens hjemmeside.

Sted: MindLab (det tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

To biologer i det centrale Mexico

Rejseforedrag ved biologerne Cecilie Lohse Mielec og Michael Straarup Nielsen.

Tirsdag d. 22. februar kl. 19.30

Sted: MindLab (tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Vi tilbragte to uger i den centralmexicanske ørken i efteråret 2019. Vi havde hovedkvarter i byen Aguascalientes, der er provinshovedstad i delstaten af samme navn. Her brugte vi tiden til at gå på opdagelse i de tørre naturtyper, som trods alt var fyldt med liv i form af kaktusser og andre sukkulenter, skorpioner, edderkopper, sommerfugle og laver. Ved foredraget viser vi billeder af både landskaber, natur og naturligvis plante- og dyrelivet.

Ulv i Danmark – foredrag ved Thomas Boesdal

Torsdag d. 3. februar kl. 19.30: Foredrag om ulven i Danmark ved Thomas Boesdal.
Varighed: ca. 2 timer plus 15 min pause

Sted: MindLab (det tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Thomas Boesdal, jæger, familiefar, naturelsker og kendt fra TV og aviser har fulgt ulvene i dk siden 2012 via dna prøver, vildtkameraer, kadavere og spor og han har selv set dem masser af gange. Han er kendt i jægermiljøet som en entusiastisk jæger, i ulvemiljøet som en nysgerrig nørd der ikke falder for udokumenterede fakta, og som familiefar ses han tit og ofte med alle 4 børn på ryggen på jagt efter bævere, ørne, grævlinge, flagermus, guldsmede og ulve. Thomas er desuden en fast del af den Nationale ulveovervågning ulveatlas.dk. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til Thomas og debattere om ulve hører til i Danmark eller ej. 

Emner:

Hvad skal vi med den ulv?

Konflikter med mennesker?

Hvad kan vi forvente?

Hvordan genkendes den?

Hvad er status på ulve i dk?

Hvad siger forskerne?

Hvilke udfordringer kommer der?

Jagt, husdyr, hunde og vildt og så ulv?

Klægbanken, en isoleret øgruppe i Ringkøbing Fjord.

Tirsdag d. 25. januar kl. 19.30: Klægbanken, en isoleret øgruppe i Ringkøbing Fjord
Foredrag om de faunistiske undersøgelser på og omkring øerne ved biologerne Jens Tang
Christensen, Kaj Halberg og Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet

Sted: MindLab (det tidligere Auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10,
8000 Aarhus C.

BEMÆRK: De nuværende coronarestriktioner betyder at der kræves CORONAPAS og MUNDBIND ved adgang til Naturhistorisk Museum, så hav disse ting klar!

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding. Alle er velkommen, også ikke-medlemmer.

Klægbanken er en sydsydvest nordnordøst orienteret, ca. 3,5 km lang, smal ø række, beliggende på Stauning Grund i den nordøstlige del af Ringkøbing Fjord, ud for Halby. I foredraget beskriver vi Klægbankens historie, herunder udviklingen i dens areal og vegetation fra 1880 og frem til i dag.

Gennem årene er der foretaget få undersøgelser af floraen og faunaen på Klægbanken og det
omgivende vandområde, formentlig på grund af de vanskelige og restriktive adgangsforhold.
Ud over vegetationsforholdene er især fugle og pattedyrfaunaen blevet undersøgt. Vi vil i
foredraget fokusere på udviklingen i ynglefuglenes og pattedyrenes forekomst på Klægbanken.

Den eksponerede kyst af Klægbanken. Foto: Peter Wind, 23. august 2019

Nye artikler på hjemmesiden

Så er der igen nye artikler til dig på hjemmesiden:

En videnskabelig artikel om Lille Lynggræshoppes tilstedeværelse i Nationalpark Mols Bjerge, skrevet af Jens Reddersen m.fl.
Artiklen omtaler nye eftersøgninger, fund og status 2020-21

En boganmeldelse af bogen “Det isfrie Grønland – fra molekyle til landskab”

En nekrolog over afdøde Bernt Løjtnant

Læs dem ved at klikke på teksterne herover, eller gå ind direkte på hjemmesiden under Artikler og vælg den kategori du ønsker at se. Her kan du også læse de artikler der er udgivet de seneste par år.

Desuden er hele det samlede årshæfte, årgang 126 af tidsskriftet “Flora & Fauna”, nu tilgængeligt til downloading – KLIK HER.

Er du medlem af foreningen – så vil det trykte tidsskrift blive leveret til din postkasse inden længe!

I sporet på en sommerfuglenørd

AFLYST PÅ GRUND AF SYGDOM!

Torsdag den 9. december kl. 19.30:
Foredrag ved Emil Bjerregård, kandidatstuderende i biologi ved Københavns Universitet og medgrundlægger af rådgivningsfirmaet Butterfly Conservation Denmark, som har fokus på at sikre Danmarks sårbare og truede dagsommerfugle.
Dørene åbnes ca. kl. 19.00

Sted: MindLab (det tidligere auditorie) på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Varighed: ca. 2 timer incl. 15 min pause

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding.

Alle er velkomne, også ikke-medlemmer af foreningen.

Denne aften står i sommerfuglenes tegn, hvor Emil Blicher Bjerregård fra København er gæst. I 1. halvleg vil Emil se tilbage på især Østdanmarks dagsommerfugle inden for de sidste 10 år, hvor han i samarbejde med sin kammerat Magnus Vest Hebsgaard, har viet sommer efter sommer siden begyndelsen af 2010’erne til en minutiøs gennemgang af samtlige dagsommerfuglebestande og tilhørende trækdyr på Bornholm, Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Fyn.

Projektet sluttede endeligt i 2019, da det efter års intenst arbejde efterhånden var mere eller mindre komplet. Foruden tilbagegangen på kort sigt, vil der også blive kigget nærmere på tilbagegangen over en længere tidsskala. 

Efter en pause vil Emil i 2. halvleg fortælle om sit nye projekt, der omhandler europæiske dagsommerfugle. Emil har sat sig for at skulle finde alle arter og underarter af europæiske dagsommerfugle, i så mange lande som muligt, på så mange lokaliteter som muligt. Meget lig Danmarks-projektet – bare på udvidet geografisk skala. På trods af Covid-19 rejste Emil i 2020 rundt i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Italien og Frankrig, og et udpluk af de bedste fund vil blive præsenteret. At raide intensivt rundt i hele Europa kan godt blive lidt småekstremt, især i coronatider, så der skal nok blive plads til en sjov historie eller ti.

Naturhistorisk Museum 100 år!

Torsdag den 4. november fejrede Naturhistorisk Museum sin 100 års dag siden den spæde start på loftet af Læsøgade Skole. Denne dag var bl.a. de lokale grønne foreninger inviteret til reception på museet. I dagens anledning overrakte formanden, Inga Kofoed Andersen, museet denne smukke skulptur af en husskade udført af kunstneren Erling Mørch.

Ny spændende artikel er nu klar til læsning

Jydsk Naturhistorisk Forening har nu atter en ny videnskabelig artikel klar til at downloade, eller læse direkte på nettet:

Titlen er: Ynglefuglene på Hjelm efter 56 år uden landbrug. Skrevet af Kjeld Hansen.

Kjeld Hansen var i august 1970 på besøg på øen Hjelm ud for Djurslands kyst sammen med tre andre for at kortlægge øens bestand af fugle. Nu, godt 50 år senere. genbesøgtes øen med det formål at se hvad der i mellemtiden var sket med denne bestand, og hvad ophøret af landbrugsdriften på øen havde givet af ændringer. Denne gang bestod holdet af Kjeld Hansen, Niels Knudsen, Svend Rønnest, John Frikke, Erik Hørning og Lars Maltha Rasmussen.

Læs den spændende artikel ved at klikke på titlen ovenfor, eller gå ind under artikler -> videnskabelige artikler i menuen i den sorte bjælke øverst på hjemmesiden.

Oplæg fra foredrag

Nedenfor vises titler og links til udvalgte oplæg fra foredrag.

Klik på de enkelte titler for at komme direkte til det pågældende oplæg.

Brug din browsers søgefunktion til at søge blandt oplæggene.

——————————————————

Oplæg fra Temadagen “Hvordan bliver der plads til naturen i Danmark” lørdag d. 8. oktober 2022:

Maria Gjerding: De to store kriser: Klima og Biodiversitet

Rikke R. Graversen: Plads til naturen i en landbrugsverden

Peter Søgaard: Hvordan bliver der plads til naturen i Aarhus Kommune?

Peter Wind: Er der plads til vilde danske planter i byen?

Peter Søgaard: Naturen i de nye skove i Aarhus

Lars Linneberg: Hvilke overvejelser og afværgeforanstaltninger indgår i planlægningen af nye veje og udvidelsen af eksisterende veje?


Hvorfor er orkidéer specielt interessante?
Foredrag afholdt 2/11-2021 ved Peter Wind, Botaniker, Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience

Hjælp Naturhistorisk Museum og få skattefradrag.

Hvert år skal Naturhistorisk Museum Aarhus modtage mindst 100 donationer på minimum 200 kr. hver, hvis museet skal fastholde sin godkendelse som almennyttig institution (Ligningslovens §8a). Derved kan museet som kulturinstitution få en væsentlig momskompensation, og fx. modtage arv uden at blive beskattet.

Et bidrag på 200 kr. har stor betydning for museet
Med dit bidrag er du derfor med til at sikre museets mulighed for at lave spændende publikumsoplevelser, udstillinger, aktiviteter og forskning – nu og i fremtiden.

Læs mere og se hvordan du gør på museets egen side: www.naturhistoriskmuseum.dk/støt

Hvad vil vi med bynaturen?

Torsdag den 11. november 2021 kl. 19.30: Foredrag af Nina Tofte Hansen, naturformidler, stifter af Arternes Aarhus og til daglig ansat i Videnskabsklubben.

Sted: Auditoriet på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding.

Alle er velkomne, også ikke-medlemmer af foreningen.

I foråret 2022 udgiver Nina Tofte bogen Bynatur, som er skrevet i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus. Bogen rummer fortællinger fra fem danske byer, om hvordan byboerne bruger og fremmer den nære natur. Pointen er først og fremmest at få bynaturen frem i lyset og højere op på dagsordenen, for selvom bynatur er lig hverdagsnatur for langt størstedelen af danskerne, bliver den ofte betragtet som andenrangsnatur. Denne aften vil jeg, med udgangspunkt i min bog, lægge op til diskussion om bynaturens betydning og vilkår. Hvilke uudnyttede potentialer rummer naturen i byen? Hvorfor er byens grønne rum så trængte? Og hvilken forskel gør rig bynatur for både folkesundhed og biodiversitetens vilkår?

Dørene åbnes ca. kl. 19.00

Hvorfor er orkideer specielt interessante?

Tirsdag den 2. november 2021 kl. 19.30: Foredrag om Danmarks vildtvoksende orkidéer ved Peter Wind, botaniker, emeritus, Aarhus Universitet

Sted: Auditoriet på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C.

Foredraget er gratis og der er ingen tilmelding.

Spørgsmålet om de danske orkidéers specielle status søges besvaret ved at gennemgå deres
tilhørsforhold til den danske flora, deres biologi og fordeling i Danmark. Mange af de danske orkidéer
er særdeles kræsne med hensyn til valg af voksesteder, der gerne må være næringsfattige spændende
fra tørre overdrev over skyggefulde gammelskove til fugtige steder i ferskenge og kær. Mange
betragter derfor orkidéer som gode indikatorer for god naturkvalitet, hvorfor der i 1987 blev iværksat
et landsdækkende orkidéovervågningsprogram, hvor resultater af over 30 års overvågning vil blive
præsenteret. Endelig vil der blive givet en samlet status for de danske orkidéer.

En stor blomstrende bestand af Plettet Gøgeurt får ekskursionsdeltagernes kameraer frem. Foto: Peter Wind, 1. juli 2021.

Beretning fra Ekskursion til Livø lørdag den 11. september 2021

Livø, der administreres af Naturstyrelsen, er med et areal på omkring 333 ha en af Limfjordens mere markante, beboede øer. Den ligger i den midterste del af Limfjorden 20 min. færgesejlads vest for Rønbjerg Havn. Livø præsenteres i Naturstyrelsens folder som ’En lille ø med stor natur’, idet den rummer ’Egeskov og blomsterhav’. Områder på den vestlige og sydlige del af øen er fortsat i økologisk omdrift med bl.a. andet gamle kornsorter, kløvergræsblandinger, efterafgrøder og byg til øens whiskyproduktion. De højere partier af øens nordlige ende er dækket af skov, hvoraf dele er tilplantet med eksotiske nåletræer, mens andre huser rester af øens oprindelige ege-hasselskov. Mange egetræer vurderes at være op til 300 år gamle. På arealerne øst for Livø By og sydvest for havnen forekommer store områder med marint forland, hvor der nu forekommer strandoverdrev gerne med en tydelig rimme-dobbe struktur. Strandene på nordøst-, nord- og nordvestkysten er domineret af parralle, stedvis intakte, udstrakte rullesten strandvoldssystemer.

Brede, uforstyrrede rullestenstrandvolde på nordøstsiden af Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

I øens sydlige ende strækker den op til 5 km lange Livø Tap sig mod sydøst ud i Limfjorden. Her er der blandt andet opholds- og ynglested for sæler samt flere fuglearter. Livø Tap indgår derfor sammen med tilstødende vandflader i vildtreservat nr. 12 ”Livø Bredning”, hvorfor der er adgangsforbud til tappen hele året.

Med undtagelse af Livø By og et mindre område øst herfor er hele øen omfattet af en arealfredning på omkring 300 ha som følge af Overfredningsnævnets kendelse af den 27. september 1977. Fredningen har til formål at beskytte øens betydelige landskabelige og naturvidenskabelige værdier samtidigt med en sikring af almenheden mulighed for at benytte den. Det landskabsæstetiske udtryk, herunder en arealmæssig opdeling i skov, lysåben natur og landbrugsarealer, skal ifølge kendelsen fastholdes.

Som en følge af den i 2021 fortsat fremherskende Corona pandemi var det fortsat muligt at sejle med mange af Danmarks ø-færger ’gratis’. For Livø færgen betød det, at rejsende forlods skulle bestille plads og indbetale færgeafgiften for en overførsel tur-retur for, at det indbetalte beløb siden blev refunderet efter, at færgefarten frem og tilbage til Livø var foretaget. Denne ordning fungerede tilfredsstillende.

Seks ekskursionsdeltagere mødtes i småregn ved afgangen fra Rønbjerg Havn kl. 9.30 og blev med færgen Bertha-K bragt i smult vande bragt sikkert til Livø. En syvende deltager, der havde overnattet på øen, stødte til her, ligesom vi mødtes med vor lokale guide og tidligere beboer på Livø, pensioneret færgemand Franck Jensen – nej, ikke ham Johnny Madsen synger om – men en kollega.

Franck viste os på fortræffelig vis rundt i Livø By, hvor alle øens betydende bygninger er samlet bortset fra enkelte på havnen. Han fortalte levende selvoplevet om øens historie – ikke mindst om dens fortid som ø-anstalt fra 1911 for ’forbryderiske, åndsvage mænd’, hvilket ophørte i 1961.

Franck fortæller om bygningerne og historien på Livø. Foto: Per Egge Rasmussen, 11-09-2021.

Med lokalkendt guide fik vi set byens elværk og udpeget whisky lageret, hvor de gyldne dråber lige skal lagre et par år mere. Så endnu en god grund til at besøge Livø igen.
Franck tog os med på en to-timers vandretur i skovområdet på øens nordlige del. Her kom vi forbi vådområdet, Ellemosen (Ellesøen), hvor Krebseklo (Stratiotes aloides) var blevet udsat og var fladedækkende. Længere fremme mod vest gik vi gennem nogle af øens oprindeligt skovklædte dele, hvor vi iagttog egetræer med bregne-epifyter og længere fremme forblæste skovbryn, da vi kom ud af skovområdet på øens nordvestside. Bøg (Fagus sylvatica) blev konstateret men kun som opvækst.

Bredbladet Mangeløv som epifyt i en grenvinkel i et aldrende egetræ i skoven på Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021

På nordvestsiden passerede vi øens højeste, skovklædte punkt på 43 moh og den naturplejede Louisedal, der strækker sig fra skoven ned til kysten. Tilbage ved den firlængede gård Tidemandminde i Livø By tog vi en hjertelig afsked med Franck. På gårdspladsen var der opstillet borde og bænke, så vi indtog den medbragte proviant samt drikkevarer her i ly under de gamle lindetræer på gårdspladsen.

Efter indtagelsen af frokosten besluttede vi, at vi ville vandre tilbage til nordsiden af øen for at gå langs kysten til Louisedal på øens nordvest side, som Franck havde vist os oppe på stien nær øens højeste punkt, og som herfra fremstod uden væsentlig opvækst af vedplanter. Men ak! Fra strandsiden var det ikke umiddelbart muligt at finde opgangen til Louisedal på grund af de tætte krat domineret af uigennemtrængelige, stikkende buske af Havtorn (Hippophae rhamnoides) og Slåen (Prunus spinosa).

Forblæst vestvendt skovbryn af egeskov på Livø. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

I stedet kunne vi glæde os over de udstrakte strandvolde, hvor vegetationsdækket blev holdt lavt af en større flok af angus kvæg. Her kunne vi konstatere, at bl.a. frøer drog nytte af kvægets efterladenskaber, kokasserne. Nogle frøer havde set en fordel i at sætte sig på halvtørre kokasser og vente på, at fluer og andre insekter blev tiltrukket af odeuren fra kasserne. Ud med tungen og haps!

Snedig frø på en kokasse ventende på et forbiflyvende insekt. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

Ellers kunne vi glæde os over de brede, intakte rullestensstrandvolde og det robuste, græssende angus kvæg, der fortsat er en fremragende naturplejer, som dog fortsat kræver jævnligt tilsyn.

Drøvtyggende angus kvæg med tyren ’Ferdinand’ i midten. Foto: Peter Wind, 11-09-2021.

Nord- og især nordvestsiden af Livø er karakteriseret af en stejl og stedvis tæt med Havtorn og Slåen tilgroet litorina skrænt, hvilket gør opstigning besværlig. På et åbent stykke som følge af erosion forsøgte nogle af ekskursionens deltager med held at kravle op til toppen af havskrænten, mens den øvrige del fortsatte vandringen over kystens rullestensstrandvolde til et punkt, hvor skrænten var fladet så meget ud, at den kunne bestiges.

Vestsiden af Livø med Litorina skrænt.
Foto: Per Egge Rasmussen, 11-09-2021.

Vi blev dog lykkeligt genforenet på turen til øens sydlige højdepunkt, Hesselbjerg, hvorfra vi nød udsigten over i vest Fur, den nordlige del af Livø, fastlandet i øst og Livø Tap i syd. Herfra besluttede vi at vandre over strandoverdrevet tilbage til den ventende færge i Livø Havn, hvilket botanisk skulle vise sig at være en god beslutning. Midt ude på strandoverdrevet genfandt vi 5 planter af den godt nok afblomstrede Baltisk Ensian (Gentianella campestris subsp. baltica), der senest er registreret på øen i 1988. Dette genfund til trods kom vi tilbage til fastlandet med færgeafgangen kl. 17.

Baltisk Ensian, afblomstret, på strandoverdrevet syd for havnen på Livø. Foto: Peter Wind, 21-09-2021.

Peter Wind og Per Egge Rasmussen